Et af 80'ernes mest ikoniske muskelbundter genopstår på Netflix: Men fans er rasende

He-Man var det mest populære drengelegetøj, da jeg var barn, og nu har Netflix lanceret en ny animationsserie. Men flere fans er sure.

'He-Man' er seneste skud på stammen, hvor Netflix dyrker nostalgi-tv med serier som 'The Movies That Made Us', 'Stranger Things' og 'The Dark Crystal'. (Foto: Courtesy of Netflix © © 2021 Netflix)

Da jeg var barn, var der en årrække, hvor intet var sejere end den næsten komisk muskuløse actionhelt He-Man.

Jeg havde alle figurerne. Alt fra den onde Skeletor, den ildelugtende Stinkor (som rent faktisk lugtede!) til den polstrede, grønne Moss-Man.

Alle var de usandsynligt pumpede og ekstremt nemme for en lille dreng som mig at afkode.

Nu er He-Man tilbage, og denne gang er det ikke for børn, men primært rettet mod nostalgiske voksne mænd og kvinder, der mindes simplere tider, hvor den konstante fejde mellem helten He-Man og den onde troldmand Skeletor var deres største bekymring.

Nostalgi-tv er virkelig blevet en ting, som Netflix dyrker med blandt andet figurer som He-Man, der kan få legebarnet frem i selv den mest kedelige, barnevognstrillende farmandstype.

Serien har dog været under hård kritik fra fans, og den har været udsat for det internetfænomen, der kaldes 'review bombing'. Det er, når en gruppe af sure fans – i dette tilfælde fans af den originale He-Man-legetøjs- og animationsserie – koordinerer nedstemning af, hvad de vil kategorisere som utilfredsstillende produkter ved at give dem et stort antal dårlige karakterer.

Dette er sket for den nye 'He-Man'-serie, der har en score på Rotten Tomatoes (et site, der samler alle anmeldelser fra både anmeldere og brugere) på kun 37 procent positive anmeldelser blandt deres brugere. Til sammenligning har serien 96 procent positive anmeldelser fra anmelderne.

Men hvordan blev 'He-Man' så brandvarmt et emne, og er den nye serie virkelig så fejlslagen, som de sure fans påstår?

1

En fascinerende tilblivelse af en af 80'ernes mest ikoniske legetøjshelte

Inden He-Man kom til, var figurer som Conan The Barbarian og Conan The Destroyer et hit blandt fem-årige drenge, der godt kunne lide, at de havde store muskler og var gode til at slås. (Foto: Mirrorpix © (c) Getty images)

I slutningen af 1970'erne og starten af 80'erne var legetøjsproducenten Mattel i seriøse problemer.

De havde afvist rettighederne til produktionen af det 'Star Wars'-legetøj, som endte med at blive det mest populære drengelegetøj for sin tid.

Ivrig efter genoprejsning med en ny succesfuld legetøjsserie satte de gang i den ene figur-serie efter den anden baseret på populære tv-serier fra 'The Flash' til 'Battlestar Galactica'.

Men intet slog rigtigt igennem på samme måde, som 'Star Wars' gjorde, og hvad gør man så?

Man vender det hele på hovedet og skaber sine egne figurer og sin egen succes.

Mattels marketingsafdeling gik derfor i gang og undersøgte, hvad de fem-årige drenge bedst kunne lide.

Svaret var, at de var trætte af, at deres forældre og skolelærere bestemte det hele. Med andre ord ville de 'have magten' – eller som man siger på engelsk 'the power'.

På den måde opstod idéen til He-Man.

Legetøjsdesigneren Roger Sweet, der var vild med vægtløftning, lavede en tidlig version ud af en gammel Big Jim-figur med en god gang Arnold Schwarzenegger-inspiration oveni.

Han kom også på navnet He-Man – den ultimative mandlige 80'er-drøm om, hvad en "rigtig mand" er.

Senere kom illustratoren Mark Taylor til, og han stod for det endelige æstetiske udtryk, vi i dag kender som He-Man eller 'Masters of The Universe'.

Den dag i dag er de to stadig meget uenige om, hvem der opfandt He-Man. Der vil jeg anbefale, at man ser det afsnit af Netflix-serien 'The Toys That Made Us', som ret sjovt opsummerer uoverensstemmelserne mellem de to tidligere Mattel-ansatte.

Taylor beskriver det selv som en "pecker competition". Altså en pikmålingskonkurrence. Og selvom sandheden nok er, at de alle bidrog til skabelsen af He-Man, så er de stadig rygende uenige den dag i dag.

2

He-Man var et hit, men noget manglede…

Den animerede tv-serie er også den dag i dag højt elsket af dem, der legede med legetøjet som børn. (© 1983 Mill Creek Entertainment)

Ikke desto mindre blev He-Man et gigantisk hit.

Mellem 1981 og 1987 var figuren suverænt det mest populære drengelegetøj, og man skulle bo under en sten for ikke at have stødt på He-Man enten i fjernsynet eller på et drengeværelse.

Tv-serien udsprang af de tidlige figurdesigns. For da alle de andre populære figurer kom fra tv-serier, forventedes det, at de også havde tænkt i tv-baner – eller i det mindste i en tegneserie.

Derfor måtte de lynhurtigt udvikle en animationsserie samt små tegneserier, som man fik med, når man købte figurerne.

He-Man var et hit fra den dag, figurerne ramte butikkerne. De svulmende figurer, der var en del større end det gængse figurformat på daværende tidspunkt, fik 1970'ernes Star Wars-figurer til at se små og svagelige ud.

For en tid var He-Man, Teela, Orko og resten af slænget for alvor 'Masters of the legetøjs-Universe', og det ville tage et godt stykke tid, før He-Mans gigantiske muskler ikke længere var efterspurgt. Det skete først i 1987, da salget gik fra 400 millioner til kun syv millioner.

I samarbejde med filmproduktionsselskabet Filmation var Mattel nødsaget til at lave en animationsserie for at kunne markedsføre He-Man på lige vilkår med alle de andre figurer.

Serien blev med det samme et hit, og He-Mans catchphrase "I have the power" står stadig som en af de mest legendariske replikker nogensinde i en børneserie.

Men serien var også langt mere fjollet og børneagtig, end skaberne af actionfigurerne havde forestillet sig.

Skeletor taler med en mystisk, fjollet stemme, og Orko kludrer i sine tryllerier for billige grin.

Men det var på en måde det, som gjorde serien til noget særligt og mindeværdigt selv den dag i dag.

Desuden var musikken fantastisk, og selv de lidt unødvendige familievenlige slutninger er i det mindste ret komiske i dag.

Så der er mildest talt meget at leve op til, når man i 2021 skal genoplive noget så elsket som He-Man.

3

Kendt instruktør og podcaster skal løfte arven

Kevin Smith er mest kendt for sine 90'er-spillefilm såsom 'Clerks', 'Chasing Amy' og 'Dogma'. (Foto: Chelsea Guglielmino © (c) Getty images)

Nu er Netflix klar med et nyt take på den engang så populære actionhelt, og det er ingen ringere end den film- og tegneserie-glade instruktør og podcaster Kevin Smith, som står bag som showrunner.

Smith er blevet en vigtig stemme i podcastverdenen, hvor han øser ud af sin kærlighed til alt fra 'Teenage Mutant Ninja Turtles', 'Marvel' og 'Batman' i programmer som 'Fatman Beyond', 'Hollywood Babble-On' og 'SModcast'.

Og så er han en gigantisk fan af He-Man.

Gennem de senere år har Smith virket mere begejstret over sin rolle som podcaster, og hans nyere film har ikke helt holdt det niveau, man plejede at forvente. Dog er der ingen tvivl om Smiths kærlighed til alt, hvad der lugter bare det mindste af nørderi, hvorfor han på mange måder var et oplagt valg til at skrive den nye 'He-Man'-serie.

4

Er den nye serie "mandehadsk"?

På listen over animationsseriens stemmeskuespillere er blandt andre Lina Headey, Mark Hamill og Sarah Michelle Gellar. (Foto: Courtesy of Netflix © © 2021 Netflix)

Den nye serie er ikke så langt fra den gamle.

Stil- og animationsmæssigt ligner den en del, men størstedelen af den lidt bizarre humor er væk, og det er tydeligt, at 'He-Man' er gået fra en børneserie til at være mere rettet mod de voksne.

Det er i sig selv lidt et paradoks, fordi selvom jeg personligt elsker He-Man, er figurerne og hele universet omkring ham unægteligt fjollet.

Det er serien, hvor en figur med mange ansigter hedder Man-E-Faces, manden med den store jernhandske hedder Fisto, og den gigantiske hummermand hedder Clawful.

Derfor føles en mere seriøs version en anelse ufrivilligt komisk, men jeg synes egentlig, at Smith gør, hvad han kan med materialet. Og det er faktisk heller ikke engang stilen eller den overordnede kvalitet, som de gamle fans er sure over – det er den kønsmæssige diskussion, som igen har vist sit grimme ansigt.

For He-Man er næsten ikke med i 'Masters of The Universe: Revelation'.

I stedet er det den kvindelige figur Teela, vi følger, og det er tydeligt, at Kevin Smith gerne vil trække 'Masters of The Universe' ind i det nye årtusind med mere vægt på kvindelige figurer.

Jeg synes personligt, at det er et friskt pust, men det er naturligvis lidt svært for mange at sluge, at He-Man næsten ikke er med i sin egen serie, så kritikken er forståelig nok.

Og her mener jeg alene ud fra et dramaturgisk synspunkt. Flere klandrer serien for at have en feministisk agenda eller være decideret mandehadsk, men sådan læser jeg den på ingen måde.

Men He-Man er ikke den eneste, der mangler. Skeletor er også kun sporadisk med – så det store opgør mellem ærkefjenderne He-Man og Skeletor ser ikke ud, som mange nok havde forestillet sig.

Til gengæld er vi ude over den reklame-agtige følelse, der var over den originale animatiosnserie, der, som tidligere beskrevet, kun var lavet for at markedsføre den egentlige indtægtskilde, som var figurerne.

Det er også rart, at der ikke længere bliver hvisket til forældrene i form af akavede børnevenlige budskaber, som det var tilfældet i slutningen af hvert afsnit i den originale serie. Her er der kun fokus på at lave en god serie, og det lykkes delvist.

Jeg synes, serien er sjovest, når man mærker Kevin Smith geeke helt ud – for eksempel ved den første "I have the power"-scene, hvor man mærker hans glæde ved at få sine næsten fetichistiske hænder på He-Mans komisk pumpede fysik.

Jeg ville gerne have set mere af dette, og derfor er det altså ærgerligt, at He-Man er så lidt med i sin egen serie.

Men de andre figurer, især Teela, er interessante at komme tættere ind på livet af.

Jeg har svært ved at forestille mig, at andre end fans af den gamle serie, eller blot figurerne, vil få meget ud af denne serie.

Den er lidt for brutal til de mindste og lidt for fjollet til voksne uden nævneværdig viden om He-Man.

Men for en connaisseur som mig er det fem ret underholdende afsnit.

Og hvis ikke du er underholdt, har du jo altid "the power" til at slukke for fjernsynet.

Facebook
Twitter