Er de virkelig bedrevidende og frelste? Esther og Selma svarer på fordomme om klimaaktivister

Har du fordomme om klimaaktivister, og holder de?

Selma de Montgomery og Esther Michelsen er begge med i åbningsfilmen på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX: '70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen'. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)

Frelste, ekstreme og mere belastende for deres omgivelser end de klimaforandringer, de prøver at stoppe.

Især den sidste del er måske liiiige lovlig hårdt trukket op.

MEN prøv lige at vende blikket indad bare i ti sekunder, og kig så efter, om der ikke gemmer sig nogle fordomme om klimaaktivister.

Ja, de der unge bedrevidende sortseere, der aldrig griner, fordi verden er lige ved at gå under, og som forsøger at tvinge bønnefrikadeller ned i halsen på dig og frarøve dig din ret til at flyve sydpå - til grisefest og overforbrug.

Til vores eget bedste. Selvfølgelig. Og vores børn og børnebørns.

Vi har testet en række fordomme og påstande på de to unge klimaaktivister, der i dag kan ses i åbningsfilmen på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

'70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen' hedder filmen, og aktivisterne, der stiller op til fordomsbingo, hedder Selma de Montgomery og Esther Michelsen Kjeldahl og er 15 og 27 år. Filmen kan streames nu hos CPH:DOX.

'70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen' skildrer tilblivelsen af det, der er blevet kaldt verdens mest ambitiøse klimalov, som går ud på, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030. Hovedpersonerne i dokumentarfilmen er klimaminister Dan Jørgensen og De Radikales Ida Auken, der var forkvinde for Folketingets klimaudvalg. Og de to klimaaktivister Esther Michelsen Kjeldahl (venstre) og Selma de Montgomery. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
1

Klimaaktivister er venstreorienterede og militante

Esther:

- Hold da op. Det var to ting på én gang. Men det er noget, jeg har hørt før, og jeg har skrevet lidt om det her med, at nogle tror, at klimaaktivister er marxister i skjul i min bog (’Vi er sammen om at mærke det’).

- Men vores udgangspunkt er rapporter og anbefalinger fra forskere, og så er der nogle gange overlap mellem det og klassisk socialistisk tankegang, men det er ikke det sidste, der er vores udgangspunkt. Det er den grundlæggende kærlighed til planeten og et ønske om at passe på den.

- Og jeg forstår ikke rigtig, hvor det med det militante kommer fra. Det er ret langt ude. Jeg ser ingen klimaaktivister gå med pistoler. Men vi kan være skarpe i vores tunger, når vi diskuterer med folk, der nedvurderer klimakrisen, for det er virkelig noget, der kan gøre os vrede.

I dokumentarfilmen kommer man helt tæt på den politiske proces og forhandlingerne om klimaaftalen. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
2

Klimaaktivister kan ikke lide autoriteter

Esther:

- Vi ville elske autoriteter, der tog klimakrisen alvorligt og tænkte klima ind i alle beslutninger. Det er klimakrisen og det, at vi skal omstille samfundet, der driver os. Så hvis autoriteterne tog det seriøst, så ville vi ikke være imod dem. Men jeg tror ikke, at man kan sige noget generelt om, at klimaaktivister er imod autoriteter.

Selma:

- Jeg er faktisk meget autoritetstro, og det kan godt være et problem, når man er aktivist, hvor det er meningen, at man skal stå og råbe ad magthaverne og holde dem til ansvar for deres holdninger, når man så samtidig gerne vil være en pæn pige, der er høflig og gerne vil undgå at skabe konflikt. Det skulle jeg lige arbejde med, da vi sad i møde med klimaministeren, da filmen blev optaget.

- Så er det lettere at møde politikere i en debat, hvor formatet er til, at man skal kritisere og sige sin mening højt.

'70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen' viser ifølge instruktør Phie Ambo, at politikerne knokler dag og nat for klimadagsordenen, og det fortjener befolkningen og ikke mindst klimaaktivisterne at se, siger hun. - Klimaaktivister i alle aldre skal vide, at de bliver hørt, når de uge efter uge står og klaprer tænder med deres papskilte. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
3

Klimaaktivister griner aldrig

Esther:

- Det er i hvert fald løgn. Jeg griner dagligt over alle de absurditeter, jeg møder. Faktisk har jeg det ofte rigtig sjovt over dårlige argumenter mod omstillingen. Jeg grinte for eksempel ret meget, da vores landbrugsminister, Rasmus Prehn, talte varmt for, at vi skulle bruge noget nyt foder, som får køerne til at bøvse mindre, når den oplagte løsning er at reducere antallet af køer, der står på marken.

Forstår du, at folk godt kan tænke, at klimaaktivister er meget alvorlige og sjældent griner?

- Ja, helt klart. Når vi stiller op i medierne, så griner vi jo ikke særlig meget, for det er en alvorlig sag.

4

Klimaaktivister tillader ikke sig selv at have det sjovt, fordi det kan belaste klimaet for meget

Esther:

- Det kommer an på, hvad man mener med sjov. Der er nogle klassiske fortællinger om, hvad det er at have det sjovt, og at det for eksempel at holde en grillfest eller tage til Malta på ferie. Det er nogle af succesfortællingerne om det gode liv fra den gamle verden. Men man kan lave så mange sjove ting, der ikke har noget med det at gøre, og som måske ikke er lige så klimabelastende. Jeg synes for eksempel, det er sjovt at have en rigtig god samtale med en god ven, hvor vi virkelig får talt tingene igennem.

- Men det er interessant, at der kan være den fordom, for det bliver også sat op, som om klimaaktivisterne vil have, at andre aldrig skal have det sjovt, fordi det bliver for stor en omkostning, men det er altså ikke det spor, vi er inde på.

Selma:

- Det handler om, hvad man tillægger værdi, og vi bliver nødt ti at ændre på succeskriterierne for, hvornår vi har det sjovt. Jeg har det for eksempel sjovt, når jeg er med i aktivistiske fællesskaber med folk, som kæmper for det samme som mig.

5

Klimaaktivister kommer ofte op at skændes med folk, der ikke deler samme opfattelse af klimakrisen som dem

Esther:

- Når jeg bliver konfronteret med holdninger, som jeg synes er vilde i forhold til klima, så har jeg lært at sige til mig selv, at det ikke er mit ansvar at tage diskussionen hver gang. Det er spild af energi og kaste sig ind i det.

Selma:

- Da jeg startede som aktivist, havde jeg meget vrede i mig. Både mod de ældre generationer, der ikke havde gjort nok, og mod de af mine venner, der fløj på ferie, kørte meget i bil og så videre. Jeg kunne slet ikke forstå, at de ikke kunne indse alvoren i den situation, vi står i.

- Men jeg har indset, at vi er født ind i et samfund, hvor det er lettest ikke at passe på klimaet, når vi for eksempel har det sjovt, og hvor det at have det sjovt ofte er forbundet med at belaste klimaet.

- Vi er oppe mod så store strukturer, at der er brug for, at vi står sammen som befolkning, og så nytter det ikke noget, at vi distancerer os fra hinanden og peger fingre ad hinanden.

6

Klimaaktivister er bedrevidende, frelste og nedladende over for andre, der ikke deler deres opfattelse af, hvad der skal til at for at bremse klimaforandringerne

Esther:

- Jeg forstår godt, hvor den fordom kommer fra, for der har været en rigtig ubehagelig diskurs tidligere, og det er sindssygt vigtigt, at vi bevæger os væk fra det.

Har du selv været med til at skabe den diskurs?

- Jeg synes, at nedladende er et hårdt ord. Men da jeg var yngre, var jeg rigtig frustreret over, at folk – ifølge mig – ikke levede klimavenligt nok og tog nok klimavenlige valg, for jeg troede, at det var det vigtigste, man kunne gøre. Det var slet ikke inde i mine overvejelser, at man kunne gå på gaden og protestere eller gå ind i en politisk bevægelse, hvilket rykker så sindssygt meget mere end de her små ting.

- Jeg har selv været på en meget lang rejse som klimaaktivist, og der var i lang tid vildt meget shaming, da debatten kørte meget på det personlige forbrug og udledning i dagligdagen. Der var en ubehagelig og moraliserende diskurs mellem folk, der grundlæggende ikke kunne ændre det store. Og det gik begge veje.

- Men jeg synes, at samtalen er blevet bedre, fordi den nu drejer sig mere om, hvordan vi skal indrette hele samfundet, så det klimavenlige liv bliver standarden, og alle varerne er så klimavenlige, at du ikke behøver at tage en stor moralsk beslutning, når du står nede i supermarkedet.

7

Klimaaktivister kører ikke i bil

Selma:

- Jeg har ikke kørekort, men jeg bruger bil som transportmiddel. For mig handler det om strukturelle forandringer og ikke om at gå og pege fingre ad hinanden, hvis vi spiser kød eller kører bil. Det er med de strukturelle forandringer, vi kan gøre en forskel.

Esther:

- Det handler om at udfase de fossile brændstoffer, så det bliver bæredygtigt at transportere sig. Og jo, jeg har kørekort og låner en bil, når jeg skal besøge mormor eller hente ting, jeg har købt på Den Blå Avis.

I den klimalov, som CPH:DOX's åbningsfillm '70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen' følger tilblivelsen af, og som blev vedtaget i december 2019, står der blandt andet, at Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats, så vi kan inspirere og påvirke resten af verden, og at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
8

Klimaaktivister flyver ikke

Esther:

- Jeg har ikke fløjet i to et halvt år.

Selma:

- Det samme her. Ikke siden jeg blev klimaaktivist.

Esther:

- Da jeg besluttede mig for ikke at flyve, tænkte jeg, at det aldrig skulle ske igen, men jeg er blevet lidt klogere. Det er ikke individets ansvar at sørge for, at der ikke bliver fløjet så meget, og det kan godt være, at jeg kommer til at flyve igen.

Selma:

- Det er jo billigere at flyve til Aalborg end at tage toget, så der er jo brug for, at man sætter ind rent politisk og gør det nemmere for danskerne at tage det bæredygtige valg. Det er jo ikke summen af alle vores individuelle handlinger, der rykker. Det er de strukturelle forandringer, og det er magthavernes ansvar at lave dem.

9

Klimaaktivister er veganere

Esther:

- Nogle er, og det har jeg respekt for. Jeg har selv prøvet det, men der kom for mange restriktioner for mig i forhold til, hvad jeg ikke kunne spise, og det triggede en spiseforstyrrelse i mig. Så det handler om at vælge sine kampe.

Er du vegetar?

- Ja.

- Men der er også folk i klimabevægelsen, der spiser kød og køber nyt tøj, og folk har forstået, at det ikke er det, der er den vigtigste kamp. Det er kampen for ændringer, der gør det lettere at leve klimavenligt.

Esther Michelsen Kjeldahl har forsøgt sig som veganer, men fik en spiseforstyrrelse af det og er nu vegetar. Om hun vil have børn? Det er for personligt et spørgsmål. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
10

Klimaaktivister vil ikke have børn

Esther:

- Ja, det er noget, man taler om i forskellige kredse. I England er der nogle såkaldte 'Birth Strikers', som siger, at de ikke vil føde børn, før der virkelig bliver gjort noget i forhold til den grønne omstilling. Det skriger jo til himlen, at vi er nået dertil, hvor kvinder overhovedet overvejer, om de vil sætte børn i verden, hvad enten det er fordi de ikke vil belaste kloden yderligere, eller fordi de ikke vil sætte børn ind i denne her verden. Det bør jo få alle alarmklokker til at ringe.

Hvor står du selv i forhold til at få børn?

- Det er så personligt. Det kan jeg ikke svare på.

Selma:

- Det er også noget, vi taler om i Fridays For Future (ungdomsklimabevægelse, red.), og der er de fleste altså 13-15 år. Jeg vil nok gerne have børn på et tidspunkt. Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt jeg synes, det er etisk forsvarligt at sætte et barn i verden om 10 år, når det spørgsmål måske bliver aktuelt for mig. Men lige nu synes jeg, det er for skræmmende at forholde sig til.

Esther:

- Det er et fucking svært emne. Der er også dem, der siger, at det er med til at skabe håb at sætte et barn i verden.

Esther Michelsen Kjeldahl håber, at hendes og Selma de Montgomerys medvirken i '70/30 - demokratiets kapløb med klimakrisen' kan give flere lyst til at kaste sig ind i klimakampen. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
11

Klimaaktivister er for ekstreme

Esther:

- Vores rovdrift på kloden i jagten på penge er ekstrem, og det kræver ekstreme handlinger at stoppe den.

Selma:

- Ekstreme tider kræver ekstrem handling.

Er der noget, der er for ekstremt for jer i forhold til klimakampen?

Esther:

- Jeg har som sagt forsøgt at være veganer, men det startede en spiseforstyrrelse for mig. Så det var for ekstremt for mig.

Selma:

- I forhold til den aktivistiske del, så tror jeg selvfølgelig ikke på, at klimabevægelsen skal være voldelig. Hele bevægelsen handler jo om, at vi ikke skal øve vold på naturen og menneskerne omkring os. Så der bliver det for ekstremt for mig. Det gør det også, hvis man stopper med at tro på demokratiet og begynder at lave fødselsrater.

Esther:

- Og vi skal heller ikke ud i økofascisme (hvor man prioriterer klimaet før mennesker, red.). Det er uhyggeligt.

Selma:

- Og det er jo en af farerne, hvis man ikke gør noget, og folk tror, at økofascistiske tilgange er det eneste, der kan redde verden.

12

Klimaaktivister giver andre dårlig samvittighed

Esther:

- Det er ikke min intention, men jeg kan da godt se, at det sker, for nogle gange undskylder folk, at de ikke gør nok for klimaet, når jeg fortæller, at jeg er klimaaktivist. Så skal jeg nærmest sige, at de er gode nok.

- Så det skaber dårlig samvittighed hos fok at tale om klimakrisen, men det er absolut ikke noget, jeg har lyst til at skabe, for jeg har også selv dårlig samvittighed. Og det løser jo ikke nogen problemer at have dårlig samvittighed.

Selma:

- Det er jo også en enormt stor byrde at skulle bære som individ at gå med en følelse af, at hele verdens skæbne bæres på ens skuldre. Og som aktivister tror vi jo på, at det er den kollektive forandring, der rykker.

- Når du har læst de klimarapporter, vi har, så kunne den umiddelbare reaktion godt være at lægge dig under dynen og give op. Men på en eller anden måde finder du som aktivist stadig et håb. Det har du brug for, for at kunne fortsætte din kamp, siger Selma de Montgomery. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
13

Klimaaktivister er sortseere

Esther:

- Nej, og vi griner også, som du spurgte om tidligere. Og vi kommer jo op hver morgen og tager de diskussioner, der skal til, fordi vi har en grundlæggende tro på, at det er nødvendigt og rent faktisk også nytter noget, selv om vi da godt kunne tænke os, at det rykkede mere. Men hvis vi ikke gjorde det, så ville der ikke ske noget som helst.

Selma:

- Næh, jeg synes ikke, vi er sortseere. Jeg synes bare, at vi forholder os realistisk til klimakrisen og formidler de budskaber, som videnskabsfolk har råbt op om i de seneste 50 år.

Esther:

- Faktisk er vi er meget optimistiske omkring det samfund, vi kan få med ren luft, mere offentlig transport og mere plantebaseret kost.

Selma:

- Når du har læst de klimarapporter, vi har, så kunne den umiddelbare reaktion godt være at lægge dig under dynen og give op. Men på en eller anden måde finder du som aktivist stadig et håb. Det har du brug for, for at kunne fortsætte din kamp.

- Det at være aktivist handler jo grundlæggende bare om at forholde sig til samfundet omkring sig, og du kan være aktivist på mange forskellige måder, siger Selma de Montgomery. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
14

Klimaaktivister er helt almindelige mennesker

Selma:

- Ja, men der er rigtig mange stereotyper forbundet med at være aktivist. Enten er vi en flok venstrefløjspunkere med piercinger og farvet hår, eller også er vi meget radikale. Men det at være aktivist handler jo grundlæggende bare om at forholde sig til samfundet omkring sig, og du kan være aktivist på mange forskellige måder.

- Det er farligt, når aktivistbegrebet bliver så smalt, at andre ikke vil associeres med det, for der er brug for, at vi alle sammen bliver klimaaktivister. Vi skal alle sammen skubbe på for forandringer, og vi skal allesammen forholde os kritisk til den klimapolitiske kurs.

Esther:

- Det handler egentlig bare om at være en bevidst borger, der deltager i demokratiet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk