Connie Nielsen vendte hjem for at lave 'Liberty': Jeg skulle kæmpe for at få lov til at være med

Temaet om Afrika og bøgerne bag DR1-serien 'Liberty' var afgørende, da Connie Nielsen besluttede sig for at være med i serien.

(Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Da Connie Nielsen sad med manuskriptet til ’Liberty’ foran sig, var der ét spørgsmål, hun var meget interesseret i af få besvaret.

Hun havde i forvejen læst Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, hvor blandt andet bogen ’Liberty’ indgår, som DR1-serien af samme navn er baseret på. Og hun var stor fan.

Hun var vild med Jakob Ejersbo billedlige beskrivelse af Afrika, stemningerne i bøgerne og følelserne hos de mange forskellige personligheder. Men hvordan kunne alt det blive kogt ned til en miniserie på kun fem dele?

- Da jeg læste scriptet, tænkte jeg, at det virkelig var utroligt så meget personlighed, erfaring og følelser, Asger (seriens manuskriptforfatter, red.) havde fået ind i serien på en helt fantastisk måde.

- Jeg følte virkelig, det stemte overens med det, jeg havde læst i bøgerne. Og jeg vidste, jeg måtte gå i brechen for at være med, siger Connie Nielsen, der er opvokset i Frederikshavn, men som nu bor i San Francisco.

Og i brechen skulle Connie Nielsen. For de normale roller, hun bliver tilbudt, er i de helt store hollywoodfilm som 'Justice League' og 'Wonder Woman', som hun var med i, inden optagelserne til 'Liberty' gik i gang. Og nu blev hun så tilbudt en birolle i en lille, dansk miniserie.

- Min amerikanske agent kunne ikke forstå, hvorfor jeg ville hjem til Danmark for at lave en miniserie. Så det var da helt sikkert noget, jeg skulle kæmpe for at få muligheden for. En ting er at lave film i Danmark. Det kunne jeg måske godt lige få med. Men en miniserie? Hvorfor skulle jeg lave en miniserie i Danmark? Og det var jo ikke hovedrollen.

- Så jeg var nødt til at forklare, at jeg virkelig troede på projektet, og jeg virkelig elsker de bøger, og at det var en fantastisk historie, siger hun.

Rart at indspille film på dansk

Man kan høre, at Connie Nielsen ikke har boet i Danmark siden 90’erne, mens hun sidder og taler i en af Karen Blixens gamle stuer på Rungstedlund, hvor vi møder hende.

Efter flere år i USA virker det som om, at hun gør sig umage med at udtale de danske ord så korrekt som muligt – blandet med lidt engelske udtryk. Så umage, at hun flere gange udtaler f’et i ordet ’af’.

Mens hun har glemt lidt om de stumme bogstaver, så har hun til gengæld fået meget mere succes i udlandet end den gennemsnitlige leverpostejsdansker.

Men, som hun siger, føles det også rart at komme tilbage til Danmark igen for at indspille film på hendes modersmål.

Har selv stiftet en hjælpeorganisation

Temaet om Afrika har også en betydning for, hvorfor hun valgte at skiftet USA ud med optagelserne i Danmark og Afrika. Hun har selv stiftet organisationen Human Needs Projects, der bl.a. skaffer rent vand, hjælper mennesker ud på arbejdsmarkedet og opretter sundhedsfaciliteter i fattige lande. Et tema som også fylder meget i 'Liberty'.

- Jeg møder rigtig mange fordomme, som jeg føler er racistiske - f.eks. når nogle siger, at det er kultur og raceårsager, der gør, at Afrika ikke har udviklet sig mere. De forstår ikke, at de forskellige autoritære styreformer og korruption ikke er et produkt af Afrika, men hvad vi har efterladt, siger hun og peger på, at vi skal bort fra den gamle kolonialisme.

Hun mener, at ordvalget af det, vi gør i Afrika, gør hele forskellen. For når vi kalder det nødhjælp eller ulandshjælp, så fastholder vi afrikanerne i en medlidenhedsposition.

I stedet bør vores hjælp til det afrikanske være baseret på respekt, hvor man tror på afrikanernes færdighed, så de ikke bliver gjort afhængige af andre landes hjælp.

Fra venstre Magnus Krepper, Connie Nielsen og Charlie Kamuri, som spiller med i 'Liberty'. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi skal væk fra nykolonialismen

- Den nødhjælp vi blandt andet så i 80’erne, hvor handlingen også foregår, er nærmest en udvidelse af den kolonialisme, vi lige havde lagt bag os. Tankegangen var ens, selvom vi på det tidspunkt var dernede for at hjælpe, så fortsatte vi med at udnytte Afrika. Nu bliver der arbejdet på at give folk flere færdigheder og udvikle de lokale kapaciteter, og det gør en kæmpe forskel, siger hun.

Så du regner ikke med, at Afrika kan klare sig uden nogen former for støtte om 20 år?

- Det er vigtigt at forstå, at det nye marked er i Afrika. Lande som Kenya har en høj økonomisk vækst, og der er masser af ingeniører, produktudviklere og coders, der arbejder i Afrika. De har betalingssystemer, som vi ikke har her, og nogle gange har jeg hurtigere internet i Afrika, end jeg har her.

Du kan se det første afsnit af 'Liberty' i aften kl. 20 på DR1.

'Liberty'

  • Tv-serien 'Liberty' er en miniserie på fem dele. Serien er baseret på Jakob Ejersbos bog af samme navn. Bogen er en del af Afrika-trilogien, som udkom i 2009.

  • Jakob Ejersbo nåede ikke at færdiggøre trilogien, da han i 2008 døde af kræft – kun 40 år gammel.

  • 'Liberty' foregår i 80’ernes Tanzania, hvor to skandinaviske familier er udstationeret. Igennem familierne får man fortællingen om en parallel generationshistorie, hvor de voksnes idealistiske mission og egen selvrealisering ender som et svigt af børnene.

Facebook
Twitter