Filmanmeldelse: The Weight of Elephants

Sanserne har hovedrollen i en dansk/newzealandsk film om en fortumlet 11-årig dreng

Et sted i det fjerne bimler nogle klokker, måske fra nogle får på en mark, måske fra en kirkeklokke, der er langt borte, men synes tæt på pga vinden, der blæser og suser og river i kornet, så man hele tiden tror det vælter, men på mirakuløs vis bliver det stående og finder sig i at det bliver revet og rusket i, dag efter dag, indtil nogen kommer og klipper det over, knuser det i småstumper og spiser det. Små mærkelige dyr laver små mærkelige lyde. Nogen har stillet en robåd midt i en have.

Hvorfor sker tingene?

Hvorfor sker tingene som de sker? Hvorfor finder korn sig i at bliver rusket i hele dagen? Hvorfor forsvinder børn sporløst? Hvorfor sprænger små drenge tøjbamser i luften? Hvad er pointen med at mødre til små børn bliver syge? Hvorfor forlader forældre deres børn?

En mærkelig verden

Det er en mærkelig verden, vi allesammen er havnet i. Og midt i det hele tumler 11-årige Adrian rundt og undrer sig. Omkring ham svirrer lyde og dufte og billeder i en overskuelig pærevælling. Måske ville det hele hænge sammen for ham hvis ikke hans far var stukket af for mange år siden, hvis ikke hans mor også rejstefor at få livet til at fungere andetsteds og overlod Adrian til sin bedstemor og onkel, og hvis ikke hans fantasifulde onkel selv havde så svært ved at få det hele til at hænge sammen, at han måtte indlægges på et psykiatrisk hospital.

Sansernes registreringer

Billederne og lydene, sansernes registreringer betyder alt i 'The Weight of Elephants', den første film af newzealænderen Daniel Joseph Borgman, der har fået sin filmiske opdragelse i Danmark. Det er en film, der fuldstændigt bekender sig til Adrians oplevelser og sanseindtryk, præcis som amerikanske 'Hushpuppy', der fik premiere ved nytårstid, så verden fra en 6-årig piges udgangspunkt. Der er ingen voksne og logiske forklaringer i 'The Weight of Elephants'. Voksne kan måske godt gennemskue at Adrians forældre rejser bort fordi de ikke har overskud til at tage sig af ham, men hvordan forklarer man det til en 11-årig dreng? Og hvordan forklarer man ham hvorfor tre piger skal have en mor, der ligger i sengen hele dagen? Eller hvorfor små drenge føler glæde ved at sprænge tøjbamser i luften? Og som tilmed også planlægger at futte Adrians elskede kanin af …

Voldsomme oplevelser

Historien foregår i en lille by i New Zealand omkring 1980, men den kan foregå hvorsomhelst der findes 11-årige drenge eller 6-årige piger med voldsomme oplevelser. Faktisk fortæller Daniel Joseph Borgman knap nok en historie, snarere en serie af begivenheder, der fører Adrian ned i et stort sort hul, men også viser en vej ud af det hele, frem mod en sammenhæng eller en slags mening.

Én lang montage

Det er langtfra en medrivende dynamisk fortælling, der er pointen i 'The Weight of Elephants', men derimod sansningerne, lydene, atmosfæren, den drømmende stemning, fornemmelse af en dreng, der er fortabt og på eventyr på én gang. I den sammenhæng spiller fotografen Sophia Olssons billeder og Kristian Eidnes Andersens lyd og musik og Molly Malene Stensgaards klipning en kolossalt stor rolle. På sin vis er filmen én lang montage af stumper og oplevelser fra verden som Adrian oplever den, en slags drøm eller mareridt, om man vil.

Et godt stykke ude på overdrevet

Kun på to områder er der lidt grus i Daniel Joseph Borgmans drømmerejse. Demos Murphy, der spiller Adrian, ligner på ingen måde et fortumlet mobbeoffer, som får tildelt det ene gok i nøden efter det andet af tilværelsen. Han ligner snarere det, han er, en køn og charmerende dreng, der har fået en svær rolle i en fornem debutfilm. Det er til at leve med, mere problematisk er det at Adrian bliver sendt på en så heftig rædselsrejse gennem traumatiserende oplevelser, at mindre end det kvarte kunne være nok. Mobbeoffer er rigeligt svært at leve med, men når ens forældre forlader én, ens onkel bliver indlagt, ens venner pønser på at sprænge ens elskede kanin i stumper og stykker og man tilmed har mistanke om at tre forsvundne børn er flyttet ind i nabohuset, er vi et godt stykke ude på overdrevet.

Altsammen indtryk

Det kan undskyldes med at hele filmen foregår i en fortumlet drengs hoved, i et sanseapparat, der suger til sig af indtryk for at finde hoved og hale på det hele. Det er ikke alt, der foregår som Adrian ser det. Det er ikke alt, der foregår. Det er alt sammen indtryk. Det er netop det særlige ved 'The Weight of Elephants'.

'The Weight of Elephants' har biografpremiere den 6. juni

Facebook
Twitter