Filmredaktør: ’Matador’ burde sige dig mindst lige så meget som ’Skam’

Selvom tv-serien ’Matador’ er 38 år gammel, fortæller den stadig en universel historie med troværdige karakterer, som gør den mindst lige så relevant som ’Skam’, mener filmredaktør.

Når tv-serien ’Matador’ bliver genudsendt på DR1 fra 6 maj, er det syvende gang, at serien bliver sendt på dansk tv.

Næsten hver eneste gang har der været protester fra både tv-seere og anmeldere, som mener, at serien burde være blevet i arkiverne. Men hver eneste gang har serien alligevel formået at tiltrække op imod en million seere til hvert afsnit.

Spørgsmålet er dog, om serien kan samle danskerne i en tid, hvor de er mere serieforkælede og seriemættede end nogensinde før?

Det kan den sagtens, mener Christian Monggaard.

Han er film- og serieanmelder på Dagbladet Information og forfatter til bogen ’Balling: hans liv og film’, der tegner et indgående portræt af 'Matador'-instruktøren, Erik Balling.

En historie om at blive voksen

- 'Matador' fortæller en universel historie. Det er en historie om, hvordan vi forandrer os som mennesker gennem livet, og hvordan det gamle må vige for det nye. På den måde er det en historie, som har masser af relevans i dag, siger han.

Den gamle verden møder den nye. Her i form af Hr. Schwanns møde med Mads Skjern i første afsnit af 'Matador'. (Foto: DR / Rolf Konow)

’Matador’ er derfor en fortælling, som burde sige en lige så meget som en moderne coming of age-serie som ’Skam’, mener han.

Hvis du kan lide den norske ungdomsserie, burde du også synes om 'Matador'. Den gamle serie burde i hvert fald sige dig mindst lige så meget som ’Skam’, siger Christian Monggaard og uddyber:

- Ligesom med ’Skam’ handler’ ’Matador’ om at blive voksen, og om at tage nogle vigtige valg i livet, men stadig se sig selv i spejlet. Den handler om at falde ud over kanten, men også om at kunne klatre op fra kanten igen.

Maude Varnæs i den seng hun så ofte går op og lægger sig i. Karakteren Maude vokser gennem serien fra at stå i skyggen af sin mand til at blive en selvstændig kvinde. (Foto: DR / Rolf Konow)

Moderen til alle danske tv-serier

Da 'Matador' første gang blev sendt i 1978, var den danske tv-serie-tradition langt fra det, vi kender i dag, hvor serier som ’Rejseholdet’, ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’ har høstet international anerkendelse verden over.

Den anerkendelse var ikke kommet, havde det ikke været for ’Matador’.

Det mener den erfarne tv-mand Keld Reinicke, der har mange års erfaring med at undervise i tv-serier og deres betydning.

- 'Matador' er moderen til alle danske tv-serier, og den var med til at bevise, at det var muligt at lave rigtig gode tv-serier i Danmark, siger Keld Reinicke.

Stuepigen Agnes Jensen helt til venstre. Den fiktive karakter blev i år nævnt i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, som et eksempel på en person, der tænker nyt og løfter sig op ved at gribe den udvikling, som hun selv er en del af. (Foto: DR / Rolf Konow)

Et eminent manuskript

Han mener, at en af de ting, der gør 'Matador' så unik, er karakterernes troværdighed.

- Når jeg ser ’Matador’ i dag, kan jeg stadig blive overrasket over, hvor naturlige karaktererne er.

- Man tror virkelig på, at Maude har det dårligt, når hun går op og lægger sig, og man føler virkelig med Daniel, når han bliver ked af det, fordi hans far er skuffet over ham. Det er alt sammen eksempler på en serie, der har et af de bedste manuskripter nogensinde, siger Keld Reinicke.

Daniel og Ellen Skjern fodrer hønsene på gården Hvor Oluf og Kathrine Larsen bor. Især Daniels historie rammer plet og virker ekstrem troværdig, mener serieekspert Keld Reinicke. (Foto: DR / Rolf Konow)

Christian Monggaard er enig. Han mener, at selvom seriens hovedpersoner lever i 1930'ernes Danmark, er det stadig personer, som vi kan spejle os i i dag, fordi deres udvikling virker troværdig.

- Personerne er jo arketyper, som vi også ville kunne genkende i dag. Tag en karakter som Mads Skjern. Han er i starten en ydmyg forretningsmand, som vi har sympati for, men som udvikler sig til at være decideret ubehagelig. Eller Maude Varnæs der udvikler sig fra at være en meget svag til en meget stærk kvinde, siger Christian Monggaard.

Serien burde være fortsat

Spørger man Keld Reinicke, kunne man med fordel have fortsat serien udover de 24 afsnit, som findes i dag.

- ’Matador’ var en danmarkskrønike bare fortalt som fiktion, og den krønike kunne man godt have fortsat. Det var derfor ærgerligt, at man ikke lod serien leve videre og fortalte, hvad der skete med børnene fra ’Matador’, når de blev voksne, mener Keld Reinicke.

Mads Skjern med sønnen Daniel i allerførste afsnit af 'Matador', hvor de ankommer til Korsbæk. (Foto: DR / Rolf Konow)

Første afsnit af 'Matador' i ny og teknisk forbedret udgave har premiere lørdag 6. maj klokken 20 på DR1.