Filmanmeldelse: Man of Steel

Mod alle odds lykkes det Zack Snyder at genoplive verdens mest feterede indvandrer.

Det lykkes at give Superman noget så forrykt som en troværdighed, at få os til at glemme at den arketypiske superhelt har gået rundt i 80 år med sine røde underbukser uden på gymnastikdragten, skriver Per Juul Carlsen om 'Man of Steel'. © Warner Bros

De gjorde det sgu! Det gjorde det edderbankme! De tog en af filmhistoriens mest selvdøde figurer og gav den nyt liv! Hvem skulle have troet det om Zack Snyder, Hollywoods største teknologifreak, der pakkede sin '300' ind i så meget effektlir, at man knap kunne se, hvad der foregik?

Og hvem skulle have troet, at Snyder, der endnu mangler at vise, at han er en god historiefortæller, var i stand til at lægge bånd på effekterne og give historien plads og rum?

I princippet er temmelig latterlig

Snyder fortalte ganske vist en virkeligt effektiv historie i 'Watchmen' fra 2009, men da fik han den velsmurte historie leveret til døren fra Alan Moores tegneserie af samme navn.

Nu har han ikke nogen færdig historie at læne sig opad. Tværtimod skal han fortælle om en figur, hvis historie er kendt af ethvert barn. Han skal genopfinde figuren, genoplive den, fortælle om den på en måde som vi aldrig har set før.

Ja, mere end det, han skal genoplive en figur, som i princippet er temmelig latterlig, som kun gamle fans for alvor holder af.

Superindpakningen skrællet af

Og han gør det! Det lykkes Snyder og hans gigantiske filmhold at fortælle om superhelten Superman, så man glemmer alle de kejtede eller mislykkede øjeblikke, der ligger forud.

Det lykkes ham at skrælle hele super-indpakningen af Superman, så vi kun ser 'a man', et menneske', nej undskyld, et rumvæsen, der ligner et menneske, men som tilfældigvis har superkræfter.

Det lykkes ham at give Superman noget så helt forrykt som en troværdighed, at få os til at glemme at den arketypiske superhelt har gået rundt i 80 år med sine røde underbukser uden på gymnastikdragten, at barbere ham ned til den Jesus-figur og det eksistentielt udfordrede menneske, han også er.

Det lykkes virkelig Snyder - og ikke mindst hans forfattere, David S. Goyer og Batman-instruktøren Christopher Nolan - at starte forfra.

Grundlæggende tvivl

I de fleste Superman-historier er hans fortid på planeten Krypton blot en forklaring på hans superkræfter.

I 'Man of Steel' er det udgangspunktet for hans grundlæggende tvivl - det er hans skæbne, simpelthen. Da hans mor og far sender ham af sted som spæd fra døende Krypton, der er ødelagt af miljøsvin, er det med et ønske om, at han skaber en ny og bedre verden.

Det er Supermans udgangspunkt. Hvordan skaber han en bedre verden på den lavtudviklede planet, Jorden, han lander på, blandt ynkelige væsener, der ikke engang er i stand til at flyve eller se gennem vægge?

Konstant selvransagelse

Det er som bekendt ikke nemt at gøre verden bedre, heller ikke for et væsen med superkræfter. Og for at gøre det hele ekstra besværligt bliver han forfulgt at den klassiske Superman-skurk, General Zod, den gamle hærchef på Krypton, der drømmer om at genskabe sin elskede planet på Jorden.

Kal-El, som Superman jo egentlig hedder, vokser op hos den jordbundne ærkeamerikanske familie Kent i Kansas og lærer, at han skal skjule sine mystiske særlige evner, til han virkelig får brug for dem. Derfor vokser Kal-El op som en anden Jesus, i konstant selvransagelse, i konstant diskussion med sin vise far.

Redder sine skolekammerater

Naturligvis kan han ikke lade være med at bruge sine kræfter, når der virkelig er brug for dem, som da hans skolebus kører i floden, og han ligeså stille redder sine skolekammerater ved at skubbe bussen op på land.

Men i hele 33 år må Kal-El, eller Clark Kent, som han hedder i Kansas, gemme sig - indtil General Zod og hans håndlangere dukker op.

De røde underbukser

Hele den baggrund, hele den forklaring på at Jorden overhovedet skal have besøg at et væsen med superkræfter, afleverer Snyder troværdigt - i mangel af bedre ord.

Supermans forhistorie bliver afleveret med tyngde og grundighed. Der er tænkt over hver en lille brik i den slidte Superman-figur, så meget at de røde underbukser er kasseret, så meget at man rent faktisk sidder og griber sig selv i at tænke nej, hvor vildt, en mand med superkræfter, da Kal-El første gang viser hvad han kan på en brændende boreplatform.

Det er endda lige før Superman-navnet ikke er med i filmen. I det hele taget er der tænkt præcis så meget over sagerne - og lidt til - som der plejer, når briten Christopher Nolan, der har revitaliseret Batman-figuren i sine tre film, fortæller historier.

Virtuost klippet

Fortællemæssigt er 'Man of Steel' mere Nolan end Snyder, men samtidig har filmen en visuel styrke og karakter, der er Snyders fortjeneste, og som ofte ligner noget fra en kunstnerisk film, ikke en blockbuster for hele familien.

Hele vejen igennem er 'Man of Steel' fantastisk fotograferet og virtuost klippet, med smukke urolige, søgende billeder, der aldrig finder hvile. Og når Superman viser sig for menneskene, svævende med sin blafrende røde kappe, ligner han det han er, et urovækkende fremmedelement blandt os, en halvgud, en messias.

Bugner med overraskelser

Snyder og Nolan er så langt ned i genskabelsen af Superman, at filmen bugner med overraskende vinkler på den nedslidte figur. Da Clark Kent er blevet ydmyget af en mandschauvinistisk lastbilchauffør, men har lagt bånd på sig selv for ikke at vise sine kræfter, hævner han sig i det stille ved at hamre 4-5 træstammer gennem spadens lastbil og udstille den som en absurd skulptur, mens chaufføren sidder og drikker bajere indenfor.

Smagløs reference

Vi har stadig til gode at se, hvordan Superman folder sig ud, når han har sex, men derudover har Snyder og Nolan så mange nye gennemtænkte vinkler på verdens mest feterede indvandrer, at han rent faktisk føles spritny.

Skidt med at historien går i stå til sidst, efter en bunke vilde og vanvittige slagsmål, lad gå at romancen med Lois Lane aldrig rigtig sidder i skabet, lad gå at filmen hiver en smagløs reference til terrorangrebet i New York i 2001 op af lommen - indtil da er 'Man of Steel' fuldt ud koncentreret om sit tema, et menneske, undskyld rumvæsen, splittet mellem to identiteter. I det tema genopstår Superman. Det er sgu temmelig godt gået.

'Man of Steel' har dansk biografpremiere den 14. juni

Facebook
Twitter