Filmanmeldelse: Det grå guld

I kølvandet på flere udenlandske film om og for ældre kommer en dansk komedie om tre aldrende bankrøvere. Den måtte godt have været skarpere

Det var ellers sådan en film, vi havde brug for - en både komisk og bevægende dansk film om de ældre generationer, om menneskeligt affald, om dem, vi ikke har brug for og som er tilovers, en dansk film, der følger op på den bølge vi har set fra især USA og England med 'Red', 'The Best Exotic Marigold Hotel', 'Hope Springs' og 'Kvartetten', fra Tyskland med 'Wolke 9' og 'Når kirsebærtræerne blomstrer' og med sidste års store internationale prisvinder, østrigske Michael Hanekes 'Amour', og sikkert også fra alle mulige andre lande, en dansk film, der tager fat i ældre menneskers liv og problemer.

En slags restprodukt

Næsten lige siden filmmediet blev opfundet har ældre mennesker været en slags restprodukt, som til nøds kunne få lov at spille et par biroller, gerne komiske af slagsen. Men som hovedpersoner, nej, den gik ikke. Den æstetiske værdi hos ældre mennesker er begrænset, de er ikke så rare at se på, de er tilmed også kedeligt immobile, og hvis der er noget, der er vigtigt i filmens verden, er det, at det er fascinerende at se på.

Stort potentiale

Men filmproducenterne har efterhånden set i øjnene, at ældre mennesker har både tid og penge, og at de holder af det sociale liv omkring biografer og at de gerne vil se film, der har noget på hjerte. Der er et stort potentiale i ældre mennesker som publikum og dermed også som hovedpersoner på film, og den nye tendens fanger 46-årige Shaky Gonzalez' danske 'Det grå guld' med fornem timing, i øvrigt ret paradoksalt eftersom filmen har været næsten 10 år undervejs.

Rangeret ud på det yderste sidespor

Det begynder også glimrende. I løbet af den første halve time har 'Det grå guld' lanceret tre ældre mennesker, der indser at de er blevet rangeret ud på det yderste sidespor i det danske samfund. Hvis ikke de er gået på pension, er de blevet afskediget. Når Holger går ovenpå for at klage over at de unge lømlers rap overdøver hans grammofons skønsang med Jussi Bjørling, får han stillet spørgsmålet 'hvorfor lægger du dig ikke bare ned i din seng og dør?'

Velkendte folkekomediekneb

Den fornemmelse af at være kasseret og udrangeret som en dampdrevet transistorradio beskriver 'Det grå guld' så håndgribeligt, at man som tilskuer selv bliver helt skræmt ved tanken. Der må sgu da gøres noget! Og her er det så, man ville ønske at 'Det grå guld' havde gjort noget helt andet end at sætte Anette, Holger og John til at forberede et bankkup. Fra det øjeblik forsvinder indignationen og vreden ud af 'Det grå guld' for at blive til velkendte danske folkekomediekneb.

Klassisk dansk kagebord

Selvfølgelig skal trekløveret lægge deres skumle planer henover et klassisk dansk kagebord med kanelboller og kaffestel. Selvfølgelig skal de opsøge en smågangster for at købe våben. Selvfølgelig skal de udføre bankrøveriet på den mest gammeldags måde med geværer, tildækkede ansigter og råben og skrigen. Selvfølgelig skal drømmen om et ubekymret liv med udsigt over solen ved Middelhavet rulles ind. Selvfølgelig skal der sendes en hilsen til Bent Christensens komedieklassiker fra 1963, 'Støvsugerbanden', hvor en håndfuld pensionister med hang til spænding i tilværelsen røver en bank.

Det hyggelige grin

Der er ikke spor i vejen med at grine af tilværelsens problemer, men i 'Det grå guld' kvæler det hyggelige grin den helt berettigede vrede, der sætter gang i det hele. I en moderne velfærdsstat, hvor op mod en tredjedel af befolkning bliver trillet ud på et sidespor for at vente på at dø, er det ikke nok at grine fjoget. Den moderne verden, hvor der bliver ævlet og kævlet om kvaliteten i Det grå Guld, alt imens gennemsnitsalderen hos beslutningstagerne bliver lavere og lavere, skriger på at nogen siger fra og starter et fucking Ældreoprør.

Udrangerede kadavere

'Det grå Guld' kunne have været et forfriskende indspark i den danske debat, en tiltrængt hyperambitiøs og bundalvorlig komedie om en kasseret befolkningsgruppe, der på opfindsom og fornøjelig vis sætter en helt ny dagsorden. Den har kimen og tilløbet, men vælger det sikre, dybt forudsigelige og helt uskadelige. Dermed ender den med at bekræfte præcis det, den begyndte med at kæmpe imod, at ældre mennesker er udrangerede kadavere, der bare drømmer om et liv med hvidvin og solskygge ved middelhavet.'Det grå guld' får dansk biografpremiere den 28. marts.

Facebook
Twitter