Dengang Hitlers plan om at smadre Paris blev afværget

Volker Schlöndorffs 'Diplomati' er et kammerspil og en lille krig i den store krig

I slutningen af 2. verdenskrig planlagde Hitler og Nazityskland at søndersmadre det centrale Paris som en sidste hilsen inden Det tredje Rige endeligt bukkede under. Notre Dame-kirken, Eiffel-tårnet, Invalides-hospitalet, Triumfbuen, Louvre-slottet … Alle de historiske bygninger skulle smadres efter at samtlige broer over Seinen var blevet bombet og havde blokeret for vandet som derefter var gået over sine bredder og havde oversvømmet byen i flere meters højde.

Hundredtusindvis af mennesker ville være blevet dræbt, bare fordi Hitler var en megadårlig taber.

Hvordan fortæller man bedst den historie?

Hvordan fortæller man bedst den historie, ikke som historieundervisning, men som et drama, som en fortælling - med hele opbuddet af paniske tyske soldater i Paris, med de allierede soldater marcherende mod den franske hovedstad, med de franske modstandsfolk heroisk selvopofrende i kamp mod tyske soldater og med titusinder af uskyldige parisiske børn ventende på at drukne?

Sådan kan det bestemt gøres, men den tyske veteran Volker Schlöndorff har valgt en helt anden og betydeligt mere minimalistisk tilgang, på oplæg fra dramatikeren Ceril Gély.

Et samspil mellem to mænd

'Diplomati' beskriver hele den dramatiske situation som et samspil mellem to mænd. Naturligvis er det ikke kun de to, der afgør om Paris skal smadres den 25. august 1944, men de står med hver sin nøgle til at forstå perspektiverne i situationen.

Den tyske militærguvernær Dietrich von Choltitz, der leder de tyske tropper i Paris, har Hitlers ordre hængende over hovedet. Han havde ansvaret for likvidering af tusindvis af russiske jøder og andre brutale militæraktioner tidligere i krigen, men han er også et begavet menneske, der er splittet mellem sund fornuft og sit løfte som tysk soldat.

Von Choltitz er så begavet, at den sunde fornuft ville sejre under de fleste omstændigheder, men tilfældet vil at Hitler har krammet på ham hjemme i Tyskland.

Vendt og drejet og analyseret

von Choltitz sparringspartner er den svenske konsul Raoul Nordling, der er født og opvokset i Paris, som kender byen som sin bukselomme, og derfor kan snige sig ind på von Choltitz' kontor på et fint, gammelt hotel via en hemmelig trappe. Nordling bruger hele sit velformulerede arsenal af ord - og ikke så lidt til - på at overbevise von Choltitz om ikke at udføre Hitlers ordre.

Og netop i den samtale mellem de to mænd, der har set 2. verdenskrig fra hver sin side, bliver den potentielle katastrofale vendt og drejet og analyseret.

Et intimt kammerspil

Ceril Gély og Volker Schlöndorff har altså skabt et intimt kammerspil, en næsten ren samtale mellem to mænd i et rum, ud af en situation som de fleste andre filmfolk ville gøre til en storfilm. Og det giver fremragende mening.

Det er en lille krig i krigen. Nordling, der kun er bevæbnet med ord, kan blive ført bort og skudt hvert øjeblik, men det er ham, der er i offensiven - det er ham, der bombarderer von Choltitz skyttegrav.

Den tyske militærguvernør har til gengæld fingeren på Den røde Knap, der kan smadre Paris, men det er ham, der er i defensiven eftersom Hitlers storrige hænger med røven i Seinens vandskorpe.

Det komplekse spil

Det er spidsfindigt og finurligt i sig selv og et glimrende billede på det komplekse spil under 2. verdenskrig. Vi har set tyske og amerikanske og japanske og russiske og britiske soldater skyde på hinanden i millioner af film, men vi har sjældent set to mennesker med stor kendskab til krigens spil udfordre hinanden på argumenter, som om de spillede retorisk skak.

Det frembringer flere spændende pointer om forholdet mellem personlige valg og militære strategier under en krig, men først og fremmest ligger der en eksplosiv energi i at betragte von Choltitz, selve fingeren på aftrækkeren, mens han lytter og besvarer Nordlings endeløse række af argumenter mod at knuse Paris.

Ikke det store filmiske sus

Som kammerspil har 'Diplomati' ikke det store filmiske sus, en storfilm kunne skabe. Og den undgår kun lige med nød og næppe at være et stykke sterilt filmet teater.

Men den har overraskelserne og det skarpe perspektiv, og finurligt nok er den også en sluttet ring for 75-årige Volker Schlöndorff, der tilbragte sine unge dage i Paris som assistant for franske instruktører som Jean-Pierre Melville, Alan Resnais og Louis Malle og som tidligere har givet 2. verdenskrig al den billedstorm den krig kunne fortjene i klassikeren fra 1979, 'Bliktrommen'.

'Diplomati' kan ses i danske biografer fra den 15. oktober

Facebook
Twitter