Fin filmfestival bider fra sig i år: Kugleskør zombie-komedie gør grin med USA

Filmene på Cannes Filmfestival har skruet op for de politiske kommentarer i år.

Filmstjernerne Bill Murray, Chloë Sevigny og Adam Driver spiller de tre bærende roller i Jim Jarmuschs nye film. (Foto: Abbot Genser / Focus Features © 2019 Image Eleven Productions)

- Rumsfeld!, råber en amerikansk mand ved navn Farmer Miller.

Det er ikke USA's tidligere udenrigsminister Donald Rumsfeld, som Miller kalder på, men sin hund, der er opkaldt efter den kontante republikanske politiker.

Så er Farmer Miller ligesom sat på plads som indbegrebet af en amerikansk Trump-vælger – sådan en, der render rundt med en kasket med teksten Keep America Great Again.

Det er retorisk set noget sludder, hvilket er instruktøren Jim Jarmuschs måde at beskrive præsident Trumps vælgere på. Der er ikke så meget, der hænger sammen under kasketten.

Jim Jarmusch har i år leveret åbningsfilmen på årets Cannes Filmfestival, 'The Dead Don’t Die', der netop er en anti-Trump-film.

Filmen opsamler mere eller mindre alt, der er galt med nutidens USA - efter Jim Jarmuschs opfattelse. Den amerikanske industri har fået lov at bore efter ressourcer ved klodens poler, hvilket har puffet kloden ud af balance og fået naturen til at flippe ud.

Pludselig skinner solen hele dagen, og de døde kravler op af jorden som zombier og opfører sig mere eller mindre som moderne vesterlændinge gør i almindelighed – det vil sige; de går rundt med en smartphone i hånden, mens de plyndrer butikker med junkfood, sminke og parfume.

Instruktør Jim Jarmusch (yderst til venstre) står bag en zombiefilm, der ikke ligner de andre film, han har lavet. Ved siden af ham ses hans hustru Sara Driver og stjernerne Tilda Swinton, Luka Sabbat, Adam Driver, Chloe Sevigny og Selena Gomez under premieren af 'The Dead Don't Die'. (Foto: George Pimentel © Getty Images)

Nej, ikke den med musicalen

Jarmusch-fans vil måske blive skuffet over hans zombiekomedie, der ikke er så stilren og klart tænkt som den 66-årige instruktørs tidligere film såsom 'Paterson' og 'Broken Flowers'. Til gengæld er den ofte både kugleskør og skideskæg i sit angreb på nationalister, kapitalister og materialister.

Med den kontante tilgang til tidens politiske diskussioner slog Jarmusch tonen an på årets filmfestival i Cannes. Og han blev lynhurtigt fulgt op af to andre film med ligeså politiske klange.

Den 39-årige franskmand Ladj Ly er også havnet i festivalens hovedkonkurrence med sin debutspillefilm, 'Les Misérables', der ikke har spor med Victor Hugos klassiske roman at gøre – og så alligevel.

Instruktør Ladj Ly zoomer i sin film 'Les Misérables' ind på de parisiske forstæder - og nej, filmen er ikke en genindspilning af Victor Hugos klassiker, der også findes som musical. Lys film er udtaget til hovedkonkurrencen. (Foto: Laurent EMMANUEL © Scanpix)

Filmen foregår i Paris-forstaden Montfermeil, hvor Hugo skrev sin roman i 1862. Her forsøger tre civilbetjente at holde styr på et tungt belastet socialt boligbyggeri, hvor unge mænd ikke har udsigt til andet end kriminalitet.

Den øverstbefalende af de tre betjente er mindst ligeså kriminel i sin tankegang som drengene i ghettoen, hvilket naturligt nok skaber endnu flere problemer.

'800 job blev skabt takket være denne film'

Franskmandens pointe er klar – Frankrig er mindst lige så fyldt med 'elendige' som for 150 år siden, da Hugo skrev de ord, der slutter Ladj Lys film af: 'Der findes ingen dårlige planter, ingen dårlige mennesker, kun dårlige kuratorer'.

Filmen viser aldrig Frankrigs kuratorer – myndighederne – men præsenterer temmelig brutalt en håndfuld mennesker, der sidder fast i elendigheden. Fra den 12-13-årige knægt, der stjæler en løveunge fra et omrejsende sigøjnercirkus og er ved at få hele ghettoen til at eksplodere, til betjentene, der er på en umulig opgave.

Film nummer tre i hovedkonkurrencen i Cannes, brasilianske 'Bacurau', slutter også af med en politisk opsang: '800 job blev skabt takket være denne film. Kultur er både identitet og udvikling'.

Det ligner unægtelig en hilsen til Brasiliens nyvalgte konservative præsident Jair Bolsonaro, der langede hårdt ud efter kulturlivet i sin valgkamp.

Og han får endnu et gok i nødden. Undervejs viser 'Bacurau', der foregår et par år ude i fremtiden, et tv-nyhedsindslag med overskriften 'offentlig henrettelse i São Paolo'.

Låner fra splatter- og westernfilm

Det er nok tvivlsomt, at Bolsonaro nogensinde går så langt som til at indføre offentlige henrettelser.

Men alt er sat på spidsen i 'Bacurau', der låner fra splatterfilm, westerns, science fiction og meget andet i sin beretning om en lille by i det fattige Nordbrasilien, der tager kampen op mod en håndfuld amerikanske lejesoldater.

Tyske Udo Kier og brasilianske Barbara Colen spiller sammen i 'Bacurau'. Her poserer de for pressen i Cannes. (Foto: Julien Warnand © Scanpix)

Beskrivelsen af amerikanerne lægger ikke skjul på, at venstreorienterede sydamerikanere er grundigt trætte af USA's traditionelle indblanding i syd- og mellemamerikanske forhold. Lejesoldaterne er bogstavelig talt skydeliderlige.

Det er ikke ligefrem underspillet og subtilt, men det er der jo ikke så meget, der er i nutidens politik. Og det bliver spændende at se, om Cannes fortsætter i samme politiske spor med de øvrige 18 film, der skal dyste om Den Gyldne Palme.

Facebook
Twitter