Floppede som film: Nu er magisk fortælling tilbage som den bedste fantasyserie lige nu

Serien 'His Dark Materials' frigør sig endelig fra fiaskofilmen fra 2007.

Will og Lyra mødes i den mystiske by Cittagazze, som er en slags mellemstation med porte ud til Wills verden og Lyras verden. (Foto: Simon Ridgway © Bad Wolf Productions/via HBO)

Philip Pullmans fantasy-trilogi om pigen Lyra Belacqua med det gyldne kompas rummer nogle af mine stærkeste barndomsminder fra fiktionsverdenen - og lige nu kan man opleve 2. sæson af serieversionen på HBO Nordic.

Bøgerne handler om om pigen Lyra, der har en særlig evne til at læse et mystisk sandsiger-instrument - det gyldne kompas - som fører hende på sporet af flere forskellige parallelle universer.

Sammen med hekse, panserklædte isbjørne og sigøjnere tager hun kampen op mod den religiøse overmagt i en verden, hvor menneskers sjæl har taget form som et dyr - en såkaldt daimon. Hvis din daimon dør eller føler smerte, gælder det samme dig.

På den ene side er Lyra en helt, der tager på eventyr alene, fuld af selvtillid, er uduelig til at lave mad og ligeglad med, om hun lugter. På den anden side har hun kæmpe faderkomplekser.

Det litterære forlæg er fra slutningen af 1990'erne og er med nutidige øjne og følsomhed en spøjs blanding af gammeldags og fremsynet. Også i BBC's rekorddyre serieudgave, som man altså lige nu kan se på HBO Nordic.

I 2007 blev den første bog i serien filmatiseret med store stjerner som Daniel Craig og Nicole Kidman, men filmen floppede, og de resterende to bøger blev aldrig filmatiseret.

Første sæson af serie-udgaven fulgte stort set filmen, og det det er altså først nu, at denne version endelig frigør sig fra fiasko-filmatiseringen.

Serien er bygget på kritik af religiøs dogmatik, men er samtidig besat af idéen om syndefaldet og alle de onde ting, der kan ske med børn, når de rammer puberteten. Tv-serien gør ikke nogen bemærkelsesværdige forsøg på at opdatere til 2020 (ud over lidt hudfarve-variation) eller løse paradokserne.

Nogle af de få kritiske anmeldelser af premieren på den nye sæson anmærker, at serien føles som mere af det samme. Det, vil jeg faktisk sige, er lidt af en præstation, for det er lige præcis her mellem de to første sæsoner, de fleste fans risikerer at blive smidt af på grund af det stik modsatte.

Plottet i første bog er et velfungerende, men ret enkelt og klassisk fantasy-eventyr for børn i en enkelt verden med en enkel hovedperson på en enkel mission. Anden bog føles som et brat skifte til en meget mere kompleks fortælling på tværs af verdener med adskillige mysterier og en ambition om at få videnskab og kristen mytologi til at smelte sammen.

Her er de vigtigste nye elementer, der kommer til at forme sæson to, hvor tv-serien for alvor åbner historien op til et stort univers.

1

Ny horror-følelse

Hovedpersonen Lyra får i den nye sæson selskab af drengen Will, der blev introduceret i første sæson. (© Bad Wolf Productions/via HBO)

Den nye sæson starter med, at hovedpersonen Lyra fra den mystiske og magiske verden møder drengen Will, der kommer fra en anden verden, der ligner den, vi kender fra virkeligheden.

De to støder på hinanden i Cittagazze - en mystisk by i et parallelt univers, som ingen af dem kender. Det er en slags mellemstation med porte ud til begge deres verdener.

Lyra og Will prøver både at forstå hinandens verdener og den nye, de er landet i. Wills sjæl har ikke form af et dyr, og hans gyldne kompas er en iPhone. Det åbner både universet op og skaber en nuttet, let og dynamisk energi mellem de to hovedpersoner.

Cittagazze, hvor ingen af dem hører hjemme, ligner en forladt sydeuropæisk landsby og er smukt bygget op fra bunden. I det hele taget er production-designet utroligt konsekvent udført. Selvom der er talende dyr og flyvende hekse, er der ingen computereffekter, der stikker ud på den der tv-agtige måde, vi alle sammen hader og krummer tæer over, selv i kæmpeproduktioner som 'Game of Thrones'.

I Cittagazze er der næsten kun børn. De voksne er stukket af. På grund af lidt komplicerede hændelser er der blevet sluppet en mængde skræmmende genfærd løs, der suger sjælen ud af de voksne.

Genfærdene bidrager med en mere direkte horror-agtig følelse, suppleret med nye former for fantasy-tortur, da en heks for eksempel får trukket livet ud af sig med en pincet. Det er ikke en serie for børn, selvom hovedpersonerne ikke engang er teenagere endnu.

2

Ny hovedperson - og mere videnskab

Skuespiller Amir Wilson gør Dafne Keens Lyra selskab som ny hovedperson i serien: Will Parry. (Foto: Simon Ridgway © Bad Wolf Productions/via HBO)

I bøgerne var det en stor skuffelse for mig, da drengen Will begyndte at stjæle opmærksomheden fra Lyra. Men serien har faktisk været bedre til at lukke ham ind.

Allerede igennem første sæson blev vi introduceret til hans verden gennem en del små scener. Wills verden er vores verden, så det havde også den effekt, at lidt mere modne seere blev interesserede, fordi serien hurtigere end bøgerne introducerede idéen om parallelle universer, hvilket jo blander lidt voksen-sci-fi i børne-fantasy-suppen.

Den anden bog i trilogien, som sæson to er baseret på, hedder 'Skyggernes kniv'. Kniven er et fysisk objekt, der bliver et tegn på, at forfatteren Philip Pullmans ikke er tilfreds med almindelig fantasy-magi. Sammenfletningen af videnskaben i vores og Wills verden og den mere mystiske videnskab i Lyras verden er central for Philip Pullman. Værket er en kritik af religiøs, anti-videnskabelig tankegang. Det er vigtigt for Pullman, at hans fantasy ikke bare bliver en anden version af det samme.

Kniven bliver Wills dims og modstykket til Lyras gyldne kompas. Men hvor det gyldne kompas mest har virket som et slags avanceret tarotkort, vil det vise sig, at kniven forholder sig mere konkret til idéen om parallelle universer. Kniven kan nemlig skære sig gennem sub-atomare partikler og mørkt stof, hvilket selvfølgelig er sprog fra videnskaberne i vores verden - Wills verden.

3

Skurken stjæler scenerne

Ruth Wilson løfter frøken Coulter fra bøgerne og bliver en reference for alle fremtidige kvindelige skurke, siger serieekspert Kasper Lundberg. (© HBO Nordic)

Det kræver altså en særlig skuespiller for at stjæle en scene fra storspilleren James McAvoy, som man måske kender som Professor X i 'X-Men First Class'. Han spiller den elementært karismatiske og dragende Lord Asriel.

Men seriens store scoop er Ruth Wilson fra 'The Affair', der spiller rollen som frøken Coulter, der tager Lyra til sig og er ekstremt karismatisk og dragende med en stærk smag af perverteret magt.

Hun er både arkitekten bag et dybt ubehageligt eksperiment med mennesker, men bevæges tydeligvis også af en overraskende kærlighed til Lyra.

Man kunne have frygtet, at hun ville blive kørt ud på et sidespor og kun var central som Lyras kidnapper i første sæson, hvor hendes identitet stadig var tvetydig. Nu ved vi, hvem hun er, og hun har afvist at blive Lord Asriels sidekick. Men Asriels eksperiment slår en kile ned gennem kirkens organisation, og den magtkamp er hun hurtig til at udnytte.

Det gør heldigvis, at Ruth Wilson kan fortsætte med at stjæle scenerne i det ene fantastiske skræddersyede røde sæt efter det andet. Frøken Coulter er jo en skurk, men hvilken skurk.

Med Ruth Wilsons inkarnation løfter hun figuren fra bøgerne og bliver en reference for alle fremtidige kvindelige skurke, der udfører grotesk kirurgi på børns sjæle med en ond, hvæsende abe som makker.

Anden sæson af 'His Dark Materials' kan ses på HBO Nordic.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk