Steve Carell startede sin karriere med en række mindre roller i diverse tv-serier og sketchshows, herunder 'The Dana Carvey Show', hvor en helt ung Steve Carell, til blandet fornøjelse, optræder i fjollede sketches sammen med Stephen Colbert, du sandsynligvis kender fra 'The Late Show'.

Men første gang, den ellers ikke synderligt bemærkelsesværdige Steve Carell for alvor trådte frem i rampelyset, var da han spillede overfor Jim Carrey i filmen 'Bruce den almægtige'.

Det lykkedes faktisk - en ellers komplet ukendt - Steve Carell at løbe med al opmærksomheden på et tidspunkt, hvor Jim Carrey var den ubetinget største stjerne i comedy-landskabet. I 'Bruce den almægtige' spiller Carell en arrogant tv-vært, der får sin karriere ødelagt, da Bruce, der bliver spillet af Jim Carrey, får gude-lignende evner, der blandt andet gør, at han kan styre Carell som en marionetdukke.

Carell spiller rollen til perfektion. Den ellers så pæne mand overraskede alle, der ikke allerede kendte til ham, da han pludselig slog over i ekstrem, fysisk komedie og på live-tv udbrød lyde, der dækker alle verdens tonearter.

Jeg så selv 'Bruce den almægtige' i Imperial-biografen i København, og jeg glemmer aldrig den reaktion, der kom på Carells famøse nedsmeltningsscene, hvor nærmest samtlige biografgængere hulkede hysterisk af grin i flere minutter.

Carell, der pludselig ikke længere kan styre, hvad der kommer ud af munden på ham, er sjov på den mest banale måde. Men han formår også at spille hjerteskærende, når han med et trist blik i øjnene indser, at karrieren formentlig er slut. Det stod helt klart for mig, at en stjerne var født.

I forlængelse af 'Bruce den almægtige' spillede Carell endnu en legendarisk birolle i komedieklassikeren 'Anchorman', hvor han spillede den glade, milde og ualmindeligt blanke vejrvært Brick Tamland.

Ligesom i 'Bruce den almægtige' blev Carells figur for mange filmens sjoveste indslag. Og så begyndte de helt store roller at vælte ind.

Den første film jeg selv så, hvor Carell var i hovedrollen, var den rørende komediefilm '40 Year Old Virgin', som stjerneinstruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Judd Apatow stod bag. Judd Apatows film tæller blandt andet 'Pineapple Express', 'Funny People' og 'Knocked Up', og de er notorisk kendt for at kaste unge komikere ind i superstjerne-stratosfæren.

I '40 Year Old Virgin' spiller Steve Carell en ensom mand, der ikke har lært at omgås kvinder. Carell udmærkede sig med en fantastisk sårbar præstation i en film, hvor tabuet om mandlige jomfruer faktisk bliver taget overvejende seriøst. Ikke mindst takket været Carell, der allerede på det her tidspunkt af sin karriere viste tegn på en enorm skuespilmæssig begavelse.

Herefter fulgte 'Little Miss Sunshine'. En film, jeg personligt ikke bryder mig så meget om, men som fik fantastiske anmeldelser og for første gang præsenterede Carell i en rolle, der udelukkende var seriøs.

Det var dog hovedrollen i den amerikanske version af Ricky Gervais og Stephen Merchants kæmpesucces 'The Office', der gennem intet mindre end ni sæsoner gjorde Steve Carell til et af verdens største skuespilnavne.

Her blev Carells lidt kedelige og gennemsnitlige udseende en styrke. Og i rollen som talentløs, irriterende og til tider tragisk misforstået mellemleder så vi næsten alle aspekter af Carells skuespilmæssige kunnen.

Det var også enormt sigende, da man i 2007, to sæsoner inde i 'The Office', besluttede at lave en opfølger til 'Bruce den almægtige'. Men i stedet for at hive Jim Carrey tilbage i rollen som Bruce, valgte man at lave et spin-off med Steve Carells populære birolle-figur, Evan Baxter, i hovedrollen.

Det var på mange måder symbolsk casting. For Jim Carreys karriere var på vej nedad bakke, og Carells færd mod stjernerne var kun lige begyndt.

I de følgende år spillede Carell med i adskillige store komediefilm. Han havde roller i film som 'Dinner For Schmucks' og den håbløst oversete romcom 'Crazy, Stupid, Love'. Men da Carell og resten af holdet bag 'The Office' sagde farvel til den populære komedieserie, var det store spørgsmål, hvilken retning den højtelskede skuespiller nu skulle bevæge sig.

Steve Carell havde haft sit livs rolle i næsten ti år, og han havde allerede bevist, at han både kan være sjov og følsom. Men det skulle vise sig, at Carell havde endnu et gear.

For heldigvis besluttede han sig for at fokusere på de dramatiske roller. Jeg siger heldigvis, fordi de fleste kunne se potentialet i de komiske roller, men manglede at se niveauet på Carells seriøse skuespil.

I filmen 'Foxcatcher', der er baseret på en sand historie, spiller Steve Carell den rablende rigmand John du Pont, der vil lave verdens bedste wrestling-faciliteter.

Carell var iført en ansigtsprotese, så han lignede virkelighedens du Pont endnu bedre. Overfor Mark Ruffalo og Channing Tatum giver Carell sit livs bedste skuespilpræstation. Carell blev efterfølgende Oscar-nomineret for sin præstation og vandt adskillige mindre priser.

Sejlet var sat, og Carell var nu officielt en del af Hollywoods superelite. I finanskrise-komedien 'The Big Short' bliver Carell genforenet med sin instruktør fra Anchorman, Adam McKay.

I filmen spillede Carell, med en overbevisende præstation forretningsmanden Mark Baum. Carell spillede derudover overfor successkuespillerinden Emma Stone i tennisfilmen 'Battle of the Sexes' og imponerende de fleste i den enormt sentimentale film 'Beautiful Boy'.

Steve Carell var også en af de store navne, som Apple+ valgte at satse på, da han overfor Reese Witherspoon og Jennifer Aniston spillede den #metoo-skandaleramte tv-vært Mitch Kessler i 'The Morning Show' - en af de bedste dramaserier sidste år.

Igen spillede Carell en dybt seriøs rolle, og den gakkede komiker lod til at være så godt som forsvundet.

I de senere år ser det ud til, at Carell trives godt i usympatiske roller. Hans ellers så elskværdige ydre var en perfekt kontrast til roller som for eksempel morderen John du Pont, den fysiske forretningsmand Mark Baum og sexisten Mitch Kessler.

Men lige som vi gik og troede, at Carell havde efterladt sin komiske side i fortiden, er han tilbage med Netflix-serien 'Space Force'. Udover at være indehaver af seriens hovedrolle har han også været med til at udvikle serien i selskab med sin tidligere kollega fra 'The Office', Greg Daniels.

Og idéen er egentlig virkelig sjov og anderledes. Serien foregår i en verden, hvor Trumps stærkt kritiserede idéer om at investere i et "rum-flyvevåben" eller et "Space Force", som han kaldte det, er blevet til virkelighed.

Carell spiller den stakkels general, der må flytte sin familie til en 'hemmelig' base og lede det mest hadede og ligegyldige militær-program i USA’s historie. Problemet er bare, at Trumps militære rumprogram allerede er i gang i den virkelige verden, og at absurditeterne i 'Space Force' ikke når virkelighedens absurditeter til præsidentens sokkeholdere.

'Space Force' lægger sig op ad serier som 'Veep' og 'The Thick of it', hvor storpolitik på humoristisk vis bliver udstillet.

Desværre er 'Space Force' bare ikke særlig sjov. Ikke engang skuespillerne, som for eksempel den konstant staccato-snakkende og accent-skiftende John Malkovich eller det unge talent Diana Silvers, kan redde 'Space Force' fra middelmådigheden.

Det værste er næsten, at det synes som et stort skridt tilbage for både Carell og menneskeheden.

Som beskrevet i denne artikel har hans rejse fra gakket sketch-komiker til seriøs A-liste-skuespiller været et perfekt eksempel på, at man sagtens kan udvikle sig som skuespiller.

Gennem hårdt arbejde kan man få respekt som seriøs skuespiller, på samme måde som eksempelvis Robin Williams, Jamie Foxx og Jim Carrey før har fået det.

Måske blev Carell forblændet af muligheden for selv at udvikle en tv-serie, men jeg håber, de dropper planerne om en sæson to, så Carell endnu engang kan vende tilbage til sine stærkere projekter.

Jeg anbefaler, at man springer 'Space Force' over og i stedet skuer til den Steve Carell-matrix, jeg har sammensat. Så kan man forhåbentlig finde en god serie eller film, hvor Carell rent faktisk brillerer.