Første del af spansk film har en vidunderligt solbeskinnet energi

... men anden halvdel af feelgood-filmen 'Living is Easy with Eyes Closed' går i stå

For 10-15 år siden opstod der en nostalgi omkring det gamle Østtyskland. Det var formentlig kun et meget lille mindretal, der havde lyst til at skrue tiden tilbage til det kommunistiske jerngreb, men der var en higen efter det simple i de forsvundne tider - systemet, der styrede det hele, mens menigmand og -frue bare gik og drømte om bedre tider.

Ud af den nostalgi voksede ikke bare en stor turistindustri i især Berlin, men også glimrende film som 'De andres liv' og 'Goodbye Lenin'.

Den fascistiske diktator Francisco FrancoDet er den samme nostalgi, der præger den spanske film 'Living is Easy with Eyes Closed'. Nostalgien gælder bare ikke det gamle DDR, men Spanien som det så ud fra 1939 til 1975 under den fascistiske diktator Francisco Franco, da kirkens og adelens konservative idealer sad tungt på landet og enhver form for kommunisme eller socialisme eller kulturradikalisme blev holdt nede.

Nogle ordentlige dask på sinkadusen

Det var dengang skoleelever fik nogle ordentlige dask på sinkadusen, ikke nødvendigvis fordi de havde gjort noget, bare så de forstod hvem der bestemte.

Det var også dengang piger, der var så uforsigtige at blive gravide før ægteskabet, fik tvangsfjernet deres børn og sendt dem på et hjem.

Frihed til det enkelte menneske

Her starter David Truebas 'Living is Easy with Eyes Closed', i 1966, med tre forskellige skæbner omkring provinsbyen Albacete. Skolelæreren Antonio er træt af at se sine elever få et par på hovedet over småting af den gamle kristne skoleleder.

Stik imod fascismen tror Antonio på frihed til det enkelte menneske, og er stor fan af den daværende superstjerne John Lennon, som han drømmer om at møde. Da han hører at Lennon er i det sydlige Spanien, i Almería, for at indspille filmen 'How I Won the War', hopper han i sin lillebitte grønne Seat og drøner af sted.

En ordentlig en på kassen

Undervejs møder han Belén, en smuk ung kvinde, der er blevet gravid og kan se frem til at få sit barn hapset af den katolske kirke, med risiko for at blive sendt i kloster, og derfor forsøger at stikke af fra det hele.

Og han møder Juanjo, en stor dreng, der er stukket af fra sin far. Juanjo vil gerne have langt hår, som The Beatles, men faderen, der er politimand, insisterer på at få det klippet af og langer drengen en ordentlig en på kassen henover middagsbordet.

Den store messias og ideolog

Det trekløver, der drømmer om noget større og bedre, er et soleklart modbillede på Francos forventning om at alle retter sig ind efter de klassiske bropiller i samfundet, kirken, adelen, militæret, politiet, forældre osv.

Den store messias og ideolog i den sammenhæng er popmusikeren John Lennon, der kører rundt i Sydspanien i sin store Rolls Royce og tager bevidsthedsudvidende stoffer. Det er ham, der leverer filmens titel med de indledende ord til sangen 'Strawberry Fields Forever', underforstået, at livet først folder sig ud i al sin pragt hvis man tør åbne øjnene og kaste sig ud i det.

Drager af sted på eventyr

Og det er så det, de gør, Antonio, Belén og Juanjo, der satser og drager af sted på eventyr i den sydspanske sol.

Lennon-disciplen Antonio reciterer digte og sangtekster og jubler over budskabet i teksten til Beatles-sangen 'Help!', at vi alle har brug for hjælp, uanset hvor vi er i tilværelsen. Belen og Juanjo vil bare gerne føle, at de er noget værd i stedet for at være to brikker i et brutalt hierarki.

En vidunderligt solbeskinnet energi

I den første halvdel af filmen er der en vidunderligt solbeskinnet energi ved at se tre mennesker sige fra over for Francos åg og kaste sig ud i livet.

Spansk kultur, spændende anekdoter, skjulte følelser og visdomsord vælter rundt i hinanden i Antonios bil, og mens Antonio giver sig hen til Lennon, finder Belen en faderfigur i Antonio og Juanjo en muse i Belen.

Mens Francos skyer flytter sig

Da først de tre er ankommet til Almería i Andalusien begynder idéerne at gentage sig selv. Der bliver ikke sat noget nyt i spil, og vi fornemmer hurtigt hvor filmen vil hen. 'Living is Easy with Your Eyes Closed' er en af den slags feelgood-film, der er tilfreds med at hygge om sit publikum og som fordufter som et forårssolstrejf så snart den er slut.

Men i den første halvdel, mens Francos skyer flytter sig og solen titter frem, er dens opfordring til at åbne øjnene og ta' på eventyr så fuld af farver, at det er umuligt ikke at blive smittet.'Living is Easy with Eyes Closed' får dansk premiere torsdag den 11. september

Facebook
Twitter