Filmbranchen svarer på kritik fra skuespillere: 'Vi gør helt sikkert ikke nok'

Den danske filmbranche indrømmer, at der er et problem med stereotyp casting herhjemme.

Arian Kashef spillede rollen som Jamal i DR-serien 'Når støvet har lagt sig'. Han er én af de skuespillere, der mener, branchen har et problem. (Foto: Jason Alami © dr)

Ghettodrengen på kant med loven. Den godmodige grønthandler. Eller den morsomme taxichauffør.

Du kender garanteret godt rollerne fra diverse danske film og tv-serier, der ofte bliver spillet af skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk.

- Når man enten som brun mand eller kvinde og nyuddannet skal spille en karakter, så er det ofte, at ens hudfarve er afgørende for rollen, har Arian Kashef tidligere fortalt til dr.dk.

Det har fået ham og en række andre skuespillere til at komme med et opråb til den danske filmbranche, som de mener caster stereotypisk og snæversynet.

Men hvad siger branchen egentlig selv? Er der noget om snakken, når skuespillerne siger, det er svært at få en rolle, der "har kærestesorger eller et almindeligt, menneskeligt problem"?

Og bør den danske filmbranche kigge sig selv i selvransagelsens spejl, som det i øjeblikket også sker i Hollywood i kølvandet på den genoplivede Black Lives Matter-bevægelse?

Instruktører døjer med ubevidste fordomme

Spørger man Rasmus Kolster Bro, der er næstformand i fagforeningen Danske Filminstruktører, så er svaret klart:

- Der er garanteret en masse bias, når vi laver film eller tv. Man bruger jo én eller anden form for kollektiv kulturel forståelse, når man skaber sine karakterer og laver sin handling. Dér følger alt ens bias og alle ens ubevidste fordomme uden tvivl med, fortæller instruktøren.

Gør I noget for at ændre det?

- Vi gør helt sikkert ikke nok. Vi er en bestyrelse, hvor vi alle sammen er etnisk hvide danskere, og det er det samme med vores sekretariat. Men vi er i gang med at gøre nogle ting. Vi har blandt andet støttet The Union økonomisk, der er en forening, der arbejder på at sikre bedre repræsentation i branchen af folk, der har anden etnisk baggrund end dansk.

Herudover fortæller Rasmus Kloster Bro, at man har inviteret Mino Danmark til fagforeningens generalforsamling for at holde et oplæg om "gode praksisser" i forhold til at sikre repræsentation. Mino Danmark er en interesseorganisation for minoritetsetniske danskere.

Dar Salim i rollen som Milad i DR-serien 'Fred til lands'. Han er én af de skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk, der ifølge DR's dramachef Christian Rank ikke er castet stereotypt, "men hvor deres baggrund bruges dramatisk". (Foto: Tine Harden © dr)

DFI: 'Vi ønsker at afspejle hele befolkningen'

Hos Det Danske Filminstitut (DFI), der uddeler støttekroner til danske spille- og dokumentarfilm, arbejder man også med mangfoldighed og repræsentation. Det fortæller Kirsten Barslund, projektleder for tværgående indsatsområder på instituttet.

- Vi har haft fokus på det siden 2013. Én af de store grundpiller i det, vi gør, er, at vi samler viden ind og sørger for at dele den med branchen. Vi undersøger både, hvordan det ser ud for dem bagved kameraet, dem foran kameraet, samt hvordan det ser ud for publikum i biografsalene.

- Der er mange led i det (…) Det handler om, at filmskabere aktivt er i dialog om de valg, der tages undervejs, og sætter spørgsmålstegn ved stereotype valg. Det kunne for eksempel være, hvorfor grønthandleren eller taxichaufføren altid er brun.

Kirsten Barslund forklarer, at DFI har lavet nogle helt konkrete tiltag sammen med faggrupper og organisationer. Man har blandt andet lavet workshops for uddannede skuespillere og amatører med en anden etnisk baggrund end dansk for at give "folk mulighed for at møde hinanden og møde caster og instruktør".

Desuden kører man også en mentorordning på tværs af filmbranchen, hvor man har et korps af mentorer, som frivilligt deltager og stiller sig til rådighed for skuespillere og instruktører med en anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er også her at udvide folks netværk.

Endelig har DFI lavet et obligatorisk udviklingsforløb, som alle deres støttetildelere skal deltage i.

- De mennesker, der sidder med magten til at uddele penge til danske film, skal være bevidste om, hvordan de læser materialer, hvordan de tager beslutninger og hvilke blinde vinkler, de har.

- Vi ønsker at afspejle hele befolkningen. Derfor skal vi blive mere bevidste om, hvordan vi vurderer, hvad vi vil støtte.

Amira og Walid ses her til et møde med datteren Safiyahs klasselærer i DR-serien 'Herrens veje'. Amira blev spillet af Camilla Lau, mens Walid blev spillet af Hadi Ka-Koush. (Foto: Tine Harden © dr)

DR: 'En udfordring at finde nye stemmer'

To store spillere på markedet for film og – især – serier herhjemme er DR og TV 2. Skuespilleren Arash Mosaddegh spiller med i den kommende DR3-serie 'Om natten lyver jeg aldrig', mens Arian Kashef spillede pusher i TV 2-serien 'Rita'.

Hos DR fortæller dramachef Christian Rank, at man er "meget bevidst om", hvordan man caster til eksempelvis de store søndagsdramaserier.

Christian Rank har været dramachef i DR siden 2018. Før det har han blandt andet været hos TV 2 Fiktion.

- Hvis du kigger på 'Herrens veje', 'Fred til lands' og 'Når støvet har lagt sig', så kan jeg i alle tre tilfælde pege på skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk, som spiller roller, hvor jeg ikke vil mene, det er castet stereotypt, men hvor deres baggrund bruges dramatisk.

Christian Rank understreger, at man fra DR's side aldrig caster en skuespiller eller instruktør, fordi han eller hun har en anden etnisk baggrund end dansk:

- Vi caster den bedste. Vi bedriver ikke politik, vi laver drama.

Har DR som institution et ansvar for at gå forrest i forhold til at sikre repræsentation på skærmen?

- Jeg synes, vi har en relativt bred repræsentation både foran og bagved kameraet. Om vi er repræsentative nok, det må andre svare på. Men det er noget, vi er opmærksomme på, lyder det fra dramachefen, der pointerer, at man dog har et problem i forhold til at finde "nye stemmer".

- Hvis du kigger på det demografiske lag, hvor de kunstneriske uddannelsers elever kommer fra, så føler jeg mig ret sikker på, der er en overvægt af unge fra veluddannede storbyfamilier. Det er helt klart en udfordring, når du så i sidste ende kigger på, hvad vi modtager af fortællinger og idéer og historier.

- Vi har en udfordring med at finde nye stemmer, som repræsenterer og skildrer andre miljøer end dem, vi plejer at høre om.

Katrine Vogelsang har været fiktionschef på TV 2 siden 2011. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

TV 2: Branchen har et ansvar

Hos TV 2 har man gjort flere tiltag for mangfoldigheden, skriver fiktionschef Katrine Vogelsang i en mail til dr.dk.

- For eksempel opdagede vi på 'Tinkas juleeventyr', at de fleste voksne karakterer var mænd, og derfor blev Ellen Hillingsø valgt til rollen som hærchefen Ingi, selvom rollen egentlig var skrevet til en mand.

Hun understreger, at man hos TV 2 generelt bestræber sig på at "spejle det samfund, vi lever i", men medgiver i samme åndedrag, at: "vi kan altid blive bedre".

- Vi har alle i branchen et ansvar for at skubbe til stereotyperne - og bruge fiktion til at træne evnen til at skifte perspektiv hos modtagerne.

- Også når det gælder mangfoldighed.

Facebook
Twitter