Filmbranchen har ondt i sikkerheden

Sikkerhedsrepræsentanter bliver ikke uddannet og har ikke den rette indsigt i arbejdet, fortæller filmfolk til P1 Dokumentar.

Bodil Jørgensen faldt af denne traktor under filmoptagelser til en ny Far til fire-film på Mandø. Men sikkerheden er et generelt problem i hele branchen, siger flere filmfolk. (Foto: © Lars Hjort Kristensen, DR)

I juni var skuespiller Bodil Jørgensen ved at miste livet, da en traktor væltede ned over hende i forbindelse med optagelserne til en Far til fire-film på Mandø i Vestjylland.

I Arbejdstilsynets rapport omkring hændelsen kan man læse, at filmscenen ikke var udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nu viser det sig, at der generelt er en manglende sikkerhed i den danske filmbranche.

P1 Dokumentar har undersøgt branchens sikkerhedsforhold og kan fortælle, at filmselskaberne ikke håndterer skuespillernes og de ansattes sikkerhed professionelt og tilstrækkeligt.

I en rundspørge til filmselskaberne svarer fem ud af syv filmselskaber, heriblandt Zentropa, Nordisk Film og Miso Film, at de ikke sender deres sikkerhedsrepræsentanter på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, som skal være gennemført senest tre måneder efter, at sikkerhedsrepræsentanten er udpeget.

Sikkerhedsorganisering på ad hoc-basis

Ifølge Film- og tv-arbejderforeningen FAF er et af de største problemer, at der ikke er nogen reel sikkerhedsorganisering på filmsettet. Ogden person, der skal varetage sikkerheden, har ikke den nødvendige viden og indsigt i sikkerhedsrisiciene.

- Sikkerhedsrepræsentanten er ikke uddannet i at håndtere sikkerheden. Det hele foregår mere på ad hoc-basis, hvor man kobler sikkerhedsrepræsentanten på filmholdet tæt på opstart, hvilket betyder, at personen ikke er involveret i den proces, hvor man screener de farlige situationer, fortæller formand René Høyer Jørgensen til P1 Dokumentar.

Kompromis for kunstens skyld

En af grundene til, at sikkerheden halter, er, at mange film bliver produceret på skrabede budgetter, hvilket kan betyde, at man ikke prioriterer sikkerheden nok, mener FAF.

- Man tager mange chancer og går på kompromis med sikkerheden i kunstens tjeneste. Der er en meget frisk holdning, hvor man for eksempel lader en kameramand hænge halvt ud af en bil for at få de bedste optagelser, men glemmer at tænke på, hvad der sker, hvis han falder ud, siger René Høyer Jørgensen.

Frygt for at miste jobbet

Et andet problem er, at sikkerhedsrepræsentanter bliver valgt blandt medarbejdere, der af frygt for at miste deres job, ikke siger fra, når sikkerheden halter.

Det mener filminstruktør Lasse Spang Olsen.

- Det kræver en enorm anciennitet at kunne stille sig op foran et filmhold og sige "Nu stopper vi, det her er for farligt, vi bliver nødt til at gå hjem." Når du gør det fjerde gang, kommer producenten og siger "Sig mig, skal du blive ved med at stoppe optagelserne," og så mister vedkommende jobbet, siger Lasse Spang Olsen.

Skal ikke risikere liv og lemmer

Også Dansk Skuespillerforbund efterlyser en mere professionel håndtering af sikkerheden i filmbranchen.

Formand Katja Holm efterlyser kvalificerede sikkerhedsrepræsentanter og så en mentalitetsændring i hele branchen.

- Det har i mange år været kendt, at vi næsten skulle gå med sikkerhedshjelm i filmbranchen, men den holdning skal vi gøre op med. Det skal ikke være med risiko for liv og lemmer at optage film. Derfor skal der ske en mentalitetsændring i hele branchen, men først og fremmest blandt producenterne, siger Katja Holm.

Producenter: - Ja, sikkerheden er for dårlig

Klaus Hansen, direktør for Producentforeningen erkender, at sikkerheden er for dårlig i filmbranchen og at ulykker som Bodil Jørgensens kan ske igen, medmindre der bliver gjort noget.

Og der skal både uddannelse og nye procedurer til:

- Vi skal både være i stand til at uddanne nogle folk, der kan varetage sikkerheden og finde nogle forretningsgange, hvor man både før produktionen og under produktionen er i stand til at forudse de steder, hvor noget kan gå galt, og er i stand til at sige: 'Pas på, her er der noget, vi skal gøre anderledes', siger Klaus Hansen.