'Det er så overdrevet, at det ligner satire': Eneste lyspunkt i ny film om legendarisk sanger er hovedrollen

'The United States vs. Billie Holiday' formår ikke at brænde igennem på trods af en vild og virkelig fortælling.

Andra Day brillerer som jazz-sangerinden Billie Holiday i 'The United States vs. Billie Holiday'. Derudover er filmen dog lidt af en rodet affære, mener DR's anmelder. (Foto: Takashi Seida © 2020 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved./via Scanbox)
Andra Day brillerer som jazz-sangerinden Billie Holiday i 'The United States vs. Billie Holiday'. Derudover er filmen dog lidt af en rodet affære, mener DR's anmelder. (© 2020 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved./via Scanbox)

Det begynder ellers godt.

Forteksterne fortæller os, at der i 1935 blev fremført et lovforslag, der forbød lynchninger af sorte amerikanere.

Det vil ganske enkelt sige, at der blev forbudt at anklage et sort menneske for en forbrydelse og derefter klynge staklen op i et træ – uden rettergang – sådan som det ofte skete i begyndelsen af 1900-tallet. I år 1900 blev der udført over 100 lynchninger. I midten af 1930'erne var antallet på under ti om året.

Det var naturligvis stadig alt, alt for mange, men forbuddet blev ikke vedtaget i den amerikanske kongres.

Og så begynder historien om dengang i 1940'erne og 50'erne, da det amerikanske forbundspoliti, FBI, interessede sig indgående for jazzsangerinden Billie Holiday – ikke på grund af kærlighed til jazz, men takket være en enkelt sang, 'Strange Fruit', der beskrev lynchninger af sorte.

Holiday indspillede sangen i 1939. Samme år fik hun sin første advarsel fra FBI, der mente, at 'Strange Fruit' opfordrede til optøjer.

'The United States vs. Billie Holiday' fortsætter også ganske godt.

Holiday kæmper for at synge 'Strange Fruit', så snart hun får muligheden, men hendes mand og manager forbyder hende det. Det er dårligt for forretningen.

En lille sang på tre minutter bliver altså opfattet som så farlig, at den truer landets sikkerhed. FBI ved imidlertid godt, at de ikke kan stoppe én af landets mest populære jazzsangere på grund af en sang.

Men de kan smide hende i spjældet takket være hendes heroinmisbrug. Og det gjorde de.

Andra Day var ved Oscar-uddelingen 2021 nomineret i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle' for sin portrættering af Billie Holiday. Hun måtte dog se sig slået af Frances McDormand for 'Nomadland'. (Foto: Takashi Seida © 2020 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved.)

Det er så overdrevet, at det ligner satire

Og så begynder det at gå galt for instruktøren Lee Daniels og 'The United States vs. Billie Holiday'.

Vi er for eksempel med til et møde hos FBI, hvor aldrende, småfede og hvide mænd smider om sig med to af de groveste skældsord i amerikansk historie, "nigger" og "bitch".

Det er så overdrevet, at det ligner satire.

Men problemerne begynder for alvor for Lee Daniels, der bragede igennem med 'Precious' i 2009, da han skal udvikle sin historie og sine figurer. Filmen forsøger at gabe over de 20 år, der går, fra Holiday indspiller 'Strange Fruit' i 1939, til sangerinden dør af skrumpelever i 1959.

Det er mange år at få til at stå stramt og præcist i en fortælling – især fordi der ikke er meget konkret at hænge dramaet op på. FBI fortsætter med at chikanere Holiday og forhindre hende i at synge 'Strange Fruit'. Holiday fortsatte med det narkomisbrug, der langsomt nedbrød hendes helbred. Og FBI fortsatte med at arrestere hende for narkobesiddelse.

Sådan kan et liv for en jazzsangerinde sagtens se ud i virkeligheden. Men på film bliver det nemt til en rodet repetition af FBI-chikane, narkonedture, koncertopture, kærlighedsnedture og kærlighedsopture.

Især mændene er et rodet kapitel. De vælter ud og ind af hendes liv uden nogen tydelig struktur.

Hendes mand og manager, Louis McKay, bliver beskrevet som en usympatisk stodder. Det har han sandsynligvis været. Han samarbejdede trods alt med FBI om at hænge konen op på narkobesiddelse.

'The United States vs. Billie Holiday' er instrueret af Lee Daniels, som også står bag de prisvindende dramaer 'Precious' fra 2009 og 'The Butler' fra 2013. (Foto: Takashi Seida © 2020 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved./via Scanbox)

Det lykkes Andra Day at skabe et helt menneske

Den eneste, der giver hende ædel respekt, er ironisk nok den sorte FBI-agent, Jimmy Fletcher, der arresterer hende den første gang.

Ifølge filmen er han dybt betaget af Holiday, både som jazzsanger og kvinde. Men han er også betaget af idéen om at løfte den sorte amerikaner op i systemet, for eksempel ved at gøre karriere i forbundspolitiet.

Det dilemma kunne have været en film i sig selv, men Fletcher ender i stedet med at være en underlig løs bifigur, der hopper ud og ind af fortællingen, skiftevis som fjende, elsker, fan og ven.

Eneste lyspunkt er sangerinden Andra Day i rollen som Billie Holiday.

Det lykkes hende at skabe et helt menneske, en martret sjæl, der får succes på scenen, men går fra det ene drama til det andet som menneske.

Men omkring hende bliver en vild og virkelig historie til en flad og uforløst fortælling.

(© Paramount Pictures via Scanbox)
FacebookTwitter