Dansk og nordisk tv-fiktion skovler støttekroner ind: Derfor er vi i førertrøjen

Danmark er blandt de bedste i EU til at få tildelt finansiering til tv-serier, viser ny undersøgelse.

TV2's 'Efterforskningen' er en af de danske serier, der lykkedes med at få støttekroner fra EU. (Foto: Henrik Ohsten © TV2)

Listen over danske tv-fiktionsserier, der har klaret sig godt både herhjemme og internationalt de sidste par årtier er lang.

Men ikke nok med, at dansk tv-dramaproduktion har både Emmy-priser og mange fans i udlandet med i bagagen, så er produktionerne også gode til at score finansiering fra EU.

Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som Cathrin Bengesser og Kim Toft Hansen står bag, og som er lavet i forbindelse med Horizon 2020-projektet Detect.

I rapporten konkluderer de blandt andet, at Danmark indtager en fjerdeplads på listen over de europæiske lande, der i perioden 2014 til 2020 fik tildelt flest støttekroner af EU's Creative Europe-program. I alt høster Danmark 11,9 procent af den samlede mængde støttefinansiering.

Desuden fik de skandinaviske lande i samme periode tilsammen knap halvdelen (47 procent) af støttekronerne tildelt.

Creative Europe er, ifølge Kim Toft Hansen, EU's kulturkasse, som støtter kulturen bredt.

Men hvad betyder den støtte så for kvaliteten for dig og mig som forbrugere?

- På en måde er EU-støtten et incitament for at booste budgetterne i en tid, hvor tv-dramaer i nævneværdig grad bliver dyrere. Jeg vil påstå, at midlerne fra EU ikke isoleret giver en højere production value, men samlet set giver det et løft i produktionen, der giver bedre mulighed for udbredelse og dermed også højere budgetter, siger Kim Toft Hansen.

Og hvordan er det lige netop lykkedes for lille Danmark at rage så stor en del af støttemidlerne til sig i konkurrence med resten af Europa?

For det første har man set på uddelingen mellem 2014-2020.

Ifølge Kim Toft Hansen havde den såkaldte nordic noir-genre her for alvor blomstret, og derfor havde Danmark og Norden et godt brand, man kunne ride med på, når der skulle søges penge. Og faktisk er det over 50 procent af støttekronerne, der går til krimiserier.

I forhold til det samlede budget er det en lille del af kagen, forklarer Kim Toft Hansen. Den helt store medfinansiering kommer nemlig fra nationale støtteordninger. Så når EU for eksempel støtter danske eller svenske serier, har de allerede fået støtte fra nationale puljer.

- Min påstand vil være, at den støtte, de skandinaviske lande har fået lokalt er en stor årsag til, at de har midlerne til at trække sig igennem et meget tungt EU-system. Vi har fået skabt et system, hvor der skal lokale støttemidler til at ansøge om midlerne i EU, siger Kim Toft Hansen.

15 dogmer førte til succes

En anden årsag til succesen er den såkaldt danske model, som siden 1990'erne har været normsættende for tv-produktion i Europa. Det forklarer Kim Toft Hansen:

- Modellen stammer fra DR, hvor daværende dramachef Rumle Hammerich og efterfølgende dramachef Ingolf Gabold fik skabt en synergi mellem tv- og filmbranchen, som gjorde, at tv-serierne blev højnet.

Dengang i slutningen af 1990'erne og omkring årtusindskiftet fik DR-serier som 'Taxa' og senere 'Rejseholdet' sparket nyt liv i dansk tv-fiktion med en række nye metoder til at lave tv-drama.

DR Fiktion udviklede blandt andet 15 dogmer i 2003, som skulle styrke de personer, der stod bag en tv-serie og sikre, at de havde en stærk position og ditto kontrol.

- Et af dogmerne lød på, at tv-serierne skulle etableres ud fra en forfatters 'one vision' - det, vi fra en amerikansk kontekst ville kalde en showrunner. Det vil sige en person, der både har rollen som hovedforfatter og producent, og som derfor har en mere dominerende rolle, der for eksempel gav mulighed for, at man kunne hente præcis de folk ind, man ønskede til tv-serieprojektet, fortæller Kim Toft Hansen.

Produceren Sven Clausen (yderst til venstre) var en af dem, som i 90'erne rejste til USA for at lære af amerikanernes måde at lave tv-serier på. Læringen tog han med sig til DR's dramaproduktion, hvor den bar frugt. Her ses han i 2002 med Mads Mikkelsen og Charlotte Fich, der medvirkede i 'Rejseholdet' samt hovedforfatter Peter Thorsboe på vej hjem fra New York, hvor de havde vundet Emmy-statuetterne. (Foto: BAX LINDHARDT)

Desuden valgte man i DR's dramaserier at fokusere på "den dobbelte historie". Altså en historie, som både bød på en god fortælling samt en større etisk fortælling eller et public service-lag, som Kim Toft Hansen kalder det.

Tilbage i 1990'erne tog DR's dramafolk på researchture til USA for at følge tilblivelsen af amerikanske serier, og erfaringen derfra tog de med hjem og gjorde brug af til de kommende DR-serier.

- Senere kom andre på researchture til Danmark for at lære af os, blandt andet Australien har været på besøg. Og i Norge har man ligeledes valgt at inkorperere mange af de samme modeller, man havde brugt i dansk tv-serieproduktion, fortæller Kim Toft Hansen.

Netflix-brugere gider ikke socialrealisme

Selvom Danmark igennem flere årtier har haft en prominent position som tv-dramanation, er det efterhånden mange år siden, at en søndagsserie som 'Forbrydelsen' kunne trække over to millioner seere til tv-skærmen.

'Forbrydelsen' var også populær i det britiske kongehus, og i 2012 fik Sofie Gråbøl (der spillede Sarah Lund) fint besøg af hertuginde Camilla og kronprinsesse Mary på optagelserne af seriens tredje og sidste sæson. (Foto: KELD NAVNTOFT © Keld Navntoft/Scanpix)

Årsagen er - naturligvis - vores ændrede tv-vaner, som streamingtjenesterne har medført.

- DR har tabt kadence i forhold til, hvad der sker på streamingtjenesterne. Og hvis man skal konkurrere mod dem, skal man lave noget andet indhold end det socialrealisme, DR Drama bevidst har lavet de seneste år. Det er mindre attraktivt for brugerne på Netflix, siger Kim Toft Hansen.

- Alternativt skal DR fastholde sin særkende omkring public service-laget og den socialt relevante fortælling, hvilket måske ville være det mest oplagte.

Mens TV2 ad flere omgange har samarbejdet med streamingtjenester, blandt andet med Netflix om serien 'Rita', har DR det mere udfordrende som fuldt ud finansieret public service-station.

Kim Toft Hansen peger på de udfordringer, den norske pendant til DR - NRK - løb ind i, da de lavede serien 'Lilyhammer' i samarbejde med Netflix. Netflix havde nemlig proppet en masse product placement – altså, indirekte reklame for en masse produkter – ind i serien, som NRK efterfølgende måtte klippe ud, hvilket er problemer, som DR også kunne støde ind i.

Dog er den kommende sæson af 'Borgen', som får premiere i 2022, produceret i samarbejde med Netflix, hvor den bliver tilgængelig, efter den er blevet vist på DR.

Facebook
Twitter