Dansk films indtægter falder: 'Det vil betyde færre film til danskerne'

Gennemsnitsindtægterne for dansk film er faldet markant, siden streamingtjenesterne kom hertil.

Et mindre udvalg og færre filmpriser til Danmark kan være fremtiden, hvis streamingtjenesterne ikke skal betale afgifter, mener Claus Ladegaard, administrerende direktør i Det Danske Filminstitut. Billedet stammer fra filmen 'Vildmænd', der fik premiere i går. (Foto: Rasmus Weng Karlsen © Nordisk Film)

Dansk film står ved en skillevej. Hvis vi fortsat vil vinde Oscar-priser, Golden Globes og med på alverdens filmfestivaler, er vi nødt til at handle nu.

Problemet er, at der siden midten af 00'erne er opstået et kæmpe hul i økonomien for de danske film, siger Claus Ladegaard, der er administrerende direktør ved Det Danske Filminstitut (DFI).

Ifølge tal fra DFI er indtægten for den gennemsnitlige danske film, efter at filmen er blevet vist i biograferne, faldet fra 6,2 millioner i 2004 til omkring 1,5 millioner kroner i 2020. Det er de penge, der kommer ind på en films fysiske og digitale salg, når biograferne ikke længere viser filmen på lærredet.

DFI's tal viser også, at biografindtægterne i samme periode har ligget nogenlunde stabilt.

På grund af stærke blockbuster-film i enkelte år – som for eksempel 'Klovn'-filmene og sidste års Oscar-film 'Druk', kan tallene svinge. Men set over en 17-årig periode mener Claus Ladegaard nu, at signalet så tydeligt, at der er brug for handling.

Færre film og mindre udvalg

- Faldet i indtægter fra det fysiske og digitale salg er markant, og det er bekymrende, fordi vi ser, det har konsekvenser flere steder, fortæller Claus Ladegaard.

For det første fortæller han, at antallet af danske film i løbet af perioden har vist en nedgang. I 00'erne var der flere år, hvor der årligt kom over 25 film igennem DFI's støttesystemer, mens det i de senere år har ligget omkring de 20.

Problemet stikker også dybere end det, fortæller han. Det har nemlig også konsekvenser, vi vil kunne mærke, når vi fremover vil se en dansk film i biografen eller på tv'et derhjemme.

- Når en filmproducent oplever et så voldsomt indtægtsfald, så satser de på det sikre, og på de film, hvor der er publikumspotentiale, og hvor potentialet for indtægter er størst.

- Det betyder, at vi vil se et fald i film, der tager fat i nye emner og fortællemåder, så vi til gengæld vil få relativt flere krimier og familiekomedier. Så diversiteten vil forsvinde, og udviklingen vil blive forstærket endnu mere fremover, lyder det Claus Ladegaard.

Der er brug for at turde satse, hvis vi skal have en ny Susanne Bier, mener Claus Ladegaard fra Det Danske Filminstitut. For når økonomien bliver dårligere, satser producenterne mere på det sikre, som ofte ikke er nyskabende. Billedet stammer fra december, hvor Susanne Bier fik en ærespris under European Film Awards. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

Betyder færre filmpriser

Den lavere risikovillighed betyder nemlig på længere sigt, at dansk films nye Susanne Bier, Thomas Vinterberg og Lars von Trier vil få sværere ved at prøve ting af og udvikle sig filmmæssigt. Og det vil også skade Danmarks evne til at vinde de store filmpriser, som vi har gjort det de seneste årtier, mener Claus Ladegaard.

- Vi ser det faktisk allerede i disse år. For vi er allerede mindre repræsenteret på filmfestivaler, end vi tidligere har været, siger DFI-direktøren.

- Ja, det ser vi faktisk allerede nu. Vi er allerede mindre repræsenteret på filmfestivaler, end vi tidligere har været.

- Det er noget, vi skal tage hånd om inden for de næste par år. Ellers går vi stille og roligt i den forkerte retning, og det er vil være svært at rette op på, siger DFI-direktøren.

