Filmselskabet hadede første Terminator-film: Anmelderne måtte ikke se den før premieren

Arnold er tilbage! Vi ser tilbage på 35 år med 'The Terminator'.

De to første film fra henholdsvis 1984 og 1991, der begge har Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som en dræberrobot fra fremtiden, står som ubestridte, popkulturelle mesterværker, siger serieekspert Frederik Dirks Gottlieb. (© Nordisk Film)

Som helt ung teenager var Terminator-filmene det sejeste fænomen at dyrke i min vennekreds.

De to første film fra henholdsvis 1984 og 1991, der begge har Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som en dræberrobot fra fremtiden, står som ubestridte, popkulturelle mesterværker.

Selv som helt ung teenager var det nemt at se.

De actionfyldte sekvenser var ikoniske, humoren tilpas underspillet, og så var begge film oprigtigt uhyggelige.

Tanken om en kold og kynisk dræberrobot forklædt som almindeligt menneske, der ikke tøver, når det kommer til at dræbe unge kvinder og børn, var milevidt fra de overpædagogiske film, som for eksempel Steven Spielberg repræsenterede.

Men mange år efter den anden Terminator-film i rækken forsøgte at bringe Terminator-filmene ind i det nye årtusind, knækkede filmen.

Folkene bag de efterfølgende tre film formåede aldrig at indfange det, der gjorde de første to film til noget særligt.

Nu er James Cameron, instruktøren, der startede det hele, tilbage for første gang siden T2 – omend kun i en producerende rolle. Det er et tegn på et helhjertet forsøg på at genoplive Terminator-filmene én gang for alle.

Men hvorfor har det været så svær en rejse for en af nyere tids mest fascinerende film-franchises?

Hvor har man trådt rigtigt, og hvor har man trådt forkert, når det kommer til at lave vedkommende og underholdende Terminator-film?

1

Første fase: To filmklassikere bliver født

Den 72-årige politiker, filmskuespiller og tidligere bodybuilder Arnold Schwarzenegger, spiller cyborg i Terminator-filmene. Produktionsselskabet første bud var O.J. Simpson. (© Sunset Boulevard/Getty Images)

Da James Cameron havde lagt sidste hånd på, hvad der skulle blive startskuddet for en sejlivet række af Terminator-film 35 år ud i fremtiden, var produktionsselskabet Orion Pictures alt andet end glade for resultatet.

Faktisk var de så nervøse for filmens modtagelse, at de ikke ville give filmanmelderne lov til at se filmen før publikum.

Cameron var på dette punkt i karrieren en totalt grøn filmskaber, som for nyligt var blevet fyret fra gyser-opfølgeren 'Piranha 2: The Spawning'.

Hans selverklærede fascination af stærke kvinder førte ham til produceren Gale Anne Hurd, som han blev gift med.

Og Linda Hamilton, som han OGSÅ blev gift med, fik rollen som Sarah Connor.

Det var en bemærkelsesværdig stærk rolle for en kvinde på et tidspunkt, hvor de kvindelige figurer som regel blot spillede nogens kæreste eller kone.

Til gengæld insisterede folkene fra Orion Pictures på, at et stort navn skulle spille den anden hovedrolle - faktisk var det første bud ingen ringere end O.J. Simpson.

Rollen tilfaldt dog Arnold Scwarzenegger, og på trods af ganske få replikker skulle det på mange måder blive rollen, hvor hele verden lærte at tage den tidligere bodybuilder seriøst som skuespiller.

Her spillede han nemlig for en gangs skyld ikke charmerende muskelbøf, men derimod udtryksløs dræbermaskine.

Mod forventningerne og på trods af 'modig' casting indtjente 'The Terminator' 38 millioner dollars, hvilket var fuldt ud acceptabelt.

Efterfølgende er det blevet en af vor tids mest ikoniske science fiction-film, der har sparket et gigantisk film-maskineri i gang, som alt i alt har indspillet op imod 200 milliarder dollars.

Den største kommercielle Terminator-succes kom dog i form af T2: Judgement Day. Terminator-opfølgeren indskrev sig i 1991 som en af de få to'ere, der overgår den første film i rækken.

Det var den mest indtjenende film i 1991, og man skulle ikke lede længere end MTV for at se Arnold skyde på alt og alle i Guns N' Roses-musikvideoen til 'You Could Be Mine', som indgik på filmens soundtrack.

En ung Arnold Schwarzenegger tog verden med storm i 1991, da han for anden gang spillede rollen som dræberrobot i 'Terminator 2: Dommedag'. (Foto: Aaron Rapoport)

I den anden film i rækken gik Cameron væk fra gys og lagde mere vægt på spænding og action.

Teknologien var endelig moden til at kunne portrættere mere avancerede robotter, og her opstod T-1000.

En langt mere farlig robot end Schwarzeneggers T-800-model, som her havde overtaget skurkerollen, hvorimod Arnold denne gang havde som mission at agere helt sammen med den fandenivoldske Sarah Connor.

T2 blev ikke kun en succes, fordi det var en velfungerende actionfilm, der byggede på populært kildemateriale.

Den tog udgangspunkt i to voksende samfundsbekymringer: Den accelererende teknologiske udvikling, som medførte internet og personlige computere for alle, og den konstante frygt for en mulig atomkrig.

Begge menneskeskabte trusler blev perfekt flettet sammen i T2, hvor det dystre fremtidsscenarie kommer i form af en computerskabt masseudryddelse af menneskeheden.

2

Anden fase: Billige tricks og ligegyldige referencer

I 2015 var Arnold Schwarzenegger tilbage i sin ikoniske rolle. I Terminator Genisys' spillede Emilia Clarke, bedst kendt som som Daenerys Targaryen i 'Game of Thrones', rollen som Sarah Connor. (© Nordisk Film)

Der skulle gå 12 år, før verden igen fik en Terminator-film at se.

Med så lang en ventetid var forventningerne høje, selvom den relativt ukendte instruktør Jonathan Mostow havde overtaget instruktørsædet fra James Cameron.

Desværre blev 2003 året, hvor den succesfulde række af Terminator-film blev brudt, og 'Terminator: Rise of the Machines' er bredt betragtet som den værste i rækken.

Den forlader alt det, som gjorde de to første film fremragende.

Der er intet interessant samfundsperspektiv på historien, og filmens tone er til tider decideret fjollet og latterligt selvrefererende.

Filmen fungerer på mange som et remake af T2, hvor en ny og farligere robot igen er på jagt efter John Connor.

Dog er Terminator-filmenes hjerte, Sarah Connor, skrevet ud, og vi skal helt frem til 2019, før hun igen er en del af filmserien.

De to efterfølgende film gjorde ikke meget for at redde Terminator-filmenes ry.

'Terminator Salvation' fra 2009 blev ikke nogen stor succes på trods af Christian Bales hovedrolle. Den walisisk-født skuespiller forargede, da han svinede en kameramand til under optagelserne, hvilket blev lækket i en lydoptagelse. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

'Terminator Salvation' (2009) var ellers vildt hypet, ikke mindst på grund af Christian Bale og hans famøse nedsmeltning på film-settet, og det rygtedes, at dette kunne være filmen, der fik skibet tilbage på rette kurs.

Desværre var filmen noget rod - delvist på grund af manuskriptforfatter-strejken i Hollywood - og endnu en fejlfortolkning af endnu en middelmådig instruktør.

'Terminator Genisys' (2015) forsøgte at vende tilbage til de originale film med scener, der foregår i samme tid og en ung CGI-version af Arnolds T-800-figur.

Men udover nogle småsjove ideer og en form for respekt for de originale film, så bragte filmen ikke nye interessante ideer til bordet. Og igen mangler Sarah Connors tilstedeværelse i den grad.

Dræberrobotter er fint, men uden en interessant hovedfigur at heppe på, er der ikke meget sjov ved det.

3

Tredje fase: James Cameron + dygtig instruktør + immigrationspolitik = comeback?

'Terminator: Dark Fate' er den sjette Terminator-film, men den tager sit udgangspunkt efter begivenhederne i 'Terminator 2: Judgment Day' fra 1991. (© Kerry Brown/Nordisk Film)

Det bringer os frem til biografaktuelle 'Terminator: Dark Fate', der på trods af endnu en floskel af en titel igen kombinerer originale actionscener med en interessant og vedkommende tematik.

'Terminator: Dark Fate' udspiller sig i Mexico City, hvor vi følger søskendeparret Dani og Diego Ramos, der kæmper med hverdagslivet i et fattigt boligkvarter.

Det skal hurtigt vise sig, at Dani er målet for en hyperavanceret Terminator, da hun – ligesom Sarah Connor i de to første film – bliver en vigtig katalysator i en modstandsbevægelse i fremtiden.

Det er ikke tilfældigt, at Dani er af mexicansk afstamning, og filmens politiske stillingtagen er meget tydelig fra starten af.

Der er sågar en kommentar om, at de fattige maskinarbejdere på den lokale fabrik er bange for at blive afløst af 'maskiner'.

Paranoiaen for de russiske dobbeltagenter i den første film er blevet erstattet med frygten for politisk kynisme og kapitalistisk effektivitet i en verden, hvor mennesker der ikke har så meget, og som søger hjælp i nabolandene, bliver behandlet som skadedyr.

Ydermere beskæftiger 'Dark Fate' sig med spørgsmålet om overvågning i en post Edward Snowden-verden, hvor vi alle konstant bærer en GPS i form af vores devices og aldrig er offline.

Det er alt sammen fint integreret med velkoreograferet action. Desuden får vi den første nye, interessante terminator-model i 28 år med den brutale, mørkmetalliske Rev-9 model spillet af Gabriel Luna, der selv har mexicanske forældre.

Det er dejligt at se terminator-filmene blive taget seriøst igen.

Kombinationen af Sarah Connors comeback, James Camerons involvering og de samfundsrelevante tematikker gør, at man igen kan begynde at håbe på en fremtid, hvor vores alles yndlingsrobot-film kan trives, mens de illustrerer jorden uundgåelige, menneskeskabte undergang.