'Det er godt nok en spøjs film': Efterfølger til superhelte-hit ligner en dårlig 80’er-film

'Wonder Woman 1984' har dansk premiere på HBO den 26. marts.

'Wonder Woman 1984' er den anden film med Wonder Woman som hovedperson. Filmen kan ses på HBO. (© 2020 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved.)

Det er godt nok en spøjs film, det her.

Ligesom Disneys 'Wandavision' træder 'Wonder Woman 1984' sidelæns ud af superheltenes verden for at prøve noget nyt.

Den gør det overhovedet ikke så elegant og originalt som 'Wandavision'. Slet ikke.

Faktisk er det ikke nogen vellykket eller veludført film. Men den er i hvert fald noget helt, helt andet end det klassisk muskelsvulmende nu-redder-vi-sgu-lige-Jorden-igen-for-det-er-jo-det-vi-er-her-for-superhelteunivers fra 'Zack Snyder's Justice League', der fik premiere i sidste uge.

'Wonder Woman 1984' er den tænksomme, kulørte og jordnære lillesøster.

Den ved udmærket, at superkræfter ikke er nok i sig selv. Vil man for alvor redde verden, er der også brug for masser af empati, kærlighed og fællesskabsfølelse.

Hvor i hede hule kom det fra?

I den sammenhæng har en eller anden fået den idé, at Wonder Woman på sin 5.000 år gamle tidsrejse er havnet i 1984. Ikke bare året 1984, men også filmåret 1984. Og så har instruktør Patty Jenkins været gennem hele sin gamle VHS-samling og genset film som 'Splash', 'Big', Tilbage til Fremtiden' og 'Cocoon' for at ramme den pangfarvede familieunderholdning med en skarp morale.

Israelske Gal Gadot har spillet Diana Prince - Wonder Womans borgerlige navn - i fem film siden 2016, blandt andet 'Justice League' og 'WonderWoman'. (© 2020 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved.)

Det spøjse i den sammenhæng er, at Patty Jenkins ikke bare har forsøgt at genskabe alt det gode ved den typiske amerikanske 80'er-film – farverne, charmen, den klare og stærke historie og så videre – men også alt det, der ikke holder ved 80'er-film. De alt for simple typer, overspringshandlingerne, de dårlige forklaringer med mere.

I begyndelsen af filmen bliver der for eksempel begået et kup hos en juveler i et indkøbscenter.

Ud af ingenting viser det sig, at juveleren har et større skatkammer af stjålne kunstskatte fra den antikke verden i sit baglokale.

Hvor i hede hule kom det fra? Aner det ikke. Lige meget. Videre med historien.

Mærkelige bifigurer

Senere slås Wonder Woman på livet løs med en håndfuld militærkøretøjer på en landevej i Egyptens ørkenlandskab. Pludselig opdager hun et par unger, der spiller fodbold på landevejen ude i horisonten.

Det ville være helt igennem logisk, hvis de to egyptiske småbørn opdager den larmende militærkonvoj og stiller sig i kanten af den utroligt lige vej med stor sigtbarhed, men nej – Wonder Woman skal gennem en virkelig svær manøvre for at forhindre dem i at blive kørt ned. Uden at det i øvrigt har noget med noget at gøre. Men 80'er-agtigt, det er det helt sikkert.

Lige så mærkeligt grebet ud af en dårlig 80'er-film er filmens to store bifigurer.

Kristen Wigg, der spiller superskurken Barbara - også kaldet Cheetah - i 'WW1984' er blandt andet kendt for filmen 'Bridesmaids', som hun både havde en rolle i og var med til at skrive, og som resulterede i stor anerkendelse fra både seere, anmeldere og prisuddelinger. (© 2020 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved.)

Barbara er den kiksede videnskabskvinde, der drømmer om at være sexet og attraktiv. Derfor er ellers altid fremragende Kristen Wiig udstyret med et par store briller og et hysterisk fjantet 80'er-overspil. Det ændrer sådan set ikke ved, at enhver tydeligt kan se en begavet og aldeles køn Kristen Wiig omme bagved.

Betydeligt svagere end forgængeren

Og rigmanden Maxwell Lord drøner rundt med en imponerende 80'er-selvglæde, med mystisk paryk og hysterisk 80'er-overspil af Pedro Pascal, indtil han finder en rigtig 80'er-dingenot, en magisk krystal, der kan få ethvert 80'er-menneskes ønske til at gå i opfyldelse.

Maxwell Lord har en plan.

Hvis alle får opfyldt deres største drøm, kommer verden seriøst ud af balance. Det er en spændende tanke, der kunne være blevet til en spændende film.

Men 'Wonder Woman 1984' har virkelig svært ved at forvalte sin logik.

Hvad har Maxwell forestillet sig, at han skulle med sin magt? Hvad sker der helt præcist i den forvirrede finale, der mangler gode visuelle løsninger på sin abstrakte tankegang?

Pedro Pascal, som blandt andet har gjort sig bemærket i streaminghittet 'The Mandalorian', kan opleves som skurk i 'Wonder Woman 1984'. (© Warner Bros. Entertainment Inc)

'WW84' er en befriende anderledes superheltefilm – mere baseret på hjerne end muskler, på opbyggelige farver i stedet for destruktivt mørke.

I tidens endeløse strøm af superheltefilm kan det meget vel være en af dem, man husker.

Men den står betydeligt svagere end sin tre år gamle forgænger.

Og den ligner mere end dårlig 80'er-film end den moderne superhelteudgave af 'Big' eller 'Cocoon', den så gerne vil være.

(© Warner Bros. Entertainment Inc.)
Facebook
Twitter