De gør det i 'Stranger Things', 'Westworld' og 'The Handmaid's Tale'. Ryger, får en smøg, pulser løs.
Og det kan have negative konsekvenser for de mennesker, der ser serien - særligt dem mellem 15 og 30 år. Mens cigaretterne ellers har været på vej ud af tv-serier og film i en længere periode, oplever de i øjeblikket en renæssance.
Det tror Lise Ulrich, der er skribent hos Soundvenue, filmkritiker og fotograf, blandt andet skyldes streamingtjenesternes fremtog.
- Streamingtjenester som Netflix, Amazon og HBO ligger ikke under for reklamehensyn på samme måde, som gammeldags flow tv-kanaler gør, siger hun i P1 Morgen.
For mens det er svært at forestille sig, at en amerikansk flow tv-kanal ville vise en stjernerække af kæderygende hovedkarakterer i bedste sendetid, så er det en helt anden sag for eksempelvis Netflix.
En rapport fra antirygergruppen Truth Initiative viser, at der i otte afsnit af Netflix-serien 'Stranger Things' blev røget eller vist billeder af cigaretter i intet mindre end 182 scener.
- Ét af de store problemer på skærmen er, at det især er unge mennesker, som tilsyneladende har styr på deres liv, og mennesker i magtpositioner, der ryger. Og desværre er antallet af unge rygere i Danmark også på vej op, siger Lise Ulrich.
Det bekræfter de nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.
De viser, at der de seneste år er sket en stigning i antallet af personer mellem 16 og 45 år, der ryger dagligt.
Vi efteraber vores rollemodeller
Lise Ulrich bakkes op af Henrik Høgh Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi.
- Hvis de rollemodeller, som vi vokser op med, er karakterer som ryger og er succesfulde, så kan det godt have en særlig afsmittende betydning for ungdommen, fortæller Henrik Høgh Olesen
- Vi har en række gamle eksperimenter, som viser, at man er meget tilbøjelig til at efterabe den adfærd, en rollemodel udviser - i særdeleshed, hvis denne rollemodel er en højstatusperson og har held med det, han eller hun udfører.
Filmbrancen har et ansvar
Lise Ulrich mener, at film- og tv-branchen har et ansvar for at tænke over konsekvenserne, når de viser mennesker, der ryger på skærmen.
- Jeg synes ikke, man skal ud og snakke om censur. De har kreativ frihed, men jeg synes klart, at man godt kan appellere til manuskriptforfatterne og serieskaberne om at tænke over det her, siger hun og uddyber:
- Kunst afspejler virkeligheden, men det går jo også i en ikke ubetydelig grad den anden vej. Det har vi brug for, der kommer noget mere bevidsthed omkring – også selv om man har en masse kreativ frihed.
Lise Ulrich forklarer, at store filmselskaber som Paramount og Universal i deres rygepolitikker citerer kreativ frihed. De opfotdrer til, at der ikke bliver røget i ungdomsrelaterede produktioner, men lader det i sidste ende være op til filmskaberne at beslutte, om der skal tændes cigaretter eller ej i deres produktioner.
Ét selskab har dog valgt at gå sin egen vej.
- Disney har bandlyst rygning i samtlige produktioner og serier, siger Lise Ulrich.
Tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 15 procent af de 16-45-årige røg dagligt i 2013. I 2017 var det tal steget til 16,2 procent.