Én kæmpekliché, en gang historiebavl, et medrivende drama og instruktørens bedste film

Her er hele fire anmeldelser af Paul W. S. Andersons katastrofefilm 'Pompeji'

Her er anmeldelse nummer et af 'Pompeji', den kølige og nøgterne. Den konstaterer tørt at den amerikanske katastrofefilm ikke besidder af én eneste original tanke. Fra start til slut er 'Pompeji' banket sammen af gamle idéer og velkendte løsninger i en slidt formel.

De store muskler, de smukke øjne og det rene hjerte

Den stakkels slave, der har set sin familie blive slagtet af en ond besættelsesmagt, skal ydmyges en sidste gang. Men så støder han ind i den smukke prinsesse skråstreg rigmandsdatter, der straks falder for den unge mand med de store muskler, de smukke øjne og det rene hjerte.

Deres kærlighed er håbløs i en ond verden, og det bliver kun værre af at den onde befalingsmand fra den onde besættelsesmagt, der dræbte slavens forældre, har tænkt sig at hapse prinsessen skråstreg rigmandsdatter med magt.

Akkompagneret af buldrende pauker og bombastiske flygelhorn

Milo, den stolte enlige overlever af et keltisk rytterfolk, skal slås ihjel som underholdning i den romerske by Pompeji, men forelsker sig gensidigt i Cassia, datter af byens overhoved, netop som en magtgal senator fra Rom forsøger at snuppe både Cassia og Pompeji.

Så ruller dramaet og romantikken, akkompagneret af buldrende pauker og bombastiske flygelhorn - og, naturligvis, verdenshistoriens mest berømte vulkanudbrud, der begravede Pompeji og andre byer for foden af vulkanen Vesuv i år 79.

Hvert absolut eneste element af den historie er prøvet af før. Det mest selvstændige ved Pompeji er at historien aldrig er blevet fortalt så bombastisk og overgearet og overfyldt før.

Anmeldelse nummer 2

Og her anmeldelse nummer to af 'Pompeji', den nørdede og historisk bevidste, der konstaterer at folkene bag filmen i princippet er temmelig ligeglade med vulkanudbruddet. Det er kun et stort festfyrværkeri, der leverer bulder og brag bag historien. Jordskælv og tsunamier og meteornedslag og lava-laviner flyver til højre og venstre om ørerne på filmens figurer. Det er klichéen på et vulkanudbrud, et inferno af naturkræfter.

I virkelighedens verden blev de indbyggere, der var blevet i Pompeji, kvalt og begravet i skyer af aske, men det er der for intellektuelt fimset for instruktøren Paul W. S. Anderson. Vi skal have nogle scener hvor folk bliver smadret af sammenstyrtede bygninger og hvor store skibe bliver presset ned gennem byens hovedstrøg af en kæmpetsunami.

Anmeldelsen nummer 3

Det bringer os til anmeldelse nummer tre, den tilgivende og nøjsomme. For hvis vi ser ud over at hele skidtet er set før og det er udspekuleret og helt igennem smagløst og plat tænkt og at det opfatter publikum som en flok hjernetomme får, er det så ikke effektivt skruet sammen?

Er det ikke fuldfed underholdning, der buldrer og brager lystigt derudaf så man fuldstændig glemmer tid og sted? Er Emily Browning og Kit Harrington ikke er et smukt par, der fortjener hinanden i enden, og Kiefer Sutherland en velspillende kliché på et magtgalt røvhul? Bliver der ikke drejet og trykket på de rigtige knapper?

Er Pompeji anno år 79 ikke vidunderligt flot sat i scene? Ser Vesuv ikke voldsomt imponerende ud som det store monster, der ligger på lur i baggrunden i hele den første halvdel af filmen?

Anmeldelse nummer 4

Jo, hvis man vælger at se det på den måde, og anmeldelse nummer fire, den venligt opsummerende, kan med glæde konstatere at 'Pompeji' er et markant skridt opad bakke for den 49-årige englænder Paul W. S Anderson, der imponerende konsekvent har specialiseret sig i effektpumpet action med minimal hjernemotion.

Han har lavet mere personlige film før, men det er helt tilbage i 1997 med science fiction-mareridtet 'Event Horizon' og i 2008 med fængselsracerfilmen 'Death Race'. 'Pompeji' bliver ikke en bedre film at af at Andersons foregående film var virkelig slemme i deres jagt på de mest publikumsleflende løsninger, men hvis man ser 'Pompeji' med hans 'De tre musketerer og 'Resident Evil'-serien i bevidstheden, er katastrofen i Pompeji en ren solstrålehistorie.

'Pompeji' får dansk premiere torsdag den 1. maj

Facebook
Twitter