Den danske "Hudson River"-pilot: Jeg stoppede med at stole på flyteknologien

I dag har filmen om piloten Chesley Sullenberger, der nødlandede midt på Hudson River, verdenspremiere. En dansk pilot måtte lave samme redning for 25 år siden.

Umiddelbart efter, Stefan G. Rasmussen nødlandede et fly nord for Stockholm blev han udråbt som helt. Det var først efterfølgende, at myndigheder, presse - og til sidst ham selv - stillede spørgsmål til hans evner. (Foto: Bjarke Bo Olsen © Scanpix)

Det blæser moderat, temperaturen ligger omkring frysepunktet og det sner, da SAS-pilot Stefan G. Rasmussen den 27. december 1991 kører ud på landingsbanen lidt i ni. Han starter motoren, accelererer - og letter den 55 ton tunge flymaskine med 129 mennesker ombord.

Efter syv sekunder opstår flere lyde, der ikke er normale.

- Der er jeg godt klar over, at der er et eller andet galt. Efter 22 sekunder bryder helvede løs med lyde og et inferno af misinformation, som gør, at jeg rent ud sagt ikke fatter en bønne af det hele, fortæller piloten i dag.

Forleden var Stefan G. Rasmussen til forpremiere på filmen ’Miraklet på Hudsonfloden’, der har verdenspremiere i dag.

Filmen er instrueret af Clint Eastwood, har Tom Hanks i hovedrollen og bygger på fortællingen om Chesley Sullenberger, kaldet Sully, der i 2009 nødlandede et fly midt på Hudsonfloden i New York.

Stefan G. Rasmussen havde sin hustru med - og da de gik ud af mørket, rystede hun bare på hovedet:

- Det er den samme drejebog, hundrede procent. I er skåret ud af samme klods, sagde hun.

En væg af jord, sne og splinter

I 1991 bliver støjinfernoet afbrudt efter flyvningens 75. sekund, da begge motorer sætter ud. I stedet bliver der helt, helt stille, og ingen passagerer skriger, da det højteknologiske fly bliver forvandlet til et svævefly.

I modsætning til Chesley Sullenberger kan Stefan G. Rasmussen dog ikke se, hvor han skal lande, fordi det er overskyet.

- Jeg har en idé om, jeg gerne vil nå ud til Østersøen, men 250 meter over jorden popper vi ud af skyerne, og der får jeg nye muligheder og ser den her lille eng. Jeg var overbevist om, at den var for kort til at bruge som landingsbane, så jeg dykker flyet og får den her fuldstændig sindssyge idé om at sætte halen på flyet ned i træerne for at sikre mig, at der er bane nok.

Passagerer har senere beskrevet nødlandingen som en væg af jord, sne og splinter, der skyllede over deres foroverlænede rygge, mens de blev kastet frem og tilbage i sæderne. Højre vinge brækker af flyet, der til sidst knækker i tre dele på marken.

- Jeg rev flyet i stykker, men pyt nu med det. Alle overlevede.

En person blev lam og måtte sidde i kørestol resten af livet, men langt de fleste passagerer kunne selv rejse sig og gå ud af flyet. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Efterfølgende kan Stefan G. Rasmussen rejse sig op, hjælpe de passagerer, der ikke selv kan rejse sig op, og efter redningskørestøjer ankommer, bliver han omgående fragtet til det nærmeste hospital som en helt.

Se indslaget om nødlandingen i 1991 fra den svenske nyhedsudsendelse Aktuelt her.

Fjendtlighed og mistænksomhed

Men da luftkaptajnen samme aften møder op hos den svenske havarikommision, mærker Stefan G. Rasmusen for første gang, at der sættes spørgsmålstegn ved hans ageren:

- Jeg kunne mærke en vis form for fjendtlighed.

Stefan G. Rasmussen spekulerer i, om det kunne skyldes hans 'skarpe tunge', der måske kunne have fornærmet kolleger gennem årene. Samtidig lyder de første beskrivelser på, at is i motoren forårsagede motorstop, fordi Stefan G. Rasmussen ikke håndterede det korrekt. Han oplevede selv, at maskinen gjorde det modsatte af, hvad han bad den om.

Mistanken om at Stefan G. Rasmusen ikke handlede korrekt slipper ud til pressen, der også begynder at skrive historier, da årsagen til motorstop ikke er klarlagt efter to måneder. Og flyhelten kan nu læse om sig selv i rollen som skurk.

For personen Stefan G. Rasmussen bliver det til et personligt haveri, der fører til, at han både får konstateret posttraumatisk stress syndrom og en depression.

- Hvis der hele tiden kommer en svada af skrivelser, anonyme henvendelser, decideret mobning, så kan man godt begynde at beskylde sig selv og blive meget kede af det. Det gjorde jeg.

Stefan G. Rasmussen umiddelbart efter nødlandingen. En helikopter bragte ham ind til det nærmeste sygehus. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

To år efter ulykken fastslog havarikommissionen, at SAS alene bar ansvaret, og fastslog at både Rasmussen, andenpilot Ulf Cedermark og en tredje pilot, der tilfældigvis var med som passager, Per Holmgren, reagerede korrekt.

Intet fly må lette med is på vingerne, og desuden var Stefan G. Rasmussen ikke blevet informeret om den ny-installerede software, der var årsag til, at flyet udførte det modsatte af, hvad Rasmussen bad det om.

Siden har Stefan G. Rasmussen modtaget Ridderkorset af Dannebrog og en række priser, som den øvrige besætning.

Fik mistro til flyteknologien

Alligevel har han ikke fløjet et fly siden.

- Jeg havde fået en mistro til højteknologien i et fly. Jeg spurgte nogle kloge mennesker om, hvor lang tid de troede, det ville vare. Det vidste de ikke. Og så valgte jeg at sige stop.

- På det tidspunkt havde jeg haft 22 dejlige år i flyvning, næsten 16.000 start og landinger og 15.000 timer i luften. Jeg havde elsket hver eneste. Så det var en hård beslutning.

Han taler ikke om hændelsen hver dag i dag, men han mærker den konstant som en taknemmelighed over at være i live. Men den stereotype helterolle har han det stadig svært med:

- Jeg har ind til i dag og til stadighed ikke påstået, at jeg var en helt. Jeg var på arbejde, og jeg mener, jeg gjorde et allerhelvedes godt stykke arbejde, siger han.

Lyt til hele interviewet med Stefan G. Rasmussen i P1 Eftermiddag her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk