Den romantiske idé om grønlænderen og hans elskede is

Efter 4 års ventetid får 'Inuk', den mest prisbelønnede film om Grønland, dansk premiere

Ingen tvivl om at Grønland savner en film, der samler hele folket, der sætter fingeren på grønlænderne i dag, der graver ned i landets problemer, binder tråde mellem fortid og nutid, fremtid og urtid, og giver det moderne Grønland en identitet – en grønlændernes ’Matador’ eller ’Pelle Erobreren’, for at sige det plat.

Det er muligt at sådan en film er en romantisk luftspejling, ligesom ’Den store danske Samtidsroman’ som litteraturfolket konstant fabler om. For hvordan skal én historie kunne samle et helt land og et helt folk?

Men ’Inuk’ gør et forsøg, og ’Inuk’ kunne have været sådan en ’Stor grønlandsk samtidsfilm’, men den ender med netop at ligne den hvide mands romantiske idé om det spolerede urfolk, der må søge mod sine rødder for at finde sig selv.

En faderløs ung mand i hovedstaden

Allerede fra de første scener er temaet slået an.

Som dreng er vores hovedperson Inuk på jagt med sin far og mor i det nordlige Grønland. Faderen er en øvet jæger, der er vant til at banke hul i isen og fange sæler, men han ryger alligevel gennem det frosne vand – og i næste scene er Inuk en faderløs ung mand i hovedstaden Nuuk, med en fordrukken mor, der fylder køleskabet med bajere i stedet for mad.

En aften banker en af moderens fordrukne venner løs på Inuk. Han stikker af og fumler rundt i gaderne indtil han bliver samlet op af myndighederne, der konkluderer at drengen, som egentlig helst vil lave hip hop med sine venner, skal sendes langt nordpå til et børnehjem i Uummannaq, tæt på det område hvor han voksede op.

En af lederne på hjemmet arrangerer en tur ud i isørkenen sammen med de lokale fangere – og så er Inuk tæt på sine rødder, endda i selskab med den søde og smukke og jævnaldrende Naja.

Men det er netop romantik

Fint nok og næh, hvor dejligt, kan vi sidde og tænke flere tusinde kilometer borte, for det er jo der, de kommer fra, de der grønlændere. Men det svarer nogenlunde til en dansk film om et ungt menneske, der ikke kan finde sig til rette i storbyen, og finder sig selv ved at blive sendt ud og håndmalke køer på en gård.

Det passer glimrende til tidens biodynamiske romantik i det indre København – men det er netop romantik.

Den amerikanske instruktør Mike Magidson og hans medforfatter, den franske antropolog Jean-Michel Huctin, har forelsket sig i ren- og skønheden i det oprindelige Grønlandske fangerliv, og det skal de have lov til.

Men i virkelighedens verden er der lige så lidt hjælp at hente i livet som fanger som der er i at sende danskere ud og rode efter deres sjæl i den jyske muld.

Den store grønlandske Samtidsfilm

Selv hvis Magidson og Huctin ikke har tænkt ’Inuk’ som Den store grønlandske Samtidsfilm, men som et lille poetisk eventyr om grønlandsk ungdom, halter skidtet.

Unge grønlændere gider sgu ikke være fangere. De vil have den nyeste iPhone ligesom alle andre, og ’Inuk’ havde formentlig ramt dybere i en grønlandsk nerve ved at fortælle om en knægt, der får succes ved at rappe eller udvikle computerspil i Nuuk.

Som film opfatter ’Inuk’ Grønland som et frilandsmuseum, der er løbet løbsk i alkohol og andet moderne tingeltangel, og det kan grønlænderne ikke bruge til meget.

Dertil kommer at filmen tager nogle klodsede valg undervejs, såsom at lade pædagogen Aviaaja dukke op som en pludselig fortællestemme og overforklare Inuks psykologi.

Eller at sætte komponisten Justin Michael la Vallee til at kvæle filmen i melankolsk strygersovs hver gang en følelse bliver vakt i Inuks fortumlede indre. Man kan næsten ikke høre sig selv opleve i den larm.

Fine skuespilpræstationer løfter filmen

En række fine skuespilpræstationer løfter heldigvis filmen. Især er Ole Jørgen Hammeken fascinerende at se på i hver en scene som den hårdt prøvede fanger Ikuma. Og Sara Lyberth skinner af naturlighed i rollen som Naja, der har et godt øje til Inuk – og omvendt.

Men det er meget svært at se ’Inuk’ som den film, der indfanger konflikterne og tegner et moderne Grønland. Den ligger stadig og venter deroppe under sneen, hos et lille folk fuld af store konflikter.

'Inuk' får dansk biografpremiere den 25. december

Facebook
Twitter