Cirkelines far om propaganda-kritik: Jeg synes ikke, en tyrkisk mus er særlig politisk

Cirkeline er aktuel i en ny film til de små – men der er skruet en anelse ned for de politiske holdninger.

I ’Cirkeline, Coco og Det vilde Næsehorn' får den lille pige i den røde kjole en ny vendinde, nemlig den afrikanske prinsesse Coco. (© SF film)

De fleste af os har som barn stiftet bekendtskab med den lille bitte Cirkeline med den prikkede, røde kjole.

Hun er nuttet, den bette pige, der sover i en tændstikæske og er venner med mus. Men hun er også en pige, der har befundet sig i flere politiske stormvejr siden 1960’erne.

Det ved den 76-årige Jannik Hastrup alt om, for det er ham, der har lavet de mange tegnefilm om Cirkeline til DR og biograflærredet.

Nu er han efter flere års pause aktuel igen med en film til de helt små, nemlig spillefilmen ’Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn', hvor hovedpersonen flyver med en afrikansk pige til det store kontinent mod syd.

Filmen har premiere i dag, så den er endnu ikke kommet i modvind for eventuelle politiske antydninger, sådan som det ellers plejer at gå med hende Cirkeline.

Engang tog Cirkeline til Spanien, hvor hun mødte en ond kat, der hed Franco – altså ligesom den daværende diktator i selvsamme land. Men det blev for meget for DR, der sendte de små film op til TV Avisen, fortæller Jannik Hastrup til DR’s podcast ’Filmland’:

- En af juristerne på DR sagde, at man måtte ikke fornærme et venligsindet lands statsoverhoved, og så ændrede vi navnet til Mogens. At katten heilede og havde støvler på blev ikke ændret, så det var den samme kat, og det var okay, syntes de.

Cirkeline har indtil videre fået fire spillefilm. Her ses hun i 'Cirkeline - Ost og kærlighed' fra 2000. (© dr)

Uroligheder i New York

Man er vel nu engang farvet af den virkelighed, man befinder sig i, konstaterer Jannik Hastrup.

Senere kom Cirkeline og musene Frederik og Ingolf til USA, dengang det kontroversielle politiske parti De Sorte Pantere skabte overskrifter og New York var præget af uroligheder.

- Da de så kommer til New York, hvor der var meget ballade dengang, mødte de en sort mus, der fortalte, hvordan det var at være sort. Det var der sådan set ikke problemer i. Problemerne opstod, fordi man mente, at man ikke kunne vise mindre børn den slags ting, siger Jannik Hastrup.

- Og de der politisoldater, der skød efter de sorte mus – man så det ikke, men man hørte skud – var jo små legetøjssoldater. Det kunne man se, fordi de stod på sådan en lille fod, så de var slet ikke levende, tilføjer han.

Stikpille til vores moderne tider

’Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn' indeholder dog umiddelbart ikke den slags politiske referencer.

For eksempel er prinsessens Cocos mig-mig-mig-attitude en kommentar til den selvoptagethed, vi lever i dag med sociale medier, afslører Jannik Hastrup.

Og filmens næsehorn får piller for sin tristhed af lægen, men de hjælper ikke, for han er jo bare ensom, forklarer Jannik Hastrup.

I ’Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn' rejser Cirkeline og vennerne til Afrika, hvor hendes nye veninde fra kakaopakkerne, prinsessen Coco, stammer fra. (© SF film)

Sådan er der jo så meget med tiderne, der skifter. I 90’erne var Jannik Hastrup for eksempel selv flyttet til byen, så i ’Storbyens mus’ fra 1998 mødte Cirkeline en tyrkisk mus.

- Når musene går ud i byen – jeg var selv flyttet til Østerbro – jamen, så ser de jo en tyrkisk grønthandler. Så hvis de skal ind og se på grønsager, så møder de naturligvis en tyrkisk mus, siger Jannik Hastrup og fortsætter:

- Så det er altid udsprunget i den virkelighed, der er omkring os. Og jeg vil ikke sige, at det er særligt politisk – altså, jeg ved da ikke, hvad det er for en særlig politik, hvis musene er tyrkiske.

Tegner og instruktør Jannik Hastrup har lavet film med Cirkeline siden 1968. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Skjuler ikke holdninger

I spillefilmen ’Verdens mindste superhelt’ fra 2004 tog Cirkeline netop til Tyrkiet, og trods sine 12 år på bagen formåede filmen igen at skabe debat i 2016.

De sidste få sekunder i filmen toner følgende tekst nemlig frem: ’Tak til alle flygtninge og indvandrere, fordi de har beriget det danske samfund’.

Det fik blandt andre Dansk Folkepartis Morten Marinus til at kalde kulturminister Mette Bock i åbent samråd i Folketingets Kulturudvalg, fordi DR viste filmen.

Synes du, det er at skyde ved siden af, når man taler om, at du har farvet dine film med politiske holdninger?

- Jeg har nok farvet dem med nogle holdninger, men jeg mener ikke, jeg har indoktrineret. Du kan sige, at jeg propaganderer for noget og fortæller åbent om nogle ting, men det er ikke noget, der ligger skjult, som man sikkert kan finde i mange andre film, siger Jannik Hastrup.

’Cirkeline, Coco og Det vilde Næsehorn' har biografpremiere i dag.

Facebook
Twitter