Forvirret anmelder om ny thriller: Man kæmper med at finde ud af, hvad det dog er for en film

Paul Feig er en af tidens mest originale komedieinstruktører, men thrilleren 'A Simple Favor' halter, mener anmelder.

(© Peter Iovino/Lionsgate)

Hvis jeg nu spørger dig, om du kender Paul Feig, vil du sikkert svare: 'Næh’.

Og det sparker sikkert ikke noget i gang, hvis jeg tilføjer, at han ligner en fransk modeskaber af den klassiske slags eller en revisor for en stor bank i London. Det giver nok heller nogen mening at nævne, at han er 56 år.

Men måske lyser der en lampe, når jeg nævner, at Paul Feig har skabt sig et navn på en særlig form for grovkornet, grotesk og til tider bundsjofel komik, sådan som man kan opleve den i filmene ’Brudepiger’, ’Heat’ og ’Spy’.

Navnet Paul Feig er muligvis ikke blevet hvermandseje, og hans komik er nok ikke et varemærke.

Fra det pussenussede over i det vulgære

Men det er lykkedes ham at skabe noget så sjældent som filmhumor med et særligt fingeraftryk, som i den absurde scene i ’Heat’, hvor Sandra Bullocks 'fimsetfine' politidame først lærer at udtrykke sine følelser, da en forbryder binder hende til en stol og banker en kniv i låret på hende.

Eller i ’Brudepiger’, da en flok veninder, der er ved at finde kjole til den kommende brud, får myldrediarre på samme tid og slås for at komme på lokum i kjolebutikken.

Eller i ’Spy’, da Melissa McCarthy skal tjekke en mulig spions kamera og opdager, at han har taget en række billeder af sit eget erigerede kæmpelem.

Paul Feig dyrker det groteske og grove. Han elsker kontraster. Han elsker at hoppe fra det pussenuttede og farverige og direkte over i det ekstremt vulgære. Han elsker at udfordre genrer med sin komik.

’Spy’ er for eksempel en komisk spionfilm og ’Heat’ en komisk krimi. Og det giver hans humor en helt speciel kulør, at han helst arbejder med kvindelige komikere og skuespillere, for eksempel Kristen Wiig og Melissa McCarthy.

Det er endda så udpræget, at hans genindspilning af gyserkomedieklassikeren ’Ghostbusters’ fra 2016 havde erstattet de fire mænd i hovedrollerne med fire kvinder.

Anna Kendrick (tv.) har rollen som Stephanie i 'A Simple Favor', historiens mest kærlighedsfyldte curlingmor, mens Blake Lively (th.) spiller hendes totale modsætning Emily, en karrierekvinde, der altid er på arbejde. (Foto: peter iovino © Lionsgate)

En curlingmor og en arbejdsnarkoman

Alle Paul Feigs fingeraftryk er til stede i hans nye film, ’A Simple Favor’.

Nu er det en typisk thriller, der bliver udsat for Feigs grovkornerier og groteskerier.

Anna Kendrick har fået rollen som Stephanie, historiens mest kærlighedsfyldte curlingmor, der gavmildt smider om sig med opskrifter på hæklede flyverdragter og stribede cupcakes i sin egen videoblog, eller vlog, som det hedder.

Selvfølgelig har pussenussede og pæne Stephanie en total modsætning, Emily, i ’A Simple Favor’.

Emily har så meget gang i karrieren som personalechef for en succesrig tøjdesigner, at hun så godt som altid er på arbejde.

Og når hun endelig er hjemme, bæller hun martinier på stribe, og taler grimt som en havnearbejder. Hendes otte-ni-årige dreng gider hun knap nok tage sig af.

Da drengen klager over, at mor aldrig vil lege med ham, svarer hun sarkastisk: ’Jo da, du fik lov at rive min tissekone til blods indefra, da du blev født.’

Den sætning og den kontrast mellem det søde og det groteske er ren Paul Feig. Men til forskel fra Feigs øvrige film sidder komikken ikke rigtig i skabet i ’A Simple Favor’.

I rollen som Emilys mand Sean ses Henry Golding. (Foto: peter iovino © Lionsgate)

Klar charme i første halvdel

Det er som om, Feig har problemer med at få komikken og de typiske thriller-elementer til at balancere.

Hele rammen om filmen, Stephanies vlog, virker konstrueret og uden sammenhæng med historien.

Til at begynde med er det komisk kejtet, at Stephanie indvier sine følgere på vloggen om sit venindeliv med Emily og om, at Emily pludselig er forsvundet.

Men efterhånden som alvoren i Emilys forsvinden tager mere og mere over, virker Stephanies cupcake-univers mest af alt malplaceret.

’A Simple Favor’ har en klar charme i den første halvdel, hvor komik og spænding følges ad, og man som tilskuer kæmper med at finde ud af hvad dælen ’A Simple Favor’ dog er for en film.

Men derefter løber grovhederne og groteskhederne helt af med Feig, der hverken får skabt rigtig sjov humor eller egentlig spændende spænding.

Facebook
Twitter