Regering vil indføre streamingafgift

Regeringen præsenterede i går sit medieudspil. Et af forslagene er, at streamingtjenesterne skal betale fem procent af tjenesternes omsætning i Danmark, som skal gå til dansk film og den såkaldte public service-pulje, som blandt andet støtter produktion af dansk film.

Regeringen arbejder med at lave en trappemodel. Det betyder, at streamingtjenester, der investerer meget i dansk indhold, betaler mindre end de tjenester, der ikke producerer dansk indhold.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede torsdag regeringens medieudspil hos Sjællandske Medier/Dagbladet Ringsted. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

Derimod kaldte medieanalytikeren Claus Bülow Christensen over for DR onsdag forslaget paradoksalt og for symbolpolitik, fordi streamingtjenester som Netflix allerede har skabt danske serier som 'The Rain', 'Equinox', 'Kastanjemanden' og 'Nisser'.

Her undrede han sig over, hvorfor politikerne synes, det er vigtigt at introducere en streamingskat, når streamingtjenester som Netflix allerede laver masser af dansk indhold. Derfor kaldte han forslaget for noget, der minder om symbolpolitik, og at det giver et signal om, at de amerikanske streamingtjenester ikke skal komme for godt i gang på det danske marked.

- Jeg tror bare, at de (streamingtjenesterne, red.) selv i forvejen er interesserede, og at man ikke behøver pålægge dem forskellige former for skatter og afgifter.

Mikkel Boe Følsgaard (tv.), Lars Ranthe (mf.) og Danica Curcic spiller med i 'Kastanjemanden', der er produceret for Netflix. (Foto: Tine Harden © Netflix)

Netop sådan en afgift er noget, DFI længe har ønsket. For ifølge Claus Ladegaard er det streamingtjenesterne, der har fjernet den indtægt, og derfor bør de også bidrage til at lukke hullet.

Selvom han roser Netflix for at have lavet danske produktioner som 'Kastanjemanden', og HBO for at lave 'Kamikaze', så mener han ikke, det er nok for at løse det, han på længere sigt kalder et eksistensproblem for dansk film. Samtidig peger han på, at andre europæiske lande allerede har stillet lignende krav til streamingtjenesterne.

Men er det ikke filmproducenterne selv, der må kræve et højere beløb fra streamingtjenesterne, så de sikrer sig de indtægter, som på langt sigt gavner dem selv og dansk film?

- Det typiske produktionsselskab består af to eller tre producenter, der er fastansatte. Når man er så lille, er der altså ikke meget at stille op mod en streaminggigant, der dikterer priserne, siger Claus Ladegaard.

HBO: Vi mener ikke en afgift er nødvendig

DR har forsøgt at få en kommentar fra HBO og Netflix for at høre, hvad de mener om en afgift, og om en eventuel afgift i så fald vil forøge abonnementspriserne.

HBO's administrerende direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika, Christina Sulebakk, siger, at de ser lokalt indhold som en af hjørnestenene i deres udbud, og at de planlægger at investere mere i danske produktioner. Derfor mener hun, at deres interesser også i høj grad er i tråd med regeringens forslag. Men:

- Vi mener ikke, at en afgift er nødvendig, men vi vil nu vurdere detaljerne i regeringens forslag, lyder det fra hende.

HBO står bag 'Kamikaze', hvor danske Marie Reuther spiller hovedrollen. (Foto: Åsmund Sollihøgda © HBO)

Netflix oplyste i en mail tidligere på ugen til DR, at de har investeret i flere danske film og serier, og at de vil følge med i forhandlingerne og håber på, at de vil få mulighed for at tage del i "en konstruktiv dialog".

Ingen af tjenesterne har svaret på, hvorvidt en afgift vil føre til prisstigninger for de danske abonnenter.

Flere af regeringens støttepartier støtter allerede en streamingafgift. Ifølge Politiken vil De Radikale have en afgift på syv procent, mens SF ikke vil afvise, at den skal være endnu højere.

Til gengæld frygter de borgerlige partier, at en afgift vil presse streamingtjenesterne ud af landet, hvis den bliver for høj.