En af verdens mest kontroversielle komedieserier overgår sig selv med interaktiv afslutning

Netflix-serien 'Unbreakable Kimmy Schmidt' høster både roser og kritik for sin dystre humor.

'Unbreakable Kimmy Schmidt' har været nomineret til 20 Emmy-priser gennem tiden og har nu udsendt den endelige, interaktive afslutning på fire sæsoners sort komedie. (© Netflix)

En lille advarsel for spoilers er måske på sin plads. Jeg kommer til at afsløre et par småting, der kan være sjove at opdage selv. Men 'Unbreakable Kimmy Schmidt' er fuld af sære påfund, så jeg ville ikke engang kunne nå at afsløre toppen af isbjerget her, hvis jeg ville.

Jeg troede, at 'Transparent' havde sat rekorden for mærkeligste serieafslutning med sin joyocaust-musical - et forsøg på at se Holocaust-traumet som noget positivt.

Nu giver komedieserien 'Unbreakable Kimmy Schmidt' den kamp til stregen og slutter med en interaktiv special.

Det betyder i praksis, at 'Kimmy vs. the Reverend' er en oplevelse i filmlængde, hvor du undervejs vælger, hvad der skal ske, eller hvad personerne skal gøre. Det er ikke helt så computerspilsagtigt, som det lyder. Der popper undervejs bare forskellige valgmuligheder op på skærmen.

Det kan for eksempel være, om Kimmy skal vælge en fin eller en fjollet bryllupskjole, eller om Titus skal gå i fitnesscenteret eller ej, da han bliver bedt om det af sin agent. Du kan også bare lade være med at vælge, så vælger programmet for dig.

Netflix har efterhånden eksperimenteret med konceptet et par år i nogle børneserier og det meget omtalte 'Black Mirror'-særafsnit 'Bandersnatch'. Teknikken hæver egentlig ikke rigtig nogen af serierne til et nyt niveau, men interaktiviteten fungerer enkelt og problemfrit i dem alle som et sjovt eksperiment, hvor alle kan være med uagtet alder og eventuel teknikforskrækkelse.

Her er tre af de ting, der gør 'Unbreakable Kimmy Schmidt' til en af de vildeste og mest besynderlige komedieserier, der er lavet.

1

Den dystreste komediepræmis nogensinde

Kimmy Schmidt og hendes medfanger, der blev holdt fanget af en pastor i en bunker i 15 år, som nu prøver at stable et liv på benene udenfor fangeskabet. (Foto: Eric Liebowitz © Netflix)

Da 'Unbreakable Kimmy Schmidt' udkom, var der vildt stor opmærksomhed allerede før premieren. Noget mere begejstret end andet. Tina Fey, som stod bag serien, havde lige haft succes med den absurde arbejdspladskomedie '30 Rock', der handlede om livet bag kulisserne i et 'Saturday Night Live'-agtigt show på Manhattan.

Inden premieren blev serien flyttet fra NBC – tv-stationen, der havde udviklet både '30 Rock' og 'Unbreakable Kimmy Schmidt' – over til Netflix. Onde tunger gættede på, at det var fordi serien var for usjov og usmagelig til NBC, og at Netflix var ligeglade, fordi tjenesten på det tidspunkt bare skulle have så meget indhold som muligt.

Den officielle historie var, at 'Unbreakable Kimmy Schmidt' ikke passede så godt ind i NBC's programlægning lige på det tidspunkt, hvilket lød som en pænere måde at sige det samme på.

Seriens præmis lød under alle omstændigheder svær at sluge som en komedieserie. En ung kvinde bliver befriet fra en bunker efter 15 år i en dommedagskult hos en selvbestaltet pastor, der har bildt hende ind, at de er de eneste overlevende efter en atomkrig. Der foregik også "underlige sex-ting" i bunkeren, som Kimmy siger i første afsnit.

Serien handler så om, at hun skal prøve at klare sig i New York uden nogen forudsætninger. Den måske mest ekstreme fish-out-of-water-historie, man kan forestille sig.

Serien startede i 2015, før blandingen af traumatisk stof og komedieformatet var blevet så hipt, som det er i dag. Så på sin egen mærkelige måde var den med til at bane vejen for serier som 'Fleabag', 'Dead to Me' og 'Barry'.

2

Titus, Kimmy og Dong: Kontroversielle figurer

'Unbreakable Kimmy Schmidt' havde premiere i marts 2015 og har kørt i fire sæsoner – foruden den særlige, interaktive afslutning. (Foto: Eric Liebowitz © Netflix)

Seriens fornemmelse for at skabe kontroverser viste at brede sig fra præmissen til persongalleriet. Og der er både kontroverser, der virker overlagt og nogle, der ikke gør.

Hele serien og hovedrollen som Kimmy er skrevet til Ellie Kemper, der var vildt populær som receptionisten Erin i NBC's amerikanske version af 'The Office'. Og at bruge hendes glade, optimistiske, sunde all-american-udtryk til at undertrykke traumer for at kunne klare sig i samfundet bidrager til meget af den grundlæggende komik i 'Unbreakable Kimmy Schmidt'.

Kimmy nægter simpelthen at se negative følelser i øjnene. Når hun bliver kaldt en bitch for eksempel, svarer hun med sit karakteristiske smittende (men foruroligende permanente) smil:

- Altså en kvindelig hund? Dem, der laver nuttede hvalpe? Sikke en kompliment!

Publikum forstod Kimmy og det satiriske blik på amerikansk, positiv tænkning. Andre figurer i serien slap ikke helt så billigt. Kimmy har blandt andet en kæreste af vietnamesisk ophav, der bare hedder Dong. Det var der mange, der ikke syntes var sjovt.

Kimmys bedste ven og bofælle Titus Andromedon er også blevet kritiseret voldsomt undervejs for at være en endimensionel, sort, homoseksuel, melodramatisk musical-elsker.

Rollen var ellers, ligesom til Kempers, skrevet direkte til skuespilleren Tituss Burgess, der derfor følte, at han endte med nærmest at skulle forsvare sin egen personlighed over for kritikere af serien.

Samtidig er der en episode, hvor Titus får en rolle som varulv på en gyser-restaurant og finder ud af, at varulve bliver behandlet bedre på gaden i New York end sorte mennesker.

Resultatet er, at antifeminister og feminister på visse tidspunkter har kunnet stå side om side og kritisere serien for at være politisk korrekt på den ene side og racistisk og ufølsom på den anden.

3

Den vanvittige afslutning: 'Kimmy vs. The Reverend'

40-årige Ellie Kemper er skuespiller og komiker. Hun har to gange været nomineret til en Emmy for bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie for rollen som Kimmy Schmidt. (Foto: Netflix © Netflix)

Slutningen på seriens fjerde og sidste sæson bruger alle sine kræfter på at give alle figurerne alt, hvad de har ønsket sig og hive dem ud af fattigdom. Derfor føles det faktisk naturligt nok, at der nu er kommet en ekstra afslutning.

Den interaktive film er nemlig centreret omkring et opgør med den selvbestaltede "pastor", der kidnappede Kimmy og de tre andre "muldvarpekvinder".

Jon Hamm spiller pastoren, mens Daniel Radcliffe spiller en infantil engelsk prins, som Kimmy skal giftes med. Johnny Knoxville har en lille rolle som benzintanksindehaver, og Fred Armisen er med i sin faste birolle som rigmandsmorderen Robert Durst.

Lige inden Kimmys bryllup får hun nys om, at pastoren måske har en ekstra bunker med flere kvinder gemt et sted. Det hele bygger op til et opgør mellem Kimmy og "pastor" Richard Wayne Gary Wayne, hvor man som seer får valget mellem at tilgive ham eller tage sin retmæssige hævn på tre forskellige måder. En af dem involverer en bazooka.

Uden at sige for meget, vil jeg sige, at serien forholder sig lidt overraskende moralsk til den mulighed for hævn, den stiller til rådighed. Men 'Kimmy vs. The Reverend' er en værdig og mærkelig afslutning på en af streamingæraens første virkelig kontroversielle genre-eksperimenter.

Du finder fire sæsoner af 'Unbreakable Kimmy Schmidt' samt 'Kimmy vs. the Reverend'en interaktiv specialpå Netflix.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter