'Det er helt sindssygt!': Topscorer ved verdens vigtigste tv-pris overrasker serieekspert

Årets Emmy-nominerede er afsløret. Den store topscorer er 'Watchmen'.

Regina King - der gemmer sig bag masken her - har allerede tre Emmy-statuetter stående derhjemme. Snart kan hun snuppe en fjerde for sin rolle i HBO-serien 'Watchmen', hvor hun dog er oppe imod hård konkurrence fra blandt andre Cate Blanchett og Octavia Spencer. (© HBO)

Det har været småt med røde løbere, rosévin og råbende paparazzi-fotografer i Hollywood på det seneste.

Men den 20. september skal der igen festes i den glamourøse filmby, når verdens mest pretigefyldte tv-pris, Emmy-prisen, skal uddeles for 72. gang.

Tirsdag aften dansk tid blev de nomineredeoffentliggjort, og her blev HBO-miniserien 'Watchmen' den helt store topscorer med 26 nomineringer.

Ifølge DR's serieekspert Frederik Dirks Gottlieb er det helt fortjent, men også overraskende, at 'Watchmen' løber med flest nomineringer.

- Det er imponerende, at så smal en serie som 'Watchmen' er så bredt repræsenteret. Det er helt sindssygt, at den ender med at blive højdespringeren, siger han og fremhæver især Oscar-vinderen Regina Kings skuespil.

- Hendes præstation er noget af det bedste, man kan få uanset køn eller kategori. Hendes præstation er simpelthen så rørende.

Blandt topscorerne er også komedieserien 'The Marvelous Mrs. Maisel', dramaserien 'Succession' og Netflix-hittet 'Ozark' med henholdsvis 20, 18 og 18 nomineringer.

'Halvdansk' chance for statuette

Til gengæld er sidste års nomineringstopscorer 'Game of Thrones' - og dermed også danske Nikolaj Coster-Waldau - ude af billedet efter serieafslutningen sidste år. Og det betyder også, at der ikke har sneget sig nogle danskere ind blandt de nominerede i hovedkategorierne i år.

Til gengæld er en dansker nomineret ved Creative Arts Emmy Awards, der afvikles en uge inden hovedshowet, Primetime Emmy Awards.

Her er den danske scenograf Kristian Milsted nemlig nomineret for sit arbejde på 'Watchmen'. Han er oppe imod scenografer fra dyre produktioner som 'The Crown', 'Hollywood' og 'Westworld'.

Desuden er den danskproducerede dokumentarfilm 'The Cave', der er instrueret af instruktøren Feras Fayyad, nomineret til fire Emmy-statuetter.

Den amerikanske skuespiller Jeremy Strong, der er dansk gift og i store dele af året bor i Danmark, er nomineret til sin første Emmy for rollen som Kendall Roy i HBO-hittet 'Succession', der i alt har fået hele 18 Emmy-nomineringer. (Foto: Graeme Hunter © HBO)

Til hovedshowet kan vi kippe lidt med dannebrog for den amerikanske skuespiller Jeremy Strong, der er nomineret i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie' for sin rolle i HBO-serien 'Succession'. Strong er nemlig dansk gift og bor i store dele af året i Danmark.

Han får dog skarp konkurrence af blandt andre Jason Bateman, Steve Carell og sidste års vinder, Billy Porter.

Og netop navnene i skuespilkategorierne er værd at lægge mærke til, mener serieekspert Frederik Dirks Gottlieb. De viser nemlig, hvor langt man er kommet på seriefronten de senere år.

- Steve Carell, Jennifer Aniston, Cate Blanchett, Hugh Jackman, Brian Cox og Jason Bateman er rigtig store navne, som alle er nominerede for skuespil i en serie. De her navne kunne lige så godt have været nomineret til en Oscar-statuette, mener han.

Apple TV+ gik i luften sidste efterår, blandt andet med den store satsning 'The Morning Show'. Både Steve Carell og Jennifer Aniston har opnået Emmy-nomineringer for deres skuespil i serien. (© Apple TV+)

Diversitet er i øjenfaldende

Noget andet, der springer i øjnene hos Frederik Dirks Gottlieb er, at der i år er en mere ligevægtig repræsentation i skuespilkategorierne.

- Umiddelbart virker det til, at der generelt er en rigtig fin repræsentation sammenlignet med tidligere år. Det viser, at seriemarkedet generelt har meget mere diversitet end filmmarkedet, siger han og fortsætter:

- Ser man eksempelvis på de nominerede i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie eller tv-film', så er tre ud af fem nominerede sorte. Jeg synes, det er godt at se, at der er kategorier, hvor skuespillere fra en minoritet har overvægten. Man skal forsøge at balancere det, så det ikke hvert år skal være nyhedsstof, når minoriteter bliver nomineret, siger han.

Årets helt store vinder på distributørfronten er Netflix, der har opnået hele 160 nomineringer for sine produktioner. Herefter følger HBO med 107, mens der også er nomineringer til de nye streamingtjenester Apple Tv+, Quibi og Disney+, der bliver lanceret herhjemme i september - fem dage inden den store Emmy-fest den 20. september.

Se listen over de nominerede i de største kategorier herunder - og se hele den lange liste her.

Bedste komedieserie

  • 'Curb Your Enthusiasm'

  • 'Dead to Me'

  • 'The Good Place'

  • 'Insecure'

  • 'The Kominsky Method'

  • 'The Marvelous Mrs. Maisel'

  • 'Schitt's Creek'

  • 'What We Do in the Shadows'

Bedste dramaserie

  • 'Better Call Saul'

  • 'The Crown'

  • 'The Handmaid's Tale'

  • 'Killing Eve'

  • 'The Mandalorian'

  • 'Ozark'

  • 'Stranger Things'

  • 'Succession'

Bedste miniserie

  • 'Little Fires Everywhere'

  • 'Mrs. America'

  • 'Unbelievable'

  • 'Unorthodox'

  • 'Watchmen'

Bedste tv-film

  • 'American Son'

  • 'Bad Education'

  • 'Dolly Parton's Heartstrings: These Old Bones'

  • 'El Camino: A Breaking Bad Movie'

  • 'Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy vs. The Reverend'

Bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie

  • Anthony Anderson 'Black-ish'

  • Don Cheadle 'Black Monday'

  • Ted Danson 'The Good Place'

  • Michael Douglas 'The Kominsky Method'

  • Eugene Levy 'Schitt's Creek'

  • Ramy Youssef 'Ramy'

Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie

  • Christina Applegate 'Dead to Me'

  • Rachel Brosnahan 'The Marvelous Mrs. Maisel'

  • Linda Cardellini 'Dead to Me'

  • Catherine O'Hara 'Schitt's Creek'

  • Issa Rae 'Insecure'

  • Tracee Ellis Ross 'Black-ish'

Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie

  • Jason Bateman 'Ozark'

  • Sterling K. Brown 'This Is Us'

  • Steve Carell 'The Morning Show'

  • Brian Cox 'Succession'

  • Billy Porter 'Pose'

  • Jeremy Strong 'Succession'

Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie

  • Jennifer Aniston 'The Morning Show'

  • Olivia Colman 'The Crown'

  • Jodie Comer 'Killing Eve'

  • Laura Linney 'Ozark'

  • Sandra Oh 'Killing Eve'

  • Zendaya 'Euphoria'

Bedste mandlige hovedrolle i en miniserie eller tv-film

  • Jeremy Irons 'Watchmen'

  • Hugh Jackman 'Bad Education'

  • Paul Mescal 'Normal People'

  • Jeremy Pope 'Hollywood'

  • Mark Ruffalo 'I Know This Much Is True'

Bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie eller tv-film

  • Cate Blanchett 'Mrs. America'

  • Shira Haas 'Unorthodox'

  • Regina King 'Watchmen'

  • Octavia Spencer 'Self Made'

  • Kerry Washington 'Little Fires Everywhere'

Bedste mandlige birolle i en komedieserie

  • Mahershala Ali 'Ramy'

  • Alan Arkin 'The Kominsky Method'

  • Andre Braugher 'Brooklyn Nine-Nine'

  • Sterling K. Brown 'The Marvelous Mrs. Maisel'

  • William Jackson Harper 'The Good Place'

  • Daniel Levy 'Schitt's Creek'

  • Tony Shalhoub 'The Marvelous Mrs. Maisel'

  • Kenan Thompson 'Saturday Night Live'

Bedste kvindelige birolle i en komedieserie

  • Alex Borstein 'The Marvelous Mrs. Maisel'

  • D'Arcy Garden 'The Good Place'

  • Betty Gilpin 'Glow'

  • Marin Hinkle 'The Marvelous Mrs. Maisel'

  • Kate McKinnon 'Saturday Night Live'

  • Annie Murphy 'Schitt's Creek'

  • Yvonne Orji 'Insecure'

  • Cecily Strong 'Saturday Night Live'

Bedste mandlige birolle i en dramaserie

  • Nicholas Braun 'Succession'

  • Billy Crudrup 'The Morning Show'

  • Kieran Culkin 'Succession'

  • Mark Duplass 'The Morning Show'

  • Giancarlo Esposito 'Better Call Saul'

  • Matthew Macfadyen 'Succession'

  • Bradley Whitford 'The Handmaid's Tale'

  • Jeffrey Wright 'Westworld'

Bedste kvindelige birolle i en dramaserie

  • Helena Bonham Carter 'The Crown'

  • Laura Dern 'Big Little Lies'

  • Julia Garner 'Ozark'

  • Thandie Newton 'Westworld'

  • Fiona Shaw 'Killing Eve'

  • Sarah Snook 'Succession'

  • Meryl Streep 'Big Little Lies'

  • Samira Wiley 'The Handmaid's Tale'

Bedste mandlige birolle i en miniserie eller tv-film

  • Yahya Abdul-Mateen II 'Watchmen'

  • Jovan Adepo 'Watchmen'

  • Tituss Burgess 'Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy vs. The Reverend'

  • Louis Gossett Jr. 'Watchmen'

  • Dylan McDermott 'Hollywood'

  • Jim Parsons 'Hollywood'

Bedste kvindelige birolle i en miniserie eller tv-film

  • Uzo Aduba 'Mrs. America'

  • Toni Collette 'Unbelievable'

  • Margo Martindale 'Mrs. America'

  • Jean Smart 'Watchmen'

  • Holland Taylor 'Hollywood'

  • Tracey Ullman 'Mrs. America'

Bedste talkshow

  • 'The Daily Show with Trevor Noah'

  • 'Full Frontal with Samantha Bee'

  • 'Jimmy Kimmel Live!'

  • 'Last Week Tonight with John Oliver'

  • 'The Late Show with Stephen Colbert'

Bedste sketchshow

  • 'A Black Lady Sketch Show'

  • 'Drunk History'

  • 'Saturday Night Live'

Bedste konkurrencedrevne program

  • 'The Masked Singer'

  • 'Nailed It!'

  • 'RuPaul's Drag Race'

  • 'Top Chef'

  • 'The Voice'

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk