Forældrebindinger, afføring, solidaritet, opkast og biopics

Cannes-festivalen 2014 er næsten forbi. Hvad er årets tema? Lidt af hvert, mildt sagt

Julianne Moore bliver ordnet i en bil af Robert Pattinson. Siden tørrer Moore sig bag i uden at vaske hænder

'Hvad er temaerne på årets Cannes-festival?' lyder et af de årlige spørgsmål omkring festivalen, i forventning om at filmskabere reagerer nogenlunde ens på verden omkring dem.

Det mest gennemgående træk på årets festival har været opkast. Nemlig, Opkast. Forbavsende mange film har vist scener med folk, der kaster op, som et billede på figurernes reaktion på den verden, de kæmper med.

Julianne Moore vaskede i øvrigt ikke hænder

Og i hele to film i hovedkonkurrencen har hovedpersoner filosoferet over deres tilværelse mens de har dumpet afføring i toilettet, inklusive malende lydeffekter. Julianne Moore spejlede sine tarmes tilstand med sit eget liv i David Cronenbergs 'Maps to the Stars', og i Jean-Luc Godards 'Goddbye to Language' gør en unavngiven mand det samme, endda to gange.

Julianne Moore vaskede i øvrigt ikke hænder efter at have tørret sig.

Kropslige afsondringer

Det er nok mere i afdelingen for kuriøsiteter end temaer, men det er også et interessant tegn på at film nu om dage ikke er bange for at smide om sig med kropslige afsondringer for at understrege en pointe.

Yves Saint Laurents penis

Til gengæld har det været meget småt med den nøgenhed, der ellers altid er et fast element i Cannes. Sidste år vakte de rekordlange sexscener i palmevinderen 'Adéles liv kapitel 1 og 2' stor opmærksomhed, og festivalens hovedprogram plejer at byde et enkelt blowjob eller en lignende seksuel udskejelse, men bortset fra et par nøgne, men primært meget talende mennesker i Godards 'Goodbye to Language' og et blik på Yves Saint Laurents penis i Bertrand Bornello 'Saint Laurent', har årets Cannes-festival været nærmest chokerende kysk.

Ikke engang en solid skandale har festivalen præsteret her hvor der kun mangler to dage og to konkurrencefilm.

En nysgerrig datter og hendes restriktive far

Derudover har flere peget på bindinger mellem børn og deres forældre, især faderbindinger, som et tema, i hvert fald hvis man regner begge festivalens officielle spillefilmskonkurrencer, Compétition og Un Certain Regard, med.

I hovedkonkurrencen har en af outsiderne, den 34-årige italiener Alice Rohrwachers 'The Wonders', beskrevet forholdet mellem en nysgerrig 12-årig pige og hendes restriktive far på en meget lidt moderne gård i Toscana.

En ADHD-forskruet teenager og hans mor

Forholdet mellem mor og søn er mindst ligeså kontant i blot 26-årige canadiske Xavier Dolans 'Mommy', om en ADHD-forskruet teenager og hans mor. 'Mommy' nævnes af mange som en favorit til at vinde Den gyldne Palme, og det er såmænd ikke utænkeligt i betragtning af filmens energiske fortælleglæde og leg med filmmediet.

Men den her anmelder havde meget svært ved at få øje på de troværdige mennesker i en film hvor de to hovedfigurer giver den fuld skrue lige fra første scene.

Biografiske film

Et femte gennemgående tema kunne være biografiske film, som Maria Månson tidligere har skrevet hjem om. Mike Leighs 'Mr. Turner', Bertrand Bornellos 'Saint Laurent', Bennett Millers 'Foxcather' og ken Loachs 'Jimmys' Hall' er alle biografiske, hvilket er et højt tal i Cannes' hovedkonkurrence hvor den selvstændige kunstneriske vision, altså den personlige fortælling, altid har fået førsteprioritet.

Empati med de svageste

Og så mangler vi vist blot at nævne at to film, Ken Loachs 'Jimmy's Hall' og brødrene Dardennes 'Two Days, One Night', gør opmærksom på en verden, der mangler solidaritet og empati med de svageste i samfundet.

Både Per Juul Carlsen og Maria Månson dækker filmfestivalen i Cannes på dr.dk og på Twitter. Følg dem på Twitter på @pjcarlsen og @filmselskabetDRMen nej, noget klart tema om verdens vigtige emner byder verdens vigtigste filmbegivenhed ikke på i år.

Facebook
Twitter