Fra 'Snehvide' til ’Pigen med svovlstikkerene’: Holdet bag 'Den Anden Verden' fortæller om deres yndlingseventyr

Julekalenderen tager os igennem en nyfortolkning af flere af Brødrene Grimms eventyr, men det er ikke nødvendigvis de eventyr, skuespillerne bedst kan lide.

I julekalenderen 'Den Anden Verden' tages seerne tages med i en eventyrverden, hvor flere af Brødrene Grimms eventyr genfortælles og nyfortolkes.

Men hvad er holdets egne yndlingseventyr egentlig?

Christine Albeck Børge/Rikke - mor til Anna og Sara:

(Foto: Per Arnesen © dr)

- Mit yndlingseventyr, da jeg var lille, var ’Rumleskaft’, fordi det er så uhyggeligt med trolden og alt det, de skal nå på tre dage. Og så det med, at han eksploderer til sidst.

Jacob August Ottensten/Janus:

(Foto: Per Arnesen © dr)

- Da jeg blev født, fik jeg H.C. Andersens samlede eventyr i gave, så jeg er vokset op med de eventyr. Mit yndlingseventyr er nok ’Den flyvende kuffert’ af H.C. Andersen. Det kunne jeg rigtig godt lide som lille. Jeg tror, det er fordi jeg godt kunne lide tanken om at tage ud på opdagelse.

Andreas Jessen/Prinsen:

(Foto: Bo Tengberg © dr)

- Mit yndlingseventyr er Pigen med svovlstikkerne. Det er et enormt smukt og sørgeligt eventyr. Det var det første eventyr, der virkelig ramte mig. Ellers er det Mio, min Mio og Brødrene Løvehjerte.

Hør om både instruktør, forfatter og og flere af skuespillernes yndlingseventyr i videoen ovenfor.