En stille hyldest til den fordrukne far der gjorde sit bedste

Mikael Persbrandt underspiller fintfølende som forsumpet arbejderfar i 'Mig ejer ingen'

Skuespilleren Mikael Persbrandt er efterhånden et monument i svensk film. Med en mytisk persona, skabt af talrige historier om drukture og utilregnelig opførsel, minder han mest om en rockstjerne. Og som en anden kuldslået rocksanger forventes han at skabe større og større kunst jo mere utilregnelig og excentrisk, han opfører sig.

Et omdømme på størrelse med Frihedsgudinden

Persbrandt er ikke alene en stor mand med en skulptur af en overkrop og et omdømme på størrelse med Frihedsgudinden, han fylder også meget i sine film - nej, han får lov at fylde meget i sine roller som den hårde, men sårbare mand på sammenbruddets rand.

Det gør ikke noget når hele filmen netop hviler på hans skuldre, som Simon Stahos 'Dag og Nat' og 'Bang Bang Orangutang', men i fx krimien 'Hypnotisøren' og i Pernille Fischer Christensens kommende 'En du elsker' virker monumentet Persbrandt større end de karakterer, han lægger krop til.

Persbrandt med filter

En hudløs Persbrandt uden filter kunne have kvalt Kjell-Åke Anderssons fintfølende 'Mig ejer ingen' om en piges oplevelser med sin fordrukne alenefar, men heldigvis præsenterer Andersson os for en Persbrandt med filter.

Han fylder meget og det er ham, der driver filmen af sted med sine rørende kejtede forsøg på at være en god far, men han giver altid plads til de unge uprøvede piger, han spiller overfor.

Stangstiv og pruttende

I flere af filmens stærkeste scener er det for eksempel 14-årige Saga Samuelssons reaktioner, man husker, men man gør det kun fordi Persbrandt har lagt en troværdig bund ved enten at tøffe stangstiv og pruttende rundt eller at fejle så åbenlyst i forsøget på at gøre det godt.

Persbrandt underspiller i usædvanlig grad og støber ligeså stille det fundament, der gør 'Mig ejer ingen' så troværdig som et billede på en svensk hverdag.

Det er ikke naturligt at overnatte i en park

Filmen bygger på historikeren Åsa Linderborgs selvbiografiske roman om Lisa, der vokser op med sin skrøbelige far, da den stærke mor vælger at skride fra det hele mens pigen er 5 år.

Da Lisa er lille er far, der kan knuse sine øldåser med hænderne, den stærkeste og sejeste i verden. Men efterhånden som Lisa vokser op og ser hvordan andre familier hænger sammen, går det op for hende, at far er mere skrøbelig end stærk, og at det ikke er naturligt at overnatte i en park, at sove uden betræk på sengen eller at blive afleveret i børnehaven tidligt om morgenen, længe inden institutionen vågner. Ofte er det endda Lisa, der er mor for sin far.

En stille hyldest til far

Det er på ingen måde et angreb på fordrukne fædre, snarere en stille hyldest til den far, der gjorde sit bedste og i sidste ende fik opdraget en bundsolid pige.

Men det er naturligt nok en hyldest med en bitter smag, hvilket bliver understreget i filmens første scene, hvor Lisa bliver hyldet ved en fest på universitetet, men ikke har inviteret sin far.

Hendes mor skred til et kollektiv

Filmens bitterhed bliver først og fremmest rettet mod det miljø da Lisa voksede op med i 1970'erne. Hendes mor skred til et kollektiv, hvor der blev talt og talt om at bekæmpe kapitalens undertrykkelse af arbejderne, samtidig med at de veluddannede arbejdervenner tydeligvis ikke havde den mindst fornemmelse for de daglige problemer arbejderen, ikke mindst Lisas far, kæmpede med.

Man ser kun farmand Hasse

Den kritik af gold teori overfor virkelighedens praktiske udfordringer er sjældent set før på film, og den står klart og velformuleret i 'Mig ejer ingen'.

Det samme gør billedet af en elendig forælder, der alligevel formår at gøre noget stort og stærkt fordi han så tydeligvis forsøger at gøre meget. Og så gør 'Mig ejer ingen' ikke mindst indtryk fordi det ikke er monumentet, men skuespilleren Mikael Persbrandt, der er på rollelisten. Man lægger knap nok mærke til ham. Man ser kun farmand Hasse. Ham fornemmer og forstår og føler man til gengæld rigtig meget.

'Mig ejer ingen' får dansk premiere torsdag den 10. april

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve