Cannes: Stådreng til drengene og tårer til pigerne

Der bliver pulet rigtigt - og rigtig meget - i 'Love', Cannes-festivalens skandalefilm.

Instruktør Gaspar Noe har fået ry som storprovokatør - blandt andet efter den ekstremt voldelige ’Irreversible’. Nu er han på banen med ægte sex på film.

Ah! Der kom den! Hele pointen med at optage ’Love’ i 3D.

Vi er vant til at se tennisbolde eller pile kommer drønende lige i hovedet på os i familieanimationsfilm i 3D, men i Gaspar Noes ’Love’ er det noget helt andet, der kommer flyvende.

Omtrent halvanden time inde i filmen får vores helt Murphy et handjob af sin kæreste Electra. Kameraet zoomer ind på hans pikhoved og splask! Den hvide sperm flyver ud i biografsalen i smukt svungne guirlander.

Cannes-festivalens store potentielle skandalefilm

Det er i afgjort det mest originale øjeblik i ’Love’, Cannes-festivalens store potentielle skandalefilm i år. Og så er det endda tænkeligt at egentlige pornofilm har budt på samme gimmick for længe siden.

’Love’ er ikke ren porno, men en seriøs kunstfilm, der forsøger at gøre det, filmmediet har så svært ved, ifølge Gaspar Noe, at præsentere troværdig sex som den naturlige kærlighedsakt, det er.

Og han har bestemt ikke uret.

Sex er altid blevet behandlet stedmoderligt, som noget farligt, fordækt, urent og sjofelt, men meget sjældent som et indfølt vidnesbyrd om kærlighed mellem to mennesker. I stedet er kysset blevet brugt som afløsende metafor.

Alene modtagelsen af ’Love’ som årets skandalefilm vidner om filmverdenens forskruede forhold til sex.

Det vil Noe, der med filmene ’Irreversible’ og ’Enter the Void’ har skabt sig et ry om filmverdenens fremmeste provokatør, rette op på med ’Love’. Hvilket er ganske sympatisk.

Hvad er det vigtigste i livet?

’Hvad er det vigtigste i livet?’ spørger Murphy undervejs i ’Love’. ’Kærlighed’ lyder svaret. Og det næstvigtigste? ’Sex’.

Det er urtanken for fransk/argentinske Gaspar Noe. At skabe en film, der giver drengene stådreng og pigerne tårer i øjnene, som han selv formulerer det.

Det er en smuk tanke. Men ironisk nok ender ’Love’ med at ligne det, den netop ikke skulle være, en pornofilm. Det er der en klar grund til. De naturlige sexscener er langt mere troværdige end det håbløse skuespil og de miserable replikker, filmen disker op med.

Etablerede skuespillere vil naturligvis være bekymrede ved at skulle have RIGTIG (gisp!) sex på film, altså har Gaspar Noe fundet en håndfuld debutanter i modelverdenen.

Deres indsats som elskere er misundelsesværdigt troværdig, men når følelserne skal præsentere med ord, lyder Karl Gusman (Murphy), der har 8-9 filmroller bag sig, og Aomi Muyock aldeles utroværdige.

Og det er Gaspar Noe, der bærer ansvaret.

Dødfødte replikker

Historien, hvis man tør kalde den det, i ’Love’ er en ren skitse.

Det er muligvis et forsøg på at skabe en slags urfortælling om kærlighed, altså blot to mennesker, der mødes, forelsker sig og løber ind i problemer.

Det er for lidt til, at man som tilskuer kan udvikle et forhold til de to hovedpersoner. De bliver aldrig spændende. Og når de tilmed er udstyret med dødfødte replikker som ’livet er svært, at du ved det!’, kan det kun gå galt.

I forsøget på at vise ’sentimental sex’ som Noe selv beskriver det i filmen, eller sex som følelser, når Noe slet ikke så langt som Abdellatif Kechiches Guldpalmevinder fra 2013, ’La vie d’Adele’, hvor lange sexscener mellem de to kvindelige hovedpersoner gav et virkelig klart billede af intimiteten mellem dem. Men sexscenerne var også skuespil, ikke ægte.

På det punkt, og kun på det, når Gaspar Noe helt i mål.

FacebookTwitter