Der er absolut ingen, der laver film som ham: Svensk instruktør klar med ny overraskende film

'Om det uendelige' er Roy Anderssons seneste film, og filmen er helt sin egen.

'Om det uendelige'-instruktør Roy Andersson er kendt for sin helt særlige måde at formidle fortællinger om menneskelige skæbner på. (© Camera Film)
'Om det uendelige'-instruktør Roy Andersson er kendt for sin helt særlige måde at formidle fortællinger om menneskelige skæbner på. (© Camera Film)

Ingen andre i hele verden kan stable sådan en situation på benene.

Ingen andre kan finde på en lille sekvens, hvor syv-otte mennesker står tavse på en café og stirrer ud mod sneen, der daler udenfor.

Ved disken udbryder en mand pludselig: "Er det ikke bare fantastisk?". "Hvilket?", svarer en anden mand. Og den første mand svarer: "Alt sammen. Alt. Alt er fantastisk." "Jo jo," svarer den anden mand, som om tanken om, at noget skulle være fantastisk, er helt ny for ham, og alle de andre vender sig langsomt om og kigger tavst på manden, der pludselig har udvist så stor entusiasme.

"Alt det her er fantastisk, synes jeg", gentager manden. Og lidt efter er scenen afløst af en anden lige så finurlig scene.

Ingen andre end svenske Roy Andersson kan finde på sådan en lille situation, der kunne være plukket fra virkeligheden – hvis ikke det var, fordi den så tydeligt er spillet og iscenesat.

Så aldeles stille er der aldrig på en café. Og i øvrigt plejer folk ikke at være sminket gråhvide i ansigterne, som om de var zombier uden appetit, men det er de medvirkende altid i Roy Anderssons film.

Hvad skal det bruges til?

Den slags scener har Andersson fyldt sine helt særlige film med lige siden 'Sange fra 2. sal' fra 2000. Inden da havde han kun lavet to spillefilm siden 1970, men pludselig dukkede han op med sin egen stil, inspireret af en karriere indenfor reklamefilmen: en række af tableauer, optaget med stillestående kamera, med små absurde og komiske beskriver af almindelige mennesker.

Hans nye film, 'Om det uendelige', åbner for eksempel med en sekvens, hvor to midaldrende mennesker sidder på en bænk med ryggen til kameraet og kigger ud over Stockholms tage. Der går et halvt minuts tid uden, at der sker noget, inden den ene pludselig konstaterer: "Det er allerede september", og den anden brummer et slags svar.

Instruktøren Roy Andersson er blandt andet kendt for 'En due sad på en gren og funderede over tilværelsen' fra 2014, som vandt den prestigefyldte pris Guldløven ved Filmfestivalen i Venedig. (© Camera Film)

Senere svæver et elskende par i luften over et sønderskudt Dresden efter Anden Verdenskrig. Endnu senere ligger en mand i en lejlighed med sin blødende teenagedatter ovenpå sig, mens filmens fortællerstemme tørt konstaterer: "Jeg så en mand, der forsvarede sin families ære, men endte med at fortryde."

Hvad skal det bruges til?

Det er et glimrende spørgsmål. Der er ikke anden sammenhæng end det, filmens titel antyder - at de mange tableauer handler om 'det uendelige'. Men Anderssons film er i hvert fald fyldt med desillusionerede 'zombier', der på den ene eller anden måde er gået forkert i tilværelsen.

Det kan virke indforstået og kryptisk

Den eneste gennemgående figur er en ulykkelig præst, der pludselig har mistet troen på Gud. I en af sekvenserne er han hos lægen, der med sin knagende stemme ikke kan foreslå andet end, at præsten kommer tilbage i næste uge, og så må vi se, om ikke han har fået det bedre.

'Om det uendelige' kredser om menneskets skrøbelige eksistens i verden og rummer både humoristiske og dramatiske elementer. (© Camera Film)

I en senere sekvens pimper præsten et par ordentlige sug af vinflasken inden nadveren under gudstjenesten. Og i en tredje sekvens dukker den grædende præst op hos lægen, der ikke har tid til at tale med ham om den pludselige manglende tro på, Gud fordi klinikken er ved at lukke, og han skal nå en bus.

Sådan bliver verden vendt på hovedet hos nu 78-årige Roy Andersson – altid med en absurd humor og et skarpt blik for vi menneskers fortvivlede forsøg på at forstå tilværelsen.

Det kan virke indforstået og kryptisk, som om du skal bruge en nøgle til at forstå hans film. Det skal du ikke. Der er bare det, du ser. Og det, du selv får ud af at spejle dig i svenske zombiers liv. Det var betydeligt mere opfindsomt og overrumplende og dristigere i de to første film med samme stil, 'Sange fra 2. sal' og 'Du levende'.

I princippet ligner 'Om det uendelige' fraklip fra Anderssons tidligere film. Men der er stadig ingen – absolut ingen – der laver film som Roy Andersson.

(© Camera Film)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk