'Det er ret bemærkelsesværdigt': Her er alle de nominerede til dette års Emmy-uddeling

Helt i top ligger 'The Mandalorian' og 'The Crown'. Se listen med Emmy-nomineringerne her.

Netflix' historiske dramaserie 'The Crown' har opnået hele 24 nomineringer til Emmy-uddelingen, der finder sted den 19. september 2021. (Foto: Des Willie © @Netflix)

Årets nominerede til tv-branchens svar på Oscar-uddelingen, Emmy Awards, er blevet offentliggjort.

Og der er rigeligt med nomineringer til nogle af de allerstørste tv-serier derude.

Med 24 nomineringer hver topper Netflix-dramaet 'The Crown' og Disneys streamingsucces 'The Mandalorian' feltet, når det kommer til antal nomineringer.

De dyre serier er skarpt forfulgt af 'WandaVision' (23 nomineringer), 'The Handmaid's Tale' (21 nomineringer) og sketch-programmet 'Saturday Night Live' (21 nomineringer).

Både 'The Crown' og 'The Mandalorian' er også at finde i kategorien 'Bedste dramaserie', hvor de blandt andet får følgeskab af 'Pose', 'The Handmaid's Tale' og 'Bridgerton'.

Disney+' 'The Mandalorian' har været et kæmpe hit, og det kan ses på seriens mange nomineringer til Emmy-uddelingen. (© (© Disney+/2020 Lucasfilm Ltd & ™. All Rights Reserved.))

I komediekategorien finder man blandt andet serier som 'Cobra Kai', 'The Flight Attendant' og den populære 'Ted Lasso' fra Apple TV+. Sidstnævnte har faktisk scoret hele 20 Emmy-nomineringer i år.

I kategorien 'Bedste miniserie' kæmper 'I May Destroy You', 'Mare of Easttown', 'Dronninggambit', 'The Underground Railroad' og 'WandaVision' om den eftertragtede Emmy-statuette.

Det er desuden den stærkeste kategori, hvis man spørger William Ejsing, der er vært på Radio4-programmet 'Stream & Chill'.

- Den kategori er vanvittig. Udover 'I May Destroy You', som til stor opstandelse blev forbigået sidste år ved Golden Globe, finder man 'Dronninggambit', 'Mare of Easttown', nyskabelsen fra Disney, 'WandaVision', og 'The Underground Railroad'.

- Jeg vil dog satse på 'Mare of Easttown', fordi den serie simpelthen var så god, siger William Ejsing om serien, hvor Kate Winslet spiller en betjent, der forsøger at opklare et drab i lokalmiljøet, mens hun kæmper med sine egne dæmoner på hjemmefronten.

Serieekspert Frederik Dirks var også ekstremt begejstret for serien tidligere i år. Han kaldte rollen som Mare for en af Kate Winslets bedste nogensinde og skrev:

- Det er mildest talt grå, nordic noir-inspireret krimi, når det er allerbedst.

Kate Winslet spiller hovedrollen i 'Mare of Easttown', som blandt andet er nomineret i kategorien 'Bedste miniserie'. (Foto: HBO / The Hollywood Archive / Av © Scanpix)

Noget, William Ejsing til gengæld ikke forstår, er, at Netflix-serien 'Emily in Paris' er nomineret i kategorien 'Bedste komedieserie'.

- Den er virkelig, virkelig frygtelig. Det er en horribel serie, men hvert år til Emmy-nomineringen ser man, at der sniger sig noget meget dårligt ind.

Det skabte også stor kritik, da serien tidligere i år sneg sig med i Golden Globe-ræset til fordel for 'I May Destroy You' - især fordi flere medlemmer af Golden Globe-akademiet angiveligt havde fået en fem-stjernet tur til Frankrig.

'The Crown'-skuespillere dominerer

Ser man på nomineringerne i skuespilskategorierne er der også mulig hæder på vej til skuespillerne i 'The Crown'.

Her er både Olivia Colman, Emma Corrin, Josh O'Connor, Tobias Menzies, Gillian Anderson, Helena Bonham Carter og Emerald Fennell nomineret i hoved- og birollekategorierne.

Olivia Colman har i to sæsoner spillet dronning Elizabeth i 'The Crown'. Den præstation har fået nomineret hende i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie'.OLIVIA COLMAN). (Foto: Ollie Upton © Netflix 2020)

Det bliver især tydeligt i kategorien 'Bedste kvindelige birolle i en dramaserie', mener William Ejsing.

- Bortset fra Aunjanue Ellis fra 'Lovecraft Country' finder man lutter skuespillere fra 'The Crown' og 'Handmaid’s Tale'. Det er ret bemærkelsesværdigt.

HBO og HBO Max fører feltet med 130 nomineringer, men lige efter kommer Netflix med 129 nomineringer. Netflix har dog, på trods af flere nomineringer, aldrig vundet en pris for bedste serie,

Emmy-uddelingen løber i år af stablen 19. september med komikeren Cedrick the Entertainer som vært.

Giv din stemme til kende herunder og stem på, hvem du mener, der bør vinde i de tre mest prestigefyldte tv-serie-kategorier.

Længere nede kan du desuden se de nominerede skuespillere i de største Emmy-kategorier.

Hvad bør vinde for bedste dramaserie?

Hvad bør vinde for bedste komedieserie?

Hvad bør vinde for bedste miniserie?

Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie

  • Olivia Colman, 'The Crown'

  • Emma Corrin, 'The Crown'

  • Uzo Aduba, 'In Treatment'

  • Elisabeth Moss, 'The Handmaid's Tale'

  • MJ Rodriguez, ‘Pose'

  • Jurnee Smollett, 'Lovecraft Country'

Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie

  • Josh O'Connor, 'The Crown'

  • Regé-Jean Page, 'Bridgerton'

  • Sterling K. Brown, 'This Is Us'

  • Jonathan Majors, 'Lovecraft Country'

  • Billy Porter, 'Pose'

  • Matthew Rhys, 'Perry Mason'

Bedste kvindelige birolle i en dramaserie

  • Gillian Anderson, 'The Crown'

  • Helena Bonham Carter, 'The Crown'

  • Madeline Brewer, 'The Handmaid's Tale'

  • Ann Dowd, 'The Handmaid's Tale'

  • Aunjanue Ellis, 'Lovecraft Country'

  • Emerald Fennell, 'The Crown'

  • Yvonne Strahovski, 'The Handmaid's Tale'

  • Samira Wiley, 'The Handmaid's Tale'

Bedste mandlige birolle i en dramaserie

  • Giancarlo Esposito, 'The Mandalorian'

  • O-T Fagbenle,'The Handmaid's Tale'

  • John Lithgow, 'Perry Mason'

  • Tobias Menzies, 'The Crown'

  • Max Minghella, 'The Handmaid's Tale'

  • Chris Sullivan, 'This is Us'

  • Bradley Whitford, 'The Handmaid's Tale'

  • Michael Kenneth Williams, 'Lovecraft Country'

Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie

  • Aidy Bryant, 'Shrill'

  • Kaley Cuoco, 'The Flight Attendant'

  • Allison Janney, 'Mom'

  • Tracee Ellis Ross, 'Black-ish'

  • Jean Smart, 'Hacks'

Bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie

  • Anthony Anderson, 'Black-ish'

  • Michael Douglas, 'The Kominsky Method'

  • William H. Macy, 'Shameless'

  • Jason Sudeikis, 'Ted Lasso'

  • Kenan Thompson, 'Kenan'

Bedste kvindelige birolle i en komedieserie

  • Aidy Bryant, 'Saturday Night Live'

  • Hannah Einbinder, 'Hacks'

  • Kate McKinnon, 'Saturday Night Live'

  • Rosie Perez, 'The Flight Attendant'

  • Cecily Strong, 'Saturday Night Live'

  • Juno Temple, 'Ted Lasso'

  • Hannah Waddingham, 'Ted Lasso'

Bedste mandlige birolle i en komedieserie

  • Carl Clemons-Hopkins, 'Hacks'

  • Brett Goldstein, 'Ted Lasso'

  • Brendan Hunt, 'Ted Lasso'

  • Nick Mohammed, 'Ted Lasso'

  • Paul Reiser, 'The Kominsky Method'

  • Jeremy Swift, 'Ted Lasso'

  • Kenan Thompson, 'Saturday Night Live'

  • Bowen Yang, 'Saturday Night Live'

Bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie

  • Michaela Coel, 'I May Destroy You'

  • Cynthia Erivo, 'Genius: Aretha'

  • Elizabeth Olsen, 'WandaVision'

  • Anya Taylor-Joy, 'Dronninggambit'

  • KAte Winslet, 'Mare of Easttown'

Bedste mandlige hovedrolle i en miniserie

  • Paul Bettany, 'WandaVision'

  • Hugh Grant, 'The Undoing'

  • Ewan McGregor, 'Halston'

  • Lin-Manuel Miranda, 'Hamilton'

  • Leslie Odom Jr., 'Hamilton'

Bedste kvindelige birolle i en miniserie

  • Renée Elise Goldsberry, 'Hamilton'

  • Kathryn Hahn, 'WandaVision'

  • Moses Ingram, ‘Dronninggambit'

  • Julianne Nicholson, 'Mare of Easttown'

  • Jean Smart, 'Mare of Easttown'

  • Phillipa Soo, 'Hamilton'

Bedste mandlige birolle i en miniserie

  • Thomas Brodie-Sangster, 'Dronninggambit'

  • Daveed Diggs, 'Hamilton'

  • Paapa Essiedu, 'I May Destroy You'

  • Jonathan Groff, 'Hamilton'

  • Evan Peters, 'Mare of Easttown'

  • Anthony Ramos, 'Hamilton'

Facebook
Twitter