'En kongelig affære' nomineret til Oscar

Nikolaj Arcels 'En kongelig affære' er nomineret til en Oscar. Men på trods af store Hollywood-kvaliteter, regner filmekspert ikke med oscarsejr.

'En kongelig affære' er netop blevet nomineret til en oscar i kategorien 'bedste udenlandske film'. Lektor i filmvidenskab, Peter Schepelern' ser den dog ikke som favorit til at vinde. (Foto: pr-foto)

'En kongelig affære' er netop blevet nomineret til en Oscar i kategorien 'bedste udenlandske film'.Filmen skal kæmpe mod den østrigske 'Amour', norske 'Kon-Tiki', Chiles 'No' og Canadas 'War Witch'.Ifølge Peter Schepelern, der er lektor i filmvidenskab på Københavns Univeristet, er 'En kongelig affære en film, som er lavet lige efter Hollywood-bogen- Det Nikolaj Arcel laver er lige efter Hollywood-skabelonen. 'En kongelig affære' er den ideelle europæiske film set fra amerikanernes synspunkt. Det handler om gamle dage i et lille land, den har stærke skuespilpræstationer - og derudover har den vist stor gennemslagskraft for et stort publikum i eksempelvis England, siger han til dr.dk/kultur.

'Amour' er klar favoritAlligevel skal vi dog ikke regne med, at 'En kongelig affære' uden problemer rydder de andre konkurrenter af banen til prisuddelingen til februar, mener Peter Schepelern.

- Umiddelbart ligner 'En kongelig affære' en film, der kan vinde en Oscar. Men der alligevel én stor forhindring set i forhold til de andre Oscarnomineringer. 'Amour' er klar favorit, og der er ikke så meget at gøre mod den film. På den anden side kan det være, juryen finder 'Amour' lidt for mærkelig - og så har Danmark en betydelig chance for at vinde, siger han. Opfylder Hollywoods krav'En kongelig affære' har dog noget, som 'Amour' ikke har, som taler til dens fordel.- Ud af de tre danske film, der gennem årene har modtaget en oscar, er to af dem - 'Babettes gæstebud' og 'Pelle Erobreren' historiske tidsbilleder. Det kan oscar-akademiet godt lide, siger han.Samtidig giver 'En kongelig affære' et bevægende blik på nogle store temaer, mener Peter Schepelern.- Det er Hollywood også vilde med - at en periodefilm kan give en historie en almengyldighed. Og på den måde kan 'En kongelig affære' krydse en hel række grundlæggende temaer af på listen, som Hollywood er vilde med, siger han.

Facebook
Twitter