'Den har været billigere end at trimme Thors næsehår': Sådan en superheltefilm har du aldrig set før

Indonesiske film er et sjældent syn for DR's anmelder. Det laver superheltefilmen 'Gundala' nu om på.

Den indonesiske superheltefilm 'Gundala' er tydeligt inspireret af amerikanske superhelte-blockbusters og asiatiske kampsports-film - men er fortolket på lave budgetter og med et stort skud charme. (© Gundala/ Screenplay Films/Bumilangit Studios/Premiere Entertainment/)

Hva' nu, endnu en superheltefilm?

Jamen, man kan jo ikke åbne en streamingside uden at skvatte over skidtet – hvorfor så bruge kostbar spalteplads på at præsentere endnu én af slagsen?

Simpelthen fordi 'Gundala' ikke er en superheltefilm, som du kender den.

Først og fremmest er den fra Indonesien - et helt og aldeles overset filmland, som den her anmelder ikke kan mindes at have stiftet bekendtskab med trods et klart mål om at være verdensomrejsende i film.

Dernæst er 'Gundala' tydeligvis kommet til verden på et budget, der mere eller mindre må svare til udgifterne for trimning af Chris Hemsworths næsehår under optagelserne til en amerikansk Marvel-film.

Det betyder så afgjort noget for udtrykket i den indonesiske film – og mest det gode.

Noget helt andet end Thor og Iron Man

Mens det ofte ser ud, som om de amerikanske superheltefilm er bygget op omkring effektafdelingens nye superfede computerprogram, har 'Gundala' været tvunget til at skabe filmmagien på gammeldags vis med grundigt koreograferede slagsmål og fysiske fiksfakserier.

Det er for eksempel ikke svært at se, at en skuespiller bliver trukket gennem luften af en lidt for slasket snor, når Gundala giver sine modstandere en ordentlig én på snotten. Og i scenen, hvor Gundala endnu kun er en lille dreng, der skal lære at slås, er det tydeligt, at han og hans modstander støtter hinanden i deres akrobatik, snarere end at kæmpe.

Det kan man grine af, hvis man har lyst, men der er bestemt også en charme ved at se en superheltefilm blive skåret helt ned til det basale - til den leg og den fis og ballade, det grundlæggende er.

Men vigtigst af alt: 'Gundala's hjemmestrikkede action er NOGET ANDET end den superprofessionelle amerikanske hverdag sammen med Thor, Iron Man og alle de andre.

Det er heller ikke svært at nedgøre 'Gundala' som et billigt kopiprodukt af Marvels succesrige blockbustere – især ikke fordi 'Gundala' er baseret på en superheltetegneserie fra 1969 og i øvrigt er første film i en serie baseret på superhelte fra forlaget Bumilangit.

Inspirationen fra Marvels serieproduktion er pænt sagt tydelig.

'Gundala' udkom oprindeligt i 2019, men nu har den premiere på det danske marked. Filmen har Abimana Aryasatya i hovedrollen som superhelten Gundala. (© Gundala/ Screenplay Films/Bumilangit Studios/Premiere Entertainment/)

'Gundala' bruger også flittigt løs af typiske superheltetricks, men instruktøren Joko Anwar kan ligeså vel hævde, at han har afluret de klassiske asiatiske kampsportsfilm og deres fortællinger om almindelige mennesker, der lærer deres sande styrke at kende.

Giver helten nyt liv

Hovedpersonen Sancaka er en helt almindelig knægt, der må gå grueligt meget igennem.

Inden han er fyldt 10 år, har han mistet sine forældre takket være lede kapitalister, han har levet som hjemløs, er blevet overfaldet af ældre drengebander og har set rige mennesker gufle i sig af det gode liv, som fattige gadebørn slet ikke har adgang til.

Uretfærdigheden ulmer i ham og vokser til en urkraft, der bliver ladet fuldt op af elektriciteten fra det tordenvejr, som har det med at dukke op i nabolaget, når Sancaka er ekstra vred.

Handlingen snubler i logikken hist og pist, og en gang imellem har Joko Anwar svært ved at få etableret sit figurgalleri, så det hænger sammen. Særligt på skurkesiden er der så mange figurer at holde styr på, at det bliver mere forvirrende end fascinerende.

Og lad os bare slå fast, at slutningen er så pivåben, at den passer bedre som afslutning på et afsnit i en tv-serie end som afrunding på en film.

Men hvis man kan acceptere alle de løse ender som en del af den særlige indonesiske lavbudgetspakke, er der rigtig meget andet at glæde sig over.

Blandt andet intense billeder af et land, du aldrig – eller sjældent – har set på film.

Og en superhelt, der faktisk ligner et rigtigt menneske, som tilfældigvis også har superkræfter.

Men først og fremmest en superheltefilm, der piller helten ud af vante rammer og giver den nyt liv.

(© Gundala)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk