Filmanmelder om ny film med Colin Farrell og Nicole Kidman: Den er et mentalt los i skridtet

'The Killing of a Sacred deer' bryder med historiefortællingens normer. Men er det godt?

Colin Farrell og Nicole Kidman spiller hovedrollerne i 'The Killing of a Sacred Deer'. (© Scanbox)

Så står jeg her igen. Ved skillevejen.

Den ene vej fører ned mod den evige kedsomhed, mod den fælles forståelses muddergrå dødvande.

Du behøver naturligvis ikke gå helt til enden på den sti, men hvis du først er gået den vej, har du også vinket farvel til filmmediets, ja måske endda kunstens, muligheder for at stille vilde spørgsmål og at fyre den totalt af og give os, publikum, et ordentlig los i skridtet – mentalt forstået, naturligvis.

Og den anden vej fører netop mod 'De store muligheder', mod 'Det vilde eventyr', mod 'Det, vi aldrig havde set komme – ikke i vores vildeste fantasi'.

En strategisk placeret sten i skoen

Når jeg alligevel står her og overvejer, hvilken vej, jeg skal slentre nedad for at fælde en dom over 'Killing of a Sacred Deer' af græske Yorgos Lanthimos, er det fordi, det ikke er en vellykket film.

I hvert fald ikke, hvis en vellykket film er noget med en original historie, der hænger fortræffeligt sammen fra start til slut og sender tilskueren hjem fuld af gode og vigtige spørgsmål.

Jeg bilder mig selv ind, at Lanthimos, der har fundet på næsten det hele og har instrueret skuespillerne, heller ikke har set 'Killing of a Sacred Deer' sådan.

Jeg forestiller mig, at han har tænkt filmen sådan som Lars von Trier har defineret en god film, som en sten i skoen, sådan én, der kræver noget af én, og som under ingen omstændigheder er en afrundet og hel oplevelse.

Spørgsmålet er imidlertid om 'Killing of a Sacred Deer' er så kantet og skarp og irriterende en sten, at den slet ikke er god.

Om den opfordrer publikum til at få en mening ud af så mange akavede og provokerende optrin, at den bliver uudholdelig at gå med.

Om Yorgos Lanthimos særlige græske filmsurrealisme, som han før har vist i 'Dogtooth' og 'Lobster' den her gang er blevet for krøllet og fortænkt.

Surrealistisk komik og følelseskold dialog

Man skal i hvert fald arbejde med sig selv for at finde en rund tilfredsstillelse i fortællingen om en kirurg, spillet af Colin Farrell, der har været skyld i en ulykke, og som bliver afkrævet et offer af en stor teenagedreng.

Og kirurgens langsomme vej hen til at bøde for sin skyld, at ofre noget, er fyldt med Lanthimos' varemærker, surrealistisk komik, monoton følelseskold dialog og mennesker, der mest agerer som robotter, skabt af et koldt system omkring dem, og tilsyneladende uden evne til at nå deres følelser.

Yorgos Lanthimos forklarer ikke noget på sin vej mod en slutning, der virkelig gør ondt - så meget, at mange vil stå helt af.

Han præsenterer os kun for kirurgen Stevens kamp med teenagedrengen Martin, der vil have noget igen af Steven. Den fortælling kunne snildt være blevet leveret som en 'Hitchcocksk' thriller om en mand, der vedkender sig sin skyld, men nødigt ved betale gælden, og som bliver afpresset af et stort barn – hvilket gør det meget svært for ham at slå igen.

Et mentalt los i skridtet

Men Lanthimos har sin helt egen følelsesforkrampede indgang til den historie. Susanne Bier ville i hvert fald have fortalt den historie helt anderledes.

Det er netop derfor, jeg – som anmelder – står her ved skillevejen. Som med Lanthimos forrige film, 'Lobster', har den græske instruktør skabt en forunderlig og helt særlig verden. Det føles bare ikke afrundet, ikke helt faldet på plads, som om Lanthimos ikke helt har gjort sig klart, hvor han skulle hen med sin idé.

'Killing of a Sacred Deer' er ikke en rigtig GOD film.

Men på den anden side, hvis ikke man kan skal juble over, at en filmskaber tager så vilde chancer, udfordrer os så meget på vores opfattelse af, hvornår noget er rigtigt og forkert i historiefortælling.

Hvis ikke en filmmager må losse os så hårdt i skridtet – mentalt forstået, naturligvis – hvis ikke vi skal blive fuldstændigt overrumplet i biografen engang imellem, ender filmmediet som et kedeligt tidsfordriv mellem popcornslugning og skoindkøb i det nærmeste storcenter.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk