'Den kæmper med en ustyrlig og grotesk historie': To døtre hjælper selvcentreret far med at dø i ny film

Historien i François Ozons nye film 'Alt gik godt' glider ikke som sædvanligt, men måske det er en kvalitet i sig selv.

Francois Ozons nye film 'Alt gik godt' er baseret på en bog af Emmanuéle Bernheim. Det er ikke første gang, at den franske instruktør lader sig inspirere af forfatteren. Hans tidligere film 'Swimming Pool' er nemlig baseret på et værk af Bernheim. (© Scanbox)

Pascale og Emmanuéle har godt nok fået noget at slås med. Hold da kæft.

Lige fra pigerne var små, har deres far været en spade. Han hakkede især på Emmanuéle, der var for tyk og for dum.

Nu er André Bernheim blevet en gammel mand på 85, der ligger i sin hospitalsseng og klager over alt. Alt. Sådan har manden i princippet altid været – selvcentreret og brokkende – men nu har han fået en hjerneblødning, og så er alt meget værre end før.

Faktisk er alt så slemt, at manden beslutter sig for, at han vil dø. Og hans døtre skal hjælpe ham.

Det er jo en umulig situation at sætte mennesker i.

Først er Pascale og Emmanuéle fortvivlede over, at deres far er tæt på at dø. Det kan godt være, at han er en selvcentreret skiderik, men han er dog så meget til at holde ud, at Pascale og Emmanuéle elsker ham. Og da de først har hjulpet ham med at komme på benene igen, skal de tilmed gøre en indsats for, at han kan dø for alvor.

Emmanuéle elsker sin spade af en far så meget, at hun kontakter et center i Schweiz, hvor aktiv dødshjælp er tilladt.

Faderens ønske kan altså blive opfyldt, men det er ikke uden risiko for Emmanuéle og Pascale. Hvis de franske myndigheder opdager, at de har hjulpet ham med at dø, risikerer de fem års fængsel.

Det er rigeligt at slås med, men det bliver værre endnu i den franske film 'Alt gik godt'.

Emmanuéle og Pascales mor er lettere senil og næsten lige så umulig at være i nærheden af som deres far. Derudover kommer deres far sig så grundigt over sin hjerneblødning, at han kan begynde at nyde livet igen. Det ændrer dog ikke ved, at han har besluttet sig for at dø. Så selvoptaget er han.

- Jeg var meget bevæget af historien om erfaringerne med hendes far. Jeg elskede rytmen, tonen og den accelererende slutning med stor suspense, som føltes som en krimiroman, har Francois Ozon udtalt i en pressemeddelelse, om da han første gang læste bogen, der har fungeret som inspiration til hans film. (© Scanbox)

Ozons film er ekstra komplekse

Det havde sådan set været rigeligt, hvis franske Francois Ozon havde fortalt en historie om en søn eller datter, der skal hjælpe sin søde gamle far med at dø.

Det vil til enhver tid være en næsten ubærlig opgave for et menneske.

Det så vi i Bille Augusts 'Stille hjerte', hvor familien mødes for at sige farvel til gamle og syge Ghita Nørby. Sådan en situation er bestemt dramatisk nok.

Men den er også lidt for nem, lidt for lige-ud-ad-landevejen for Francois Ozon.

Der er ofte et eller andet ekstra komplekst på spil i Ozons fortællinger, hvad enten det er 'Frantz', hvor en tysk kvinde forelsker sig i en ung franskmand, der muligvis har slået hendes mand ihjel under Første Verdenskrig. Eller i 'Selv i de bedste hjem', hvor en lærer vil hjælpe en elev til at blive en bedre forfatter, men muligvis også fordi han gerne vil snage i elevens spændende privatliv.

'Alt gik godt' bygger på virkelige hændelser, sådan som forfatteren Emmanuéle Bernheim oplevede dem.

Men Francois Ozon har med garanti skruet og drejet lidt på dramaet. 'Alt gik godt' ville ikke være en Francois Ozon-film, hvis ikke alt var lidt mere speget, end det plejer at være.

Emmanuéle og Pascale skal ikke hjælpe deres rare, gamle far med at dø. De skal hjælpe deres stodder af en selvcentreret far, som de har brugt enorme kræfter på at lære at elske, med at dø. Dét er hårdt. Dét er et drama.

Rollen som den selvcentrerede far spilles af Andre Dussollier. Han fik sin første rolle i 1970 og har siden da vundet et hav af priser. Eksempelvis har han vundet tre César-priser for sine præstationer i 'Melo', 'On connaît la chanson' og 'La chambre des officiers'. Ligesom han har modtaget international anerkendelse for sin medvirken i 'En lang forlovelse' og 'Fortæl det ikke til nogen'. (© Scanbox)

Måske også lige en tand mere end selv myreflittige og altid spændende Francois Ozon kan styre.

Ozon kan skabe de mest vidunderligt velkomponerede og elegante film, hvor historie, æstetik og håndværk går op i en højere enhed, som i 'Frantz' og 'Ung & smuk'.

'Alt gik godt' er mere hakkende og kantet. Måske fordi der skal ske så utrolig meget i den lille familie. Måske fordi filmen foregår i mindre eksotiske omgivelser, såsom hospitalsstuer og lejligheder.

'Alt gik godt' flyder ikke afsted på en lækker filmagtig måde.

Det er også noget underligt noget at forlange af en film om to søstre, der skal gå gennem grumme kvaler for at hjælpe deres far med at dø.

'Alt gik godt' glider ikke. Den slås. Den kæmper med en ustyrlig og grotesk historie af den slags, der faktisk sker derude i virkeligheden. Det er bestemt også en kvalitet.

(© Scanbox)
FacebookTwitter