Fire dramaer der også blev beskyldt for historieforfalskning

’1864’ er langt fra det første historiske drama, der er blevet beskyldt for at være historisk ukorrekt.

Christoffer Boes film om venskabet mellem rejsekongen Simon Spies og politikeren Mogens Glistrup blev et biografhit i 2013. Men hverken Spies eller Glistrups efterkommere var begejstrede for filmen, som de mente var decideret løgn. (Foto: Foto: Nordisk Film)

Et rystende tendentiøst makværk og en gang historisk vrøvl.

Kritikken af DRs store dramaserie 1864 har været hård, efter at de to første afsnit er rullet over skærmen.

Det er dog ikke første gang, at et historisk drama bliver kritiseret for at være lige lovlig fri i sin fortolkning af de virkelige begivenheder, som de udspringer af.

Herunder følger fire eksempler på film, der ligesom '1864' er inspireret af virkelige hændelser.

'Lincoln' (2012)

Selvom Steven Spielbergs storfilm om den berømte amerikanske præsident Lincoln vandt to Oscar-statuetter, så var der alligevel kritik af den noget frie fortolkning af det historiske forløb, som filmen bygger på.

Især én scene, hvor den amerikanske kongres stemmer om et forslag, der skal ophæve slaveriet, mødte hård kritik. I filmen bliver staten Connecticut fremstillet som modstander af forslaget, men i virkelighedens stemte den amerikanske delstat faktisk ja til den berømte 13. tilføjelse til Forfatningen, der ophævede slaveriet.

Amerikaneren Tony Kushner, der var manuskriptforfatter på filmen, forsvarede beslutningen om at fremstille Connecticut som modstander af slaveriets ophævelse. Han mente, det var med til at give publikum en illusion om, at der var spænding til det sidste omkring afstemningens udfald.

'Mississippi Burning' (1988)

Gene Hackman blev nomineret til en Oscar for sin rolle som FBI agenten Rupert Anderson, der bogstaveligt talt banker tilståelser ud af en række Ku Klux Klan-medlemmer i slutningen af filmen.

'Missisippi Burning' bygger på en sand historie om mordet på tre borgerrettighedsaktivister i Mississippi i 1964, men filmens fremstilling af opklaringsarbejdet og retsopgøret afviger en del fra de virkelige hændelser.

FBI agenterne fik nemlig ikke banket tilståelser ud af de hvide racister, men fik først et gennembrud i efterforskningen, da de begyndte at udlove store dusører for informationer om sagen. Derudover blev filmen mødt med en kritik af dens fremstilling af afroamerikanere, der i filmen portrætteres som svage og passive.

'Spies & Glistrup' (2013)

Christoffer Boes film om venskabet mellem rejsekongen Simon Spies og politikeren Mogens Glistrup blevet biografhit i 2013. Men hverken Spies eller Glistrups efterkommere var begejstrede for filmen, som de mente var decideret løgn.

Især filmens fortællingen om, at Simon Spies svigtede Mogens Glistrup, fordi rejsekongen frygtede, at Glistrups krig mod myndighederne ville gå ud over forretningerne, blev beskrevet som fri fantasi af Mogens Glistrups to børn.

Mogens Glistrups søn, Jørgen Glistrup, påpegede, at instruktøren naturligvis havde sin kunstneriske frihed til at gøre, hvad det passede ham, men at:

- …filmen intet har med vores far eller virkeligheden at gøre. Det er en film, der burde hedde "Hansen, Jensen og morgenbolledamer." Man har benyttet min fars navn og puttet det ind i en titel, sagde han dengang til BT.

U-571 (2000)

Skuespillerne Jon Bon Jovi og Matthew McConaughey har hovedrollerne i Hollywoods ganske frie fortolkning af, hvad der skete med den tyske ubåd U-571 under 2. Verdenskrig.

I hollywoodproduktionen stjæler en amerikansk ubådsbesætning en kodemaskine om bord på den tyske ubåd U-571, som ender med at knække nazisternes hemmelige enigmakoder og fører til Det Tredje Riges Fald.

I virkelighedens verden kom der aldrig en amerikansk ubådsbesætning i nærheden af U-571, der til gengæld blev sænket af et australsk bombefly ud for Irlands kyst i 1944.

Filmen U-571 fik i øvrigt den tvivlsomme ære, at blive fordømt af det britiske parlament, fordi det mente, at filmen var en fornærmelse mod de britiske søfolk, som i virkeligheden var dem, der fik fat i Enigma-kodebøgerne i 1941.

FacebookTwitter