En lille lykkepille med kort virkning

Morten BH's 'Kolbøttefabrikken' er et gemytligt angreb på psykiatrisk pillemisbrug

Nogen film flyder simpelthen af sted på positiv energi. Hvis man sammenligner dem med verdenshistoriens største filmiske bedrifter, er de en stille prut i en orkan. Men accepterer man dem for det, de er, lader man sig smitte af deres humør og deres optimistiske tilgang til livets udfordringer, åbner filmene sig langsomt for én.

Mildt sagt ingen revolution

Det gælder fx instruktøren Morten BH's spillefilmsdebut, 'Kolbøttefabrikken'. Den er mildt sagt ingen revolution, hverken på den ene eller anden eller den femte eller den ottende måde. Den fortæller os ikke noget, vi ikke vidste i forvejen, og lidt større, nej, meget større ambitioner, større lyst til at rive hul i noget og drille, havde bestemt ikke skadet.

Flyder af sted på sin egen energi

Men sådan en film er 'Kolbøttefabrikken' altså ikke. Den flyder bare af sted på sin egen energi, let og luftig og gennemsigtig som et akvarelmaleri af en solrig søndag i juli.

Temaet er meget tæt på at være det samme som i Ken Keseys roman 'Gøgereden' fra 1962 og i Milos Formans filmatisering af samme roman fra 1975, at mange patienter på lukkede anstalter ikke nødvendigvis er syge, men er spærret inde - eller ude - af det tossede samfund udenfor.

Lillebitte af natur

Men 'Kolbøttefabrikken' er ikke tilnærmelsesvis så dramatisk eller stort sat op som 'Gøgereden'. Den er tværtimod lillebitte af natur, opsat på at skabe meningsfuld komik sammen med en række dygtige skuespillere og skabe gode vibrationer, som filmens hovedperson ville sige.

Psykiske og fysiske mèn

Det tager ikke mange minutter at nyde selskabet med Paprika Steens figur, Akacia, der dyrker mildt sagt alternative behandlingsformer, nærmest dem alle på en gang og jo mere alternativt jo bedre.

Da 'Kolbøttefabrikken' går i gang har Akacia givet en patient både psykiske og fysiske mèn med sine særprægede metoder, og retten ser ikke anden udvej end at sende hende på et ophold på en psykiatrisk anstalt.

Psykisk syge mangler nogle stoffer i hjernen

Her møder hun overlæge Bergstrøm, der sværger til medicinalindustriens kemikalier og ikke noget som helst andet. 'Psykisk syge mangler nogle stoffer i hjernen', som han siger, og dem kan man få ved at tage diverse piller. Faktisk tager Dr. Bergstrøm selv adskillige kemikalier dagligt.

Men ukuelige Akacia sætter hurtigt fut i afdelingen med sine alternative tilgange. Inden længe har hun fået sygeplejersken Anette Poulsen overbevist om velsignelserne ved numerologi, og så hedder Anette Poulsen pludselig Aloha Pelikan.

Og livstidspatienten Omar får navn efter Ovartaci, en virkelig person, der var anerkendt som en dygtig kunstmaler, men levede det mest af sit liv på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

kynisk og køligt

Akacia får også overbevist resten af anstalten om pointen i den kinesiske filosofi, feng shui, om tingenes energi og rette placering, og inden længe er afdelingen møbleret om, til stor irritation for Dr. Bergstrøm, der aldrig har hørt om denne Finn Svej.

I det hele taget fungerer Paprika Steen forbilledligt sammen med Ole Boisen i rollen som Dr. Bergstrøm, der kynisk og køligt fortolker alt, som ikke kan ses med det blotte øje, som ren volapyk.

Han nægter fx at høre tale om at Akacia skulle være gluten-allergiker. Den snak lukker lægen ved at bede en af de ansatte skrive 'glutenfri' på en seddel og stikke den i noget tilfældigt brød. Den taktik fungerer også fint med halalkød, som overlægen konstaterer.

Vejen til helbredelse

Det er det uhøjtidelig leje, 'Kolbøttefabrikken' svæver af sted på. Paprika Steen, Mia Lyhne, Zlatko Buric, Ole Boisen og Simon Jul Jørgensen afleverer deres replikker veltimet og præcist hele vejen igennem, og nede under letheden lurer pointen om at det er omgivelserne og ikke nødvendigvis de syge, der fejler noget, og at vejen til helbredelse fører gennem åbenhed, kærlighed, menneskelig varme og naturoplevelser - ikke kemikalier.

Fungerer fint som lykkepille

De pointer er hørt før, også betydeligt mere overbevisende og velargumenterede, men samtidig er det meget svært ikke at blive smittet af begejstringen og den positive energi i 'Kolbøttefabrikken', der fungerer fint som lykkepille - uanset at virkningen nok har fortaget sig et par timer efter at filmen er slut.

'Kolbøttefabrikken' får dansk premiere torsdag den 29. maj

Facebook
Twitter