Kære Peter Jackson

Jeg skriver sjældent åbne breve til filminstruktører - formentlig fordi jeg ikke regner med at de læser dem. Men på en eller anden måde virker det som den rigtige måde at henvende mig til dig.

Jeg har fulgt dig siden din første film, din grovkornede splatterkomedie ’Bad Taste’ fra 1987, hvor rumvæsner lander på Jorden for at mæske sig i deres yndlingsret, menneskehjerner. Dengang opfattede jeg dig som en sjælefrænde – en gut, der elskede film, men samtidig nød at pille alvoren og selvtilfredsheden ud af mediet.

Jeg fulgte dig gennem dine øvrige splattede parodier, ’Meet the Feebles’ og ’Braindead’ og så med glæde til da du blev træt af at satirisere og i 1996 kastede dig ud i ’alvorlig’ film med ’Heavenly Creatures’ – to teenagepiger, der tager hævn da deres forældre vil forhindre dem i at rejse ud i fantasien.

Der fasttømrede du samtidig et tema i dine film, en kamp for retten til at fantasere i en grå og restriktiv verden. Den er jeg med på. Lad os gøre oprør mod alt det konforme. Alt det, der hævder at man skal gøre tingene på en særlig måde.

Velkendt og konformt

Måske er det netop derfor jeg skriver til dig nu. Jeg føler på en eller anden måde at vi er drevet fra hinanden og et lys er slukket.

Det kan godt være din ’Hobbit’-trilogi foregår blandt fantasifulde væsner som elvere og trolde og drager og hvad ved jeg, men når nu det er den sjette film, der tramper rundt i det univers, bliver det fantasifulde ligeså langsomt det modsatte, velkendt og konformt.

Jeg var vild med din ’Ringenes Herre’-trilogi. Jeg blev selvfølgelig lidt træt hist og pist undervejs af de selvfede elvere og de evindelige orker, men i det store og hele var det en fænomenal bedrift, en af de store filmfortællinger i det nye årtusind.

Kassetænkning af den mest Hollywood’ske slags

Netop derfor har jeg det underligt med det appendix, du kalder ’Hobbitten’. Det er tydeligvis ikke en historie, der er skrevet til den skala, du blæser det op i. Det er en fin fortælling og fremragende underholdning, også i tredje del, ’Hobbitten: Femhæreslaget’.

Men hvor fantasifuldt er det at søsætte tre nye film i samme univers som en af de mest succesrige trilogier i filmhistorien? Det er kassetænkning af den mest Hollywood’ske slags.

Man kan mærke hvordan du og de tre andre forfattere har hevet og trukket i gamle Tolkiens lille bog.

Nogen gange fungerer det. Dværgkongen Thorin, der bliver gal i sin guldglæde, er en fantastisk figur. Den smukke elverkriger Tauriel er en fryd for ethvert drengehjerte og gamle Gandalf den grå kan løfte enhver scene med Ian McKellens smukke stemme og følsomme øjne.

Ereboooor!

Til gengæld er kærlighedsforholdet mellem Tauriel og dværkrigeren Kili noget underligt snask, som i lige med det yderste af fingrene kommer i tanke om hen mod slutningen af ’Femhæreslaget’. Kujonen Alfrid, der kun tænker på sig selv og intet andet, bliver hurtigt irriterende i sin firkantethed. Og de der orker, der bare er onde og grimme, men aldrig udvikler eller tænker en selvstændig tanke, bliver altså hurtigt kedelige.

Jeg ved ikke hvad man kan få lov til når man laver film på det plan. Jeg ville bare ønske at ’Hobbitten’ havde haft et helt andet udtryk end ’Ringenes Herre’, at du havde skåret Howard Shores evindelige musik ned til et minimum og givet publikum plads til at tænke selv. At du havde luget ud i de teatralske effekter så dværgene ikke skulle hviske ’Ereboooor!’ hver gang de så deres forjættede bjerg. At man kunne lugte krigernes sved og høre dem ralle og stønne når de bankede sværdene mod hinanden. At ’Hobbitten’ havde været minimalisme som modvægt til ’Ringenes herre’s monumentalisme.

Tolkiens bøger er jo ikke nødvendigvis storslået buldrende. De kan også læses stille, som mørke, gysfyldte folkesagn.

Slip fantasien løs igen

Som sagt klager jeg ikke. Jeg hyggede mig med ’Hobbitten: Femhæreslaget’. Jeg orker bare ikke flere orker. Gør oprør mod de konforme klamphuggere der dikterer det samme om og om igen. Slip fantasien løs! Igen!

Ha’ det fantastisk

Per

'Hobitten: Femhæreslaget' får dansk premiere den 9. december