Endelig en film der tager heste alvorligt som selvstændige individer

Filmhistoriens mest berømte heste er begejstrede for islandske 'Om heste og mænd'.

Endelig. Endelig en film, der tager heste alvorligt. Endelig en film, der ikke beskriver heste på menneskets betingelser.

Udnyttet gennem hele filmhistorien

Vi heste er blevet udnyttet gennem hele filmhistorien. Vi er blevet brugt som umælende transportmiddel i utallige westerns. Vi er blevet redet direkte ind i livstruende situationer og filmkonflikter, som vi ikke selv har andel i, tusindvis af gange. Og bunkevis af os er blevet skudt, selvom vi bare har brækket et ben, blot for at understrege at helten eller heltinden er sympatiske mennesker, der giver sårede dyr en nådig død.

Mærkeligt nok er ingen filmheste nogensinde blevet transporteret til et hospital for at blive helbredt i ro og mag.

Jamen, man skyder da heste

Det er filmmediets behandling af heste i en nøddeskal. 'Jamen, man skyder da heste' hedder en gammel film fra 1969, og det kunne også være overskriften på filmmediets opfattelse af heste. Det hænder, at enkelte mennesker på film elsker deres heste, men selv i de tilfælde foregår alt på menneskets betingelser. Ingen bekymrer sig for, om hestene elsker menneskene tilbage. Vi står bare og gumler græs, mens menneskene viser alle følelserne.

Og når en hest endelig får en hovedrolle i en film, som i 'Tarok', går næsten halvdelen af filmen, før hesten får lov at komme med. Kun i animationsfilm som 'Lady & Vagabonden', 'Skønheden og Udyret' og 'To på flugt' har vi heste fået vores egen personlighed.

Titlen lyver ikke

Men alt det bliver ændret med den herlige islandske film 'Om heste og mænd'.

Titlen lyver ikke. For første gang fortæller en film ligeværdigt om heste og mennesker. Det er måske nok menneskene, der taler og agerer mest i filmen, men vi heste får lov at have viljer og personligheder - og vi får endda lov at have indflydelse og præge handlingen.

Fuld af genstridige heste

Allerede i den første sekvens i filmen ser vi en mand forsøge at indfange en genstridig hest for at ride på den. Filmhistorien er fuld af genstridige heste, der skal fanges og rides til, så de bliver tamme og nemme at styre. Men den hvide hoppe er ikke lige til at få styr på.

Det bliver understreget kort efter, da en brunstig sort hingst stikker af fra sin fold og drøner henover markerne for at springe på den hvide hoppe, mens der sidder en mand på dens ryg. Aldrig er hestenes lyster og drifter blevet skildret så utvetydigt og forstående på film.

De to heste skal simpelthen have styret deres løfter, og ingen kan komme i vejen.

En sjælden forståelse for heste

Senere hjælper et par heste en blændet mand med at finde vej hjem. Man hører endda den ene hests navn, hvilket er ganske usædvanligt. Og i en tredje sekvens stikker 4-5 heste af fra en flok fordrukne mænd, der helt tydeligt ikke kan styre hestene.

Sjældent har en film understreget, at heste har en egen fra vilje, og at vi ikke bare er tilfredse med at være menneskets næstbedste ven. Det kan godt være at en af vores frænder bliver skåret op og får sine indvolde hevet ud i en forfærdelig splattersekvens, bare fordi en dum mandsling er blevet væk og er ved at fryse ihjel i den islandske sne, men alt i alt vier 'Om heste og mænd' en sjælden forståelse for heste.

Halser rundt på jagt efter ligegyldige goder

Gennem de seks små historier, der er løst bundet sammen til 'Om heste og mænd' dør flere mænd en dum og ligegyldig død, mens vi heste optræder fornuftigt og begavet.

Adskillige mænd og kvinder halser rundt på jagt efter ligegyldige goder som fulderikken, der sætter sig på sin hest og rider halvvejs til havs for at købe sprut fra en russisk trawler, eller den latinske trussetyv, der rider vild i ødemarken, da han vil lære at ride for at kunne score noget islandsk kvinde.

Ikke bare menneskets tavse tjener

Samtidig bliver det understreget, at heste ikke bare er menneskets tavse tjener. I den islandske dal, filmen foregår i, lever heste og mennesker i et forhold, hvor menneskene er betydeligt mere afhængige af hestene end omvendt. Den ene person i filmen, der mener, at han kan klare sig med maskiner og ikke heste, dør en grusom død, da hans traktor drøner ud over en klippe.

Derfor sender vi en stor tak til instruktøren Benedikt Erlingsson - muligvis den første filmmand, der har vist, at vi heste også lever et liv.

Venlig, men bestemt hilsen

Ibrahim, Tarok, Shadowfax, Frou-Frou, Maximus, Den trojanske hest, Khartoum og alle filmhistoriens sagesløst anonyme heste.'Om heste og mænd' får dansk premiere torsdag den 19. juni.

Facebook
Twitter