Et 'modbydeligt mareridt'! Ny film er en hypnotiserende oplevelse

'Vivarium' giver anmelder en "hypnotisk besættelse", men rejser også flere spørgsmål.

Thrilleren 'Vivarium' er ikke helt sikker på, hvad den selv vil. Men det er også en del af charmen ved filmen, mener anmelder. (© XYZ FILMS)

Det er altid en glæde at se en film, hvor man virkelig kan mærke en visionær hjerne, der bærer publikum frem mod en klokkeklar, velreflekteret pointe.

En film, der virkelig overbeviser med sin dybde og idé.

Sådan en film er thrilleren 'Vivarium' ikke.

Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, kan jeg ikke følge de tanker, der har fået instruktøren Lorcan Finnegan og hans manuskriptforfatter Garret Shanley til at kaste sig ud i arbejdet med 'Vivarium', der er latin for et miljø, hvor man studerer dyr eller planter.

Svært at forstå, hvad 'Vivarium' vil

Det er meget tænkeligt, at Finnegan og Shanley har forsøgt at vise den afgrundsdybe forskel på de drømme, et ungt par altid har. Om den uendelige lykke med børn og hus - og så de oplevelser virkeligheden faktisk byder på.

Med besværlige unger, der aldrig bliver, som man forestiller sig. Med skattepapirer, lån, forsikringer og pis og papir i stribevis.

Hovedrollerne i 'Vivarium' er besat af Jesse Eisenberg og Imogen Poots. Jesse Eisenberg har tidligere været med i storfilm som 'The Social Network' og 'Zombieland'. (© XYZ FILMS)

Måske vil de vise, at det liv, der ser så fantastisk ud i reklamerne, altid ender helt anderledes. Måske vil de oversætte gøgens, altså fuglens, eksistens til vi menneskers verden.

Måske vil de bare vende vrangen ud på det hele med et godt gedigent modbydeligt mareridt.

Under alle omstændigheder, forstår jeg ikke præcis, hvad de vil. Jeg forstår ikke 'Vivarium'.

Men det gør heller ikke noget.

For Shanley og Finnegan tror tydeligvis selv på deres koncept - uanset hvor spinkelt det forekommer.

Fanget i et forstadsmareridt

De åbner filmen med en lille prolog, hvor en gøgeunge skubber et par mindre fugleunger ud af en rede og derefter mæsker sig i hengivenheden fra de fordrevne ungers stakkels mor.

Mage til

decideret
usympatisk opførsel skal man lede meget længe efter, selv i naturen, men samtidig er det jo en fantastisk dramatisk metafor. Et barn der, med sine forældres velsignelse, dræber andre børn for at blive opfostret med kærlighed.

Det unge par modtager en baby, der vokser lynhurtigt. Efter kort tid har parret en stor dreng i huset, der bliver spillet af Eanna Hardwicke (© Saban Films)

Og så begynder historien ellers med et ungt par, Gemma og Tom, der lige vil kigge lidt på deres fremtids drømmebolig og med ét befinder sig i et mareridt.

Et forstadslandskab med ens grønne boliger. Uanset hvor meget de prøver at køre væk i forskellige retninger og slippe ud af forstadslandskabet, ender de altid ved den bolig.

Det var den sære slipseklædte og vandkæmmede ejendomsmægler, der foreslog dem nummer ni.

Et drømmesyn, en spøgelseshistorie og et futuristisk mareridt

Da der en morgen står en kasse med et drengespædbarn udenfor, begynder mareridtet for alvor. Men en seddel i kassen lokker med ordene "Opdrag drengen – så vil I blive sat fri".

Knægten vokser lynhurtigt, men viser sig også at være af samme type som den sære ejendomsmægler. En vandkæmmet, social analfabet, der lurer i døren, når Gemma og Tom har sex og skriger som en forstyrret fugleunge, indtil hans erstatningsforældre har hældt cornflakes med mælk op i skålen foran ham.

Han er godt nok svær at elske. Og det gør Tom og Gemma bestemt heller ikke.

Hvad er pointen så?

Godt spørgsmål. Men hvem har også lovet nogen en pointe med 'Vivarium'? En historie kan jo også bare fungere som et drømmesyn, en sær rejse, en spøgelseshistorie eller et futuristisk mareridt. Og det gør 'Vivarium'.

Filmen er delvist dansk produceret, og Kristian Eidnes Andersens musik skaber en stilfærdig dyster tåge omkring Gemma og Tom. En anden veteran fra Lars von Triers filmhold, Peter Hjorth, er også på det store team af, ikke mindst, danske special effects-folk, der har gjort det grønne forstadslandskab håndgribeligt.

Det er ikke kun kulisserne og stemningen, der gør 'Vivarium' til en hypnotisk besættende oplevelse. Den byder ikke ligefrem på store overraskelser.

Til gengæld blev den her anmelder i hvert fald drevet frem af en nydelsessyg nysgerrighed i et sært univers, der er grundigt nok konstrueret til at virke overbevisende.

(© Saban Films)
Facebook
Twitter