Forfatteren tog sit eget liv, da nazisterne smadrede hjemlandet. Nu er hans novelle blevet til ny film

Advokaten Josef Bartok bliver spærret inde og udsat for tortur af nazisterne, da han nægter at afgive koderne til de rige jøders formuer.

'Skaknovelle' udspiller sig i Østrig i 1938, hvor landet er blevet besat af nazisterne. (Foto: Julia Terjung © Studiocanal / Walker + Worm Film)

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at 'Skaknovelle' får 5 stjerner af DR's anmelder. Det er en fejl - den får 4 stjerner.

Det er så godt som umuligt at berette noget fornuftigt om filmen 'Skaknovelle' uden at tage en ordentlig svingtur omkring forfatteren bag bogen bag filmen, Stefan Zweig.

Så værsgo': Zweig var østriger og blandt verdens mest populære forfattere i 1920'erne og 30'erne takket være noveller som 'Amok' og 'Brev fra en ukendt kvinde'.

Men mest af alt var Zweig et kulturmenneske, opslugt af, omgivet af og for evigt dedikeret til menneskets store trang til at udvide verden ved at fortælle historier til hinanden, udtrykke sig, fortolke tilværelsen og lade kreativiteten befri sjælen.

Stefan Zweig skrev ikke bare sin egen skønlitteratur, han skrev også biografier om andre forfattere. Og han samlede sin umådeligt store begejstring for kulturoplevelser i bogen 'Verden af i går', der samtidig konstaterede, at opblomstringen af kultur op gennem 1800-tallet og ind i 1900-tallet, nu var ved at blive knust af politiske verdensomvæltninger – fra russernes opfattelse af kommunisme til især nazisternes hærgen i Tyskland.

Derfor er Zweig så vigtig at samle op i forbindelse med 'Skaknovelle'.

Eftersom Zweig var jøde, måtte han flygte fra nazismen - først til England, siden til Brasilien, hvor han i 1942 tog sit eget liv, dybt deprimeret over at se nazisterne smadre det gamle kultur-Europa. Samme sorg over smadremændene i nazistpartiet går igen i 'Skaknovelle'.

'Skaknovelle' er blevet filmatiseret før. Første gang i 1960, hvor blandt andre Curd Jürgens, kendt fra James Bond-filmen 'The Spy Who Loved Me', spillede med. (Foto: Julia Terjung © Studiocanal/ Walker + Worm Film)

Bliver indespærret og udsat for tortur

Hovedpersonen Josef Bartok er advokat, der har specialiseret sig i at bestyre rige jødiske familiers formuer.

Da nazisterne tager magten i Østrig i 1938, vil de naturligvis gerne have fingre i de formuer. Det kræver bare, at Bartok udleverer koderne til de bankkonti. Det nægter Bartok, hvorefter han bliver spærret inde og udsat for tortur.

Egentlig begynder 'Skaknovelle' et helt andet sted - et par år senere, sjovt nok, da Bartok skal over Atlanten i skib sammen med sin kone, nu under andet navn.

Han er tydeligt nedbrudt af torturen, delirisk og fortumlet, men han træder i karakter, da han ser en skakverdensmester, der underholder passagerer med at spille mod dem, endda 8-10 stykker på én gang.

Bartok insisterer på, at han ved hvordan skakmesteren skal slås – samtidig med, at han slår fast, at han aldrig har spillet et parti skak i sit liv. Hvor i alverden han så har fået sin skakviden fra, må du selv finde ud af i selskab med 'Skaknovelle'.

I 2016 udkom biografien 'Stefan Zweig: Farvel til Europa', der baserede sig på den sande historiske om den jødiske forfatter fra Østrig. (Foto: Julia Terjung © Studiocanal/ Walker + Worm Film)

Moderne fortællestil og spidsfindig pointe

Den er finurligt konstrueret og moderne i sin fortællestil, selvom novellen er skrevet for 80 år siden af en meget traditionsbevidst forfatter.

Det er lige ved at blive decideret irriterende til sidst, da det hele går amok i den hysteriske ekspressionisme, tyskerne har været glade for siden stumfilmdagene i 1920'erne. Men sørme om ikke Stefan Zweig og filmens instruktør, Philip Stölzl, har en spidsfindig pointe med hysteriet.

Skuespilleren, der skal bære det hele frem i rollen som Bartok, er Oliver Masucci. Det gør han uden slinger i valsen, ikke mindst takket være sit særlige – beklager udtrykket – sygdomsramte udtryk.

Det var ham, der spillede den hemmelighedsfulde kunstlærer med den forbrændte isse i 'Værk uden skaber'.

Han har så særpræget en fremtoning, at det virker, som om der ligger 100 gode historier og venter på at blive fortalt inde i ham. Selv da han i begyndelsen af 'Skaknovelle' lever et liv i ubekymret luksus, er det, som om noget æder ham op indefra.

Det er præcis det, der sker med hans figur Bartok. Ligesom det var tilfældet med forfatteren, hvis brændende kunstnersjæl spøger i 'Skaknovelle'.

(© Angel Films)
FacebookTwitter