Forsker: Homoerotikken blomstrer under overfladen i gamle danske film

Forholdet mellem helten og heltinden i gamle danske film er ofte seksuelt kejtet, mens der er homoerotisk potentiale i forholdet mellem helten og hans mandlige ven, mener forsker.

Poul Reichhardt (th.) havde ofte rollen som helten med det homoerotiske potentiale, mener Niels Henrik Hartvigson. Han har i to år undersøgt homo- og biseksualitet i danske film fra 1930 til 1965.

De gamle danske film er måske ikke så uskyldige og konservative, som de umiddelbart giver udtryk for. For mens flirten mellem den mandlige helt og den yndige kvinde vokser, så blomstrer homoerotikken i det skjulte.Det mener Niels Henrik Hartvigson fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, som i to år har forsket i homo- og biseksualitet i danske film fra 1930 til 1965.Han forklarer, at manden og kvinden i de gamle danske film ofte gifter sig for at sikre gårdens overlevelse, men at de har svært ved at forstå hinanden som seksuelle væsner. Og når der endelig er kærlighed mellem manden og kvinden, så bliver manden ofte nødt til at rejse og efterlader kvinden i den lille idylliske landsby.- Det, der er interessant er, at den mandlige helt altid har en makker, som han laver en hel masse sjov med. De spiller musik, de laver akrobatik og en masse ting, som er fuldstændig uproblematiske, siger Niels Henrik Hartvigson til P1 Morgen.Helten vælger mellem manden og kvindenHan mener, at det i filmene ofte kun er muligt for manden at have ét forhold til enten sin mandlige ven eller til kvinden, mens det i et normalt heteroseksuelt forhold ikke ville være noget problem både at have en tæt relation til sine venner, mens man er i et forhold med en kvinde.

- Men filmene arbejder også meget med at optegne de her mandeforhold med et kropsligt og - vil jeg påstå - et erotisk potentiale, som bliver kropsliggjort af Poul Reichhardt og Peter Malberg i en række film, siger han.Nogle af de film, som Niels Henrik Hertvigson mener, rummer et homoerotisk potentiale er blandt andet 'Far til fire'-filmene, hvor familien består af de fire børn, faren og onkel Anders - men ingen mor. Desuden nævner han også Dirch Passer-filmen 'Peters baby' og Morten Korch-film som 'Kampen om Næsbygård'.Derfor mener han, at filmene ikke bare er gammeldags, irrelevante folkekomedier, men rummer emner, som også er interessante i dag.Til trods for, at Niels Henrik Hartvigson konkluderer, at det homoerotiske potentiale ligger og lurer under overfladen, så er han dog ikke klar til at kalde filmene for homofilm. Til gengæld eksisterer hetero- og homoseksualiteten oveni hinanden i de gamle danske film.

Facebook
Twitter