Forfalskning eller original? Sådan opdager du det falske kunstværk

Otte hold dyster i aften om at finde en forfalskning af et skagensmaleri. Og det er slet ikke nemt.

I første afsnit af 'Kunsten at blive snydt' leder en flok deltagere efter det falske Skagensmaleri på Skagen Museum. Her ses Mikkel Fønsskov og kunstekspert Bente Scavenius. (© dr)

Kan en kopi laves så godt, at det slet ikke er til at se forskel på det originale værk og efterligningen?

Det korte svar er ja, det kan den.

Det må en række deltagere i hvert fald erkende efter at have deltaget i første udgave af det nye DR1-program 'Kunsten at blive snydt', hvor det gælder om at finde frem til det falske maleri på Skagens Museum. Programmet sendes i aften på DR1.

Her har kopien i en periode hængt side med de originale og kendte skagensmalerier.

Man behøver ikke være kunstnørd

Kunsthistoriker og -ekspert Bente Scavenius, der medvirker i programserien, synes, det har været interessant at følge deltagernes observationer i jagten på kopierne.

- Mange af dem, der havde lange uddannelser, gik ofte helt skævt i deres vurdering, mens de andre alene ud fra deres intuition kunne se det. Også børnene.

Her ses vært Mikkel Fønsskov og kunstekspert Bente Scavenius på Skagens Museum, hvor første jagt efter den placerede kopi foregår blandt de mange kendte værker. (Foto: Lasse Egeskov © Type 2)

Selv kender hun værkerne så godt, at hun ’ikke var 10 sekunder i tvivl’ om, hvilket et der var det falske. Men det er nu ikke altid de mest kunstnørdede, der gætter rigtigt, viser det sig sjovt nok i 'Kunsten at blive snydt'.

- Det, som deltagerne, der gættede rigtigt, alle stødte på, var, at de ikke kunne få den der patina frem i kopiværkerne. Man kan sige, at det var den del, som du faktisk ikke behøver at være kunstkender for at se, så det var interessant at følge.

Der findes ikke en manual

Så hvordan sikrer man sig så, at et værk er ægte? Det ved Kasper Nielsen alt om. Han er vurderings- og salgsdirektør ved auktionshuset Bruun Rasmussen, der hele tiden har både ældre og moderne kunst under hammeren.

Og der er ingen nemme løsninger, når kunstværkernes ægthed skal vurderes, siger Kasper Nielsen:

- Man kan ikke sige, at vi kun kigger efter én særlig ting, eller at der på nogen måde ligger en manual, som alle lægmænd kan bruge til at verificere kunst.

Grundlæggende er det sådan i dag, at arbejdet med at tjekke værkerne er baseret på det såkaldte connoisseur-ship, der er personlig ekspertise fra de ansatte.

Hos et auktionshus som Bruun Rasmussen, der sælger kunst for millioner af kroner årligt, kræver det, at man har et personale, der har forstand på tingene – ikke bare teoretisk, men også praktisk.

- Det kræver en optimalt sammensat medarbejderstab, der har stor kunstindsigt, og som kan vurdere, om værkerne er ægte eller ej. Men vi kan aldrig lave et setup, hvor vi med sikkerhed altid kan afgøre, om det er ægte eller ej, siger Kasper Nielsen.

Der var en periode med mange russiske forfalskninger

Kasper Nielsen fortæller, at der også er visse værker, der kræver yderligere undersøgelse. Det er i de tilfælde, hvor connoisseur-ship ikke er nok.

- Det kan være, du tager et røntgenbillede eller en farvepigmentprøve for at se, om farven for eksempel er så gammel, som den skal være, og om det overhovedet er en farve, som den pågældende kunstner brugte, fortæller Kasper Nielsen.

Den slags undersøgelser foretager auktionshuset dog ikke selv – de klares hos eksterne samarbejdspartnere.

Kasper Nielsen er ikke bare vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen – han svinger også hammeren som auktionarius. (© Bruun Rasmussen)

Derudover er der indimellem særlige genrer eller områder, som kigges særligt godt efter i sømmene.

- Som udgangspunktet gælder det, at jo dyrere værket er, jo mere kigger vi på det. Og så er der jo også områder, hvor der svindles mere end andre, siger han og uddyber:

- Der var en periode i 00’erne med mange russiske forfalskninger, så der skulle vi være enormt påpasselige. Vi har derfor også haft flere samarbejder med russiske eksperter. Det var især to genrer, der blev forfalsket dér, nemlig 1800-talskunst og avantgardekunsten fra starten af 1900-tallet.

Han foreslår derfor, at man ser sig ekstra godt for, når man køber kunst. Særligt på nettet, hvor det vrimler med forfalskninger af kendte kunstneres værker.

- Grundlæggende skal man huske, at hvis det virker for godt til at være sandt, så er det også for godt til at være sandt.

Du kan se første afsnit af 'Kunsten at blive snydt' på DR1 klokken 20.45 og DR TV og de kommende tre mandage på DR1.

Facebook
Twitter