Fem stjerner! Anmelder imponeret over kontroversiel Oscar-kandidat

'Jojo Rabbit' er en Anden Verdenskrigs-satire om en dreng og hans hemmelige ven Hitler.

'Jojo Rabbit' er en af de sjældne film, der ikke vil kendes til grænser – hverken for god og korrekt opførsel eller for filmiske genrer, skriver Per Juul Carlsen. (© Kimberley French/Nordisk Film)

Kan man det?

Er det tilladt at lave sjov med Adolf Hitler, en af historiens største massemordere.

Nazilederen, der kickstartede 2. verdenskrig og forsøgte at udrydde jøder, sigøjnere, socialister, handicappede, homoseksuelle og alle andre, der ikke levede op til hans ideal?

At dømme ud fra de negative anmeldelser, som 'Jojo Rabbit' har fået, er det IKKE i orden at gøre Der Führer til en komisk figur.

Heller ikke selvom det fjollede miniatureoverskæg, den bjæffende fremtoning, den storskrydende selvforelskelse og trangen til at iklæde sig spejderuniform indbyder kraftigt til det.

I Tyskland var der i mange år en angst for at vise 'monstret' Hitler som et menneske.

Det ville gøre ham mere acceptabel, mente man. Den bekymring lever tilsyneladende i bedste velgående, også udenfor Tyskland.

Må man lave sjov med Hitler?

De negative anmeldelser af 'Jojo Rabbit' er præget af en angst for, at Hitler bliver ufarlig, hvis det er tilladt at grine af ham.

Dertil kan man replicere, at uanset hvor mange tusinde klovne-Adolfer, der bliver proppet ind i alverdens magtfulde streamingtjenester, er Hitlers meritter så horrible, at de er umulige at gøre ufarlige.

Og så var Charlie Chaplin i øvrigt meget tidligt ude, allerede i 1940, med sin 'Diktatoren'. Hvor Hitler-parodien Adenoid Hynkel understregede det latterlige, endda barnlige, i Hitlers imponerende storhedsvanvid.

Det pillede ikke brodden af Hitler, tværtimod. Den gjorde det barnagtige vanvid til en del af det billede, eftertiden har haft af Adolf Hitler.

Men angsten for en komisk Hitler lever altså stadig.

Og det er netop 'Uha, må man det?'-spørgsmålet, der giver 'Jojo Rabbit' sin energi.

Det er frydefuldt provokerende at se Hitler som en opblæst kujon med prøjseraccent, der skal hjælpe en lille dreng med at være en rigtig nazist.

'Jojo Rabbit' er instrueret af Thor: Ragnarok-instruktøren Taika Waititi der både står bag manuskript, instruktion og selv spiller rollen som Adolf Hitler. (© Larry Horricks/Nordisk Film)

Derudover er der en konstant spænding i at følge med i om instruktøren med det meget lidt ariske navn, Taika Waititi, jokker nogen grundigt over tæerne med sit Hitler-portræt.

Og så er Waititi, der selv er en dygtig skuespiller, faktisk virkelig morsom i sin Hitler-parodi.

Det er egentlig ikke en film om Hitler om nazister

Set fra et filmisk synspunkt giver det altså god mening at lege med 'det forbudte'. Men egentlig er 'Jojo Rabbit' slet ikke en film om Hitler og nazister.

Med udgangspunkt i forfatteren Christine Leunens roman 'Caging Skies' bruger den Nazitysklands ekstremer som bagtæppe for en fortælling om et menneske i rivende forandring.

Nemlig den 9-10-årige Johannes, der er blevet hjernevasket af folkestemningen og så gerne vil være en rigtig nazist i krigens Tyskland.

Det er bare ikke så nemt for en spinkel og følsom dreng, der ikke kan slå en kanin ihjel med de bare næver.

Uanset at Johannes har Hitler som hjælpende fantasifigur, får han øgenavnet Jojo Rabbit.

Ovenpå en ulykke med en håndgranat, bliver han smidt ud af sit Hitler Jugend.

Og da han opdager, at en køn og sød jødisk teenagepige gemmer sig bag væggen på første sal i hans hus, begynder hans verdensbillede virkelig at krakelere.

Dét er det egentlige tema i filmen: Det smukke i at lade sig flytte og forandre, hvilket filmen tilsidst samler op i fire linjer af digteren Rainer Maria Rilke.

'Lad alt dig ske/skønhed og rædsel/bare fortsæt/ingen følelse er endelig'.

Der er et meget, meget bredt spænd mellem den filosofiske alvor og Waititis fjollede tropsførerudgave af Hitler.

Skuespillerholdet tæller Scarlett Johansson (tv.) i rollen som Jojos mor, Sam Rockwell som Hitlerjugend-træner, samt Rebel Wilson (th.), der spiller Fraulein Rahm. (© Larry Horricks/Nordisk Film)

Men 'Jojo Rabbit' kan snildt fylde spændet ud, takket være Waitits filmiske fantasi.

Han har mange facetter at spille på, som han viste i sin superheltefilm, 'Thor: Ragnarok'.

Til gengæld har Waititi sværere ved at holde spændingen kørende i 'Jojo Rabbit'. Da først jødiske Elsa begynder at gøre indtryk på Johannes, er det ikke svært at gætte, hvor historien tager os hen.

Og det gør den så.

Lidt tungt og trægt og med mindre komisk energi end i begyndelsen.

Men det piller ikke ved, at Taiki Waititi giver komikken bid med sit Hitler-portræt og giver alvoren farve med sin finurlige humor.

'Jojo Rabbit' er en af de sjældne film, der ikke vil kendes til grænser – hverken for god og korrekt opførsel eller for filmiske genrer.

Helt i Rilkes ånd er den fuldt opslugt af at flytte sig og forandres.

(© Nordisk Film)