De fattige lever af knuste kakerlakker - men gør oprør! Ny serie går til kamp mod overklassen

Oscar-vindende instruktør har nu fået et af sine mesterværker lavet til serie.

Klassekamp har længe været et tema i mange storfilm, men det virker til, at det først er nu, at serierne rigtig er kommet med på vognen. (Foto: Justina Mintz © TNT)

'Parasite', 'Joker', 'Hunger Games', 'Us'.

Mange af de allermest populære film de seneste år har handlet om folk fra underklassen, der gør oprør mod de rige. Men på seriefronten har man længe skullet lede lidt mere grundigt for at komme med i en rask revolution eller bare en lille ulmende opstand.

Verdens største serie, 'Game of Thrones', endte som bekendt snarere som et forsvar for oplyst enevælde som bolværk mod barbarisk anarki.

Nu er en af de mest underholdende film om kampen mod de rige blevet til en serie. Den sydkoreanske instruktør, Bong Joon-Ho, lavede i 2013 filmen 'Snowpiercer', der lige har haft premiere i sin serieversion.

Det er også ham, der står bag 'Parasite', der vandt årets Oscar for bedste film og som handlede om en fattig familie, der med tvivlsomme midler langsomt overtager en rig families hus.

'Snowpiercer' er også en social satire, bare sat i en postapokalyptisk og isbelagt fremtid på et utrolig langt tog. Toget hedder 'Snowpiercer' og kører hele verden rundt, mens de venter på, at isen smelter. Som en slags Noas ark, bare endnu mere uretfærdigt.

De rige har det lækkert oppe foran i toget, og de fattige er stuvet tæt sammen bagi, hvor de lever af sorte proteinbarer, der er lavet af knuste kakerlakker.

Chris Evans står i spidsen for et oprør og kæmper sig op gennem toget for at overtage motoren og magten.

Sammen med den amerikanske version af Bong Joon-Hos scifi-klassiker er der her et par andre serier, der også tager livtag med det klasseopdelte samfund, hvis du af den ene eller anden grund skulle føle dig i humør til en lille revolte for tiden.

1

'Snowpiercer'

Det er ikke nemt at være fattig og underbemidlet på 'Snowpiercer'-toget, der er fuldstændig klasseopdelt. (Foto: Justina Mintz © TNT)

I serieversionen er vi stadig på et langt tog, der kører rundt og rundt og rundt og venter på, at jorden igen bliver beboelig. Klimaforandringerne er løbet løbsk, og isen har overtaget verden. Snowpiercer-toget er 1001 vogne langt og bliver drevet af en evighedsmotor, der skal køre konstant for at holde sig selv i gang.

Det hele er drevet som en diktatorstat, komplet med vagtværn, skoler, drivhuse og gladiatorkampe. Sågar en meget stor natklub, der drev mig til vanvid, fordi jeg overhovedet ikke kan få til at passe ind i en togvogn - uanset, hvor stort serien prøver at overbevise mig om, at toget er.

Serien lægger rimelig hårdt ud med revolutionstemaet: Staklerne bagest i toget sulter, begår selvmord og får frosset arme af som straf, hvis de prøver at gøre modstand. Men vores hovedperson er ikke som i filmen i front for et væbnet oprør. Han er i stedet tidligere betjent, bliver hapset af ledelsen i toget til at opklare et mord, der ikke tilsyneladende har meget med klassekampen at gøre.

Så i forhold til Bong Joon-Hos film og den originale franske tegneserie, er både oprørstemaet, humoren og den ekstreme vold tonet gevaldigt ned. Måske for at gøre den mere familievenlig, men garanteret også for at kunne strække handlingen. Sæson 2 er allerede bestilt.

Kan streames på Netflix.

2

'The Great'

I 'The Great' håber Katharina på at gifte sig med sin store kærlighed. Men da hun finder ud af, at han er en selvoptaget narcissist, ændrer hendes planer sig. (Foto: NICK WALL © 2020 Hulu)

I serieversionen af historien om den russiske kejserinde Katharina den Store, kommer hun til hoffet for at blive gift med kejseren, Peter den 3. i 1700-tallet. Han viser sig at være en hensynsløs narcissist omgivet af et ekstremt patriarkat, der velvilligt føjer hans vanvittige og fisefornemme macho-indfald for en plads ved magtens fod.

Katharina sætter sig hurtigt for, at hun vil vælte sin mand og lede Rusland imod en mere oplyst fremtid, inspireret af europæiske idéer om filosofi, videnskab, kunst og folkets kærlighed. Hun bruger første sæson på at samle et hold af folk, der har magten imod sig. Den bløde læsehest grev Orlov, den fordrukne hærchef Velementov og sin kammerpige Marial.

Oprøret bliver for det meste portrætteret humoristisk og let i tonen, men med groteske glimt af en voldelig virkelighed. Pludselige hængninger og et uforglemmeligt tragikomisk besøg ved frontlinjen, hvor Katharina har medbragt sin fineste kjole og smukke, pastelfarvede macarons for at muntre de smadrede soldater op.

Kan streames på HBO Nordic.

3

'Underground'

Den amerikanske skuespiller Aldis Hodge, der blandt andet spiller med i filmen 'Straight Outta Compton', spiller slaven Noah, der som en af mange kæmper for sin frihed (© WGN)

Denne her har et par år på bagen, men jeg tror nærmest ikke, at nogen har set den herhjemme. Og det er faktisk ærgerligt, for det underholdende melodrama er en af de der små geniale pop-stikpiller, der vender op og ned på ens idéer om, hvordan man bør tale om svære ting.

'Underground' handler om USA's slavefortid og foregår i 1850’erne. Men her får vi historien i koncentreret form som et 'Prison Break'-agtigt forsøg på at arrangere en masseflugt fra en plantage i syden. Serien balancerer i sagens natur på en hårfin grænse mellem at ville fortælle os en vigtig historie og at lave triviel underholdning ud af virkelige menneskers historiske lidelser.

Men som 'The Great', 'Dickinson' og andre moderne historiske serier, gør 'Underground' os hele tiden opmærksom på, at den ikke er optaget af bogholdersandhed. Det er ikke en historisk korrekt gennemgang af fakta, men snarere en provokerende påstand om, hvordan vores fortid ligner vores nutid meget mere, end vi har lyst til at indrømme.

Serien er fyldt med musik fra nutidige musikere som John Legend, The Weeknd og sågar Kanye West, der siden har udtalt sig kontroversielt om slavetiden ("slaveri? I 400 år? Det lyder som et valg."). Musikken minder os om, at selvom den bruger et miljø, der er over 150 år gammelt, så taler den fra vores tid, til vores tid, om vores tid.

Kan streames på Viaplay.

4

'Pose'

Den transkønnede skuespillerinde og model Dominique Jackson spiller en af hovedrollerne Elektra Abundance-Wintour i 'Pose'. (© FX)

I seriemogulen Ryan Murphys serie 'Pose', har revolutionen ikke helt lige så omfattende konsekvenser for samfundet. Nok handler den om dem på bunden af samfundet, men oprøret består mest i at skabe et rum, hvor man kan få lov til at være sig selv. Til gengæld har den skabt sin egen lille revolution i virkeligheden, bag kameraet.

'Pose' handler om ballroom-scenen i New York i slutningen af firserne, og den er fyldt med LGBTQ-personer, både som skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører.

Helt specifikt er der flere transpersoner end i nogen anden serie. Ballroom-scenen er den konkurrenceprægede showkultur, der blev et frirum for marginaliserede minoriteter og som blev udødeliggjort i den fantastiske dokumentar, 'Paris is Burning' fra 1990.

I parafraser over et runway-modeshow, optræder deltagerne i de smukkeste og vildeste kreationer under forskellige overskrifter, der kan være alt fra intergalaktisk fashion til "Butch Queen", "Working Girl" eller "Royal Family".

Kan streames på HBO Nordic.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter