En stjerne til gyser! 'En helt utrolig ophobning af usammenhængende vrøvl'

Gyseren 'The Invisible Man' mangler en pointe med det hele, mener anmelder.

Det er da vildt, hvis du har været lige ved at skride fra det hele, og du så opdager, at det hele faktisk er genialt! Det blev dog ikke 'The Invisible Man', der gav os den særlige oplevelse, skriver Per Juul Carlsen. (© UPI Media)

Når du sidder der og kigger på gyseren 'The Invisible Man' og spekulerer over, hvor længe den kan blive ved med at rode sig ud i noget, der har sværere og sværere ved at hænge sammen, er det ikke utænkeligt, at der opstår en fascinerende idé i dit baghoved:

'Er der faktisk en skarp pointe med det hele? Sker der noget til sidst, en overraskelse, som får resten til at give knivskarp mening?'

Idéen vil sikkert bølge frem og tilbage i dig undervejs i 'The Invisible Man'.

Det er der en god grund til.

Du får nemlig ualmindeligt lidt at vide om udgangspunktet for hele filmen.

Som er, at hovedpersonen Cecilia stikker af fra sin mand, midt om natten, og bliver kørt i skjul af sin søster.

Manden Adrian er noget af en mystisk filur, en genial opfinder, der har skabt en succesrig forretning, og som har bygget et mindre palads til sig selv og Cecilia på en imponerende skrænt ved kysten nær San Francisco.

Hans kælder bugner med imponerende dimser, som selvfølgelig skal bruges til at skabe en vild opfindelse, for filmen bygger jo løst - endda næsten skandaløst løst - på den britiske forfatter H. G. Wells' science fiction-roman af samme navn fra 1897.

På et eller andet tidspunkt er der en mand, der er usynlig, lover titlen. Det kunne godt tænkes, at det er Adrian.

En masse ubesvarede spørgsmål

Cecilia er tydeligvis aldeles angst for Adrian, som har slået hende og forsøgt at gøre hende gravid. Og så kan du så spekulere over, hvorfor en superbegavet opfinder besværer sig med at banke og voldtage sin kone for at få et barn med hende.

Der findes som bekendt mere afslappede tilgange, som plejer at virke. Men manden kan selvfølgelig tænkes at være en magtbegærlig psykopat.

Forfatteren og instruktøren Leigh Whannell har ikke mere info om det liv, Adrian og Cecilia har haft sammen, men du er i hvert fald ikke i tvivl om, at Cecilia er angst.

Selv efter at hun får at vide, at Adrian er død, er hun nervøs for at gå udenfor det hus, hun har gemt sig i, hos en ven af hendes søster.

Du vil sikkert også undre dig over, hvorfor Cecilia bliver ved med at blive boende hos søsterens ven, James', og endda sover i samme seng som James teenagedatter, efter Adrians død.

'The Invisible Man' er instrueret af Leigh Whannell, der står bag manuskriptet til filmene 'Saw', 'Dead Silence', 'Insidious' og 'Insidious: Chapter 2'. (© UPI Media)

Men måske er der en virkelig god forklaring til sidst.

Den simple forklaring, der nok også er for velkendt i gysersammenhænge til at være rigtig overraskende, er, at det alt sammen er noget, der foregår i Cecilias hoved, og at Adrian er usynlig for alle andre, fordi det kun er Cecilia, der kan se ham.

Men uanset hvordan du vender og drejer det, er det svært at forstå, hvorfor den usynlige mand gider bruge tid på at skrue op for Cecilias mad, så den brænder på, eller at snige sig rundt om natten og trække dynen af Cecilia og James' datter.

Hvis han vil noget med sin usynlighed, gider han vel ikke lege julelege?

Og hvis det er Adrian, regner han så med, at det forstærker muligheden for at få et barn med Cecilia, at han spiller død og derefter gør sig usynlig?

Men det er kun i småtingsafdelingen af det nonsens, der hober sig op i løbet af 'The Invisible Man'.

Skuespilleren Elisabeth Moss, der spiller Cecilia, fik sit gennembrud i 2007, hvor hun fik rollen som Don Drapers sekretær Peggy i 'Mad Men'. I rollen som Peggy modtog hun i 2011 en Golden Globe-nominering for 'bedste skuespillerinde i en TV-serie - drama'. (© UPI Media)

Store foreskrækkelser, men intet stort plot

Leigh Whannell tilhører tydeligvis den gren af gyserinstruktører, for hvem en film bliver bedre jo flere jump scares og pludselige knæk i handlingen, den leverer.

Så gør det ikke så meget, at skidtet har utrolig svært ved at sammenskrabe en logik - medmindre fortælleren serverer en overraskelse til sidst.

For det ville da godt nok være fascinerende, hvis du har siddet gennem en hel film og sukket og stønnet og bandet og svovlet over en helt utrolig ophobning af usammenhængende vrøvl, og så - BOM - kommer en oplysning, der får alt det andet til at give klar mening.

Det er da vildt, hvis du har været lige ved at skride fra det hele, og du så opdager, at det hele faktisk er genialt!

Nå, men det blev i hvert fald ikke 'The Invisible Man', der gav os den særlige oplevelse.

(© UPI Media)
Facebook
Twitter