'Den banker løs på dig': 5 stjerner til brutal og boblende filmdebut

'Calm with Horses' handler om Douglas Armstrong, der forsøger at jonglere livet som far med sin hang til at håndtere problemer med sine knytnæver.

Cosmo Jarvis (th.) spiller den voldelige Douglas Armstrong, som kæmper for at blive en bedre far og menneske. (© Element Distribution)

Der er meget, der er vidunderligt ved film – ja, ved historiefortælling i almindelighed – og noget af det mest vidunderlige er muligheden for at forstå et væsen, som man ikke har skyggen af en chance for at nå ind til ude i virkeligheden.

Og det handler ikke nødvendigvis om genfærd eller hobbitter, men mennesker – sådan nogle, der kunne være din nabo eller hende, der står foran i køen i Fakta eller ham, der vogter geder på en forblæst slette i Mongoliet eller hende, der tigger om penge på stranden på din badeferie.

En god historie kan vække empati, som du slet ikke er klar over, at du er i besiddelse af, som når du pludselig forstår en hjemløs stakkel i Per Flys 'Bænken' eller en hyperfølsom lille pige i Pixars 'Inderst inde'.

Eller en voldsmand i irske 'Calm with Horses'.

Douglas Armstrong – eller bare Arm, som han kaldes blandt såkaldte venner – er af den type, de fleste af os vil passere langt uden om på gaden.

På grænsen til at eksplodere

Han ligner det, han er, en ung mand, der det meste af sit liv har kommunikeret med sine knytnæver. Til at begynde med kunne han ikke styre temperamentet, siden fandt nogen ud af, at han kunne bruge det til noget konstruktivt, som bokser – lige indtil han bankede en anden ung fyr ihjel i bokseringen.

Nu, hvor vi hopper ind i hans liv i 'Calm with Horses', lever han af det på en ny måde, som tavs problemknuser for en flok kriminelle i en lille by langt pokker i vold på den irske vestkyst.

Indimellem alle slagsmålene lykkedes det Arm at få et barn, en dreng, som han ikke har set meget til – blandt andet fordi han ikke vidste, hvordan han skulle forholde sig til drengens autisme.

Og nu, efter at have fået til opgave at halvinvalidere en ven, der er gået over stregen indenfor bandens rammer, er Arm ved at være træt af at slå på andre.

Niamh Algar spiller Arms eks-kæreste Ursula i 'Calm with Horses'. (© Element Distribution)

Han forsøger i stedet at genoptage rollen som far. Men Arm, der ikke ligefrem går rundt med en astrofysiker i maven, mangler simpelthen sproget.

Og da knægten af en eller anden grund får et flip og begynder at hyle og skrige under en ellers hyggelig tivolitur, har Arm ikke andre løsninger end at råbe tilbage og tjatte drengen i knolden.

Det virker selvfølgelig ikke.

Arm ligner det, han er: en spade, en bølle, en potentiel straffefange – men han er i ligeså høj grad en følsom stakkel, der ikke har lært at håndtere følelser.

Det ville vi ikke have skyggen af en chance for at vide, hvis ikke det var for en film som 'Calm with Horses' - en roligt fortalt, men sydende, boblende, urovækkende lille film, der hele tiden er på grænsen til at eksplodere.

En brutal, men givende oplevelse

Den forsøger ikke at pakke vold ind i stilistisk lækkerhed. Når Arm smadrer hovedet på makkeren Fannigan ned i et glasbord og slår ham i hovedet til huden flækker flere steder, skal vi kunne fornemme smerten. Vi skal lægge mærke til, at Fannigans gamle mor, der er låst inde på toilettet, skriger i frustration ved lyden af slagene og sparkene på hendes søn. Og takket være Blanck Mass' forrygende intense lydspor skal vi mærke fornemmelsen af at være pumpet på designerdrugs, på nippet til at eksplodere.

Den debuterende irske instruktør Nick Rowland vil tvinge os ind i en ubehagelig fornemmelse af klaustrofobi, af at være spærret inde i vold, han vil have os til at mærke, hvordan det er at være Arm, der længes efter ro, efter luft eller såmænd bare efter en fornemmelse af at have gjort noget godt for nogen.

Det er en vildt fortættet oplevelse, der kan minde om film som Martin Scorseses 'Taxi Driver', James Tobacks 'Fingers' om en dygtig klassisk pianist, der samler gæld ind for sin gangsterfar og danske Jeanette Nordahls 'Kød og blod'.

Det er en brutal, men virkelig givende oplevelse, 'Calm with Horses' tilbyder.

Den banker løs på dig, slår og slår, lige indtil du forstår, at en ung mand, der står med en sten i hånden for at banke en gammel ven i hovedet, så han kan falde bagover, ned af en klippeskrænt og dø, sagtens kan være en stakkel, der desperat længes længes længes efter en vej til et roligt liv, gerne som familiefar.

(© Element Distribution)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter