Feminist fra Girl Squad til kamp mod censur: Nej, bryster er ikke farlige

KOMMENTAR Det er dobbeltmoralsk og sexistisk, når en filmplakat med bare bryster ikke må vises i bybilledet, mener blogger og feminist.

Julie Christiansen og Sebastian Jessen ligger nøgne ved siden af hinanden på plakaten til filmen 'Mens vi lever'. Den har reklamefirmaet AFA JCDecaux afvist at have hængende i deres standere.

Der findes en interessant dobbeltmoral i det danske, selverklæret ligestillede samfund, når det kommer til brystvorter. Lige nu kommer det til udtryk ved, at filmplakaten for filmen ’Mens vi lever’ ikke må vises i København på grund af bare bryster.

På plakaten vises to sæt bryster: De er næsten lige store. De vises på samme måde. Og de brystvorter, man ser på de to sæt bryster, er nærmest identiske.

Det er dog kun det ene sæt bryster, der er et problem, fordi de sidder på en krop med kromosom sammensætning XX.

Bryster er ikke provokerende

Lad os skære det ud i pap én gang for alle: Bare bryster er bare bryster. De er hverken farlige, provokerende, seksuelle eller noget andet, med mindre man gør dem til det.

Kroppe er bare kroppe, indtil vi tillægger dem mening, og nu skal vi simpelthen holde op med at tillægge fronten på den kvindelige krops sådan en skadelig mening.

Man skal passe på, at børn ikke udsættes for noget seksuelt, som de endnu ikke er klar til. Men nøgne kvindebryster er ikke pr. definition noget seksuelt.

Sundt at se bryster i det offentlige rum

Plakaten til ’Mens vi lever’ ville til gengæld tjene fint som modvægt til de ”perfekte” bryster fra Nygart (privathospital, der bl.a. udfører brystforstørrende operationer, red.), der kører igennem byen på siden af 5C.

Skønhedsklinikken Nygart har siden 2007 reklameret for brystoperationer på københavnske busser med teksten 'nye bryster'. (Foto: Francis Joseph Dean © Francis Joseph Dean/Deanpictures)

Og de ville tjene fint som modvægt til alle de sexede bryster, vi ser i modereklamer over hele byen. At se nøgne kroppe i forskellige former, farver, størrelser osv. er sundt. Ikke kun for børn, men for os alle sammen.

Vi skal gøre op med den kropsforskrækkethed, det med har sneget os ind i vores samfund sammen med seksualiseringen og amerikaniseringen. Og vi gøre op med den sexisme, der ligger bag.

Farligt når kvinderne selv bestemmer

Vi kan ikke leve i et ”ligestillet” samfund og så censurere kvinders overkroppe.

Fordi som vi kan se på den mandelige og acceptable overkrop på plakaten, er der ikke tale om rendyrket kropsforskrækkelse. Og som Nygart-reklamerne og de fleste modereklamer viser, så handler det heller ikke om, at vi hader kvindebryster eller er bange for, at børn ikke må se noget sexet.

Det faktiske problem med brysterne på ’Mens vi lever’-plakaten, handler om, at de er nøgne, MEN afseksualiserede.

Kombinationen af at være nøgen, men ikke for at være sexet, er åbenbart farlig og provokerende, fordi disse bryster derved ikke er tilstede, for at mænd skal tænde på dem. Den nøgne krop, der fremstilles, tilhører ikke et sexobjekt, men et kvindeligt subjekt, der har taget et valg om at fremstille sin overkrop nøgen.

Er kvinder, der selv bestemmer over deres nøgne kroppe, virkeligt farlige og provokerende i 2017?!

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